Firmaet Altmetric har netop udgivet deres årlige liste over de 100 mest omtalte videnskabelige studier, og dansk forskning indtager listens top.
På de to øverste pladser findes to studier, hvor det ene blev anført af en dansker, og det andet blev lavet af et rent dansk forskerhold.
Ikke overraskende er listen præget af studier om coronavirussen, som med få undtagelser dominerede den offentlige forskningsdebat sidste år.
Listen er baseret på, hvor ofte studierne omtales på internettet i form af citationer i andre studier, men også i blandt andet nyhedsartikler, tweets, Wikipedia-opslag og blogindlæg.
\ Om Altmetric
Altmetric er et firma, der indsamler data om, hvor meget videnskabelige studier bliver omtalt.
Altmetric kan oversættes til 'alternative målinger', da de ikke kun tæller traditionelle citationer i andre studier, men også omtaler i nyhedsmedier, på sociale medier og flere andre steder.
Store tidsskrifter som Nature og JAMA viser Altmetric-scoren på alle deres forskningsartikler.
Det mest omtalte: Corona er ikke skabt i et laboratorium
Helt i top er et studie om coronavirussens oprindelse med den danske forsker Kristian G. Andersen, der er professor ved Scripps Research Institute i Californien, i spidsen.
Det blev ifølge Altmetrics opgørelse nævnt af 649 forskellige nyhedsmedier og i 83.379 tweets.
Studiet konkluderede i marts 2020, at virussen er et resultat af naturlig udvikling og ikke bærer tegn på at være designet i et laboratorium.
Det var ellers en hyppig påstand, særligt blandt konspirationsteoretikere.
\ Coronavirussens oprindelse
Coronavirussen SaRS-COV-2 formodes at stamme fra en flagermus.
Vigtige spørgsmål er dog stadig ikke afklaret om, præcis hvor og hvordan virussen sprang til mennesker - muligvis via et andet dyr, der var mellemvært for virussen.
Et internationalt forskerhold er lige nu i Kina, hvor virussen først blev opdaget, for at undersøge det nærmere.
Nummer to: Mundbindsstudiet, der endte i mediestorm
Det næstmest omtalte studie er det store danske mundbindsstudie, som endte i en mediestorm, allerede inden det blev publiceret.
Det blev især diskuteret heftigt på Twitter, hvor det blev omtalt i alt 97.846 gange ifølge Altmetric.
»Det er jo interessant og har måske netop at gøre med, at det var forskning, som ikke kun har andre forskeres eller professionelles interesse, men forskning, som har en bred, folkelig interesse,« fortæller førsteforfatter på studiet Henning Bundgaard til Videnskab.dk
»Det var ikke bare hr. og fru Danmark, men også Mr. og Mrs. Smith i England eller USA, eller hvorsomhelst henne, som var stærkt interesserede i at få afklaret det her, da stort set alle har været pålagt at bære maske og vil vide, om de er beskyttede, når de bruger den.«
Studiet kom dog ikke med afgørende nyt. Forsøget blev lavet i en periode, hvor smitten var på et meget lavt niveau i Danmark, og derfor var datagrundlaget ikke stort nok til at konkludere noget sikkert om effekten af mundbind.
\ Mundbindsstudiet i WHO's anbefalinger
Det danske mundbindsstudie indgår nu blandt mange andre som baggrund for WHO's anbefalinger, der lyder, at i områder med smitte bør mundbind bruges indendørs i skoler, butikker og på arbejdspladser samt desuden udendørs, når det ikke er muligt at holde en meters afstand.
Fup-studie i top 10
På ranglistens efterfølgende pladser kommer et tidsskrifts kritik af Donald Trumps coronahåndtering og et studie om coronavirus' levetid på forskellige overflader.
Først på sjettepladsen mister coronaforskningen sit tag med opdagelsen af gasarten fosfin i Venus’ atmosfære, et potentielt tegn på liv udenfor Jorden, efterfulgt af opfindelsen af et smart-toiletbræt, som kan opdage visse sygdomme og kræftformer i afføring.
Det er værd at bide mærke i, at 2 af de 10 mest omtalte studier sidenhen er trukket tilbage for at være uvidenskabelige.
Videnskab.dk dækkede det ene af de to, en bizar sag med et fup-studie skabt af en lille virksomhed på 11 medarbejdere, hvoraf en tilsyneladende var pornomodel, en anden var science fiction-forfatter, og en tredje viste sig at være død to år forinden.
Alligevel formåede fup-studiet at bremse dele af den internationale coronaforskning, før det blev afsløret.
Altmetric understreger også, at ranglisten ikke skal forstås som et mål for kvalitet eller forskningens betydning. Det er en liste over, hvilke studier der blev diskuteret mest - på godt og ondt.
Altmetric er en blandet pose for forskerne
Jens Peter Andersen, seniorforsker på Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet, forsker i bibliometri, der blandt andet handler om, hvordan forskningens gennemslagskraft kan måles.
Han forklarer, at omtale i samfundsdebatten er vigtigt for mange forskere.
»Det, at samfundet kan få noget ud af ens forskning, er jo en af hovedårsagerne til overhovedet at lave forskning. Når det så bliver nævnt i medierne, er det et tegn på, at det på en eller anden måde har haft en betydning, at nogle er blevet opmærksomme på noget ny forskning, som kan have en eller anden form for samfundseffekt. Og det, tror jeg, at de fleste forskere er glade for.«
Han uddyber dog, at det selvfølgelig varierer fra forsker til forsker - og typen af medieomtale.
»Der er nogle af de ting, som Altmetric måler, for eksempel hvor tit man er blevet omtalt på Twitter eller på andre sociale medier, som de fleste forskere nok ikke lægger lige så meget værdi i.«
Resten af den lange liste kan ses på Altmetrics hjemmeside, hvor der også føres nøje statistik over de individuelle studiers omtale i forskellige medier.
