Synes du, glasset er halvtomt? Så findes forklaringen måske i din hjerne-kemi
Et nyt dansk studie peger på, at mængden af såkaldte serotonin-transportere i hjernen har betydning for, om vi har et positivt eller negativt tankemønster.
Pige med negativt livssyn ser på halvtomt glas

En psykologisk test i negative tankemønstre kan give et praj om en persons serotoninniveauer i hjernen. Testen kan sammen med andre risikomarkører muligvis anvendes som et bio-psykologisk værktøj til at identificere folk, der er sårbare for at få en depression. Det skal dog undersøges nærmere, understreger forskerne. (Foto: Shutterstock)

En psykologisk test i negative tankemønstre kan give et praj om en persons serotoninniveauer i hjernen. Testen kan sammen med andre risikomarkører muligvis anvendes som et bio-psykologisk værktøj til at identificere folk, der er sårbare for at få en depression. Det skal dog undersøges nærmere, understreger forskerne. (Foto: Shutterstock)

Er du sådan en, der bliver glad, når det regner, fordi din have bliver vandet, eller finder en positiv læring i, at din kæreste har slået op med dig?

Eller er du typen, der automatisk går ud fra, at du får en dårlig eksamenskarakter, eller at det blik, naboen sendte dig, betyder, at han hader dig?

Ser du glasset som halvt fuldt eller halvt tomt?

Nu peger et nyt dansk hjerneskanningsstudie af 98 personer i tidsskriftet Human Brain Mapping på, at dit livssyn påvirkes af din hjernes niveau af serotonin-transportere - proteiner, der cirkulerer signalstoffet serotonin mellem hjernens nerveceller.

»Flere serotonin-transportere i hjernen hænger sammen med, at du har et mere negativt tankemønster. Omvendt betyder det, at jo færre du har, jo mere positivt er dit tankemønster,« siger studiets førsteforfatter Sophia Armand, som er ph.d.-studerende ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Mængden af serotonin-transportere i hjernen forklarer ifølge studiet mellem 10 og 12 procent af variationen i, om du ser mere negativt eller positivt på verden.

Det vil sige, at serotonin har en vis betydning for dit tankemønster, men at der også er andre faktorer, såsom din opvækst eller nuværende livssituation, der påvirker dig, vurderer hun.

Mange ser serotonin som det indre stemningsbarometer

Nu undrer du dig måske over, hvad serotonin-transportere er, og hvorfor forskerne bag det nye studie tror, at mange serotonin-transportere i hjernen kan betyde, at du ser mere negativt tankemønster.

Her kommer forklaringen.

Helt grundlæggende er serotonin et signalstof, hvis betydning for vores livssyn er interessant at undersøge, fordi nogle studier tyder på, at det er med til at skrue på vores indre stemningsbarometer, omend det er omstridt. Mere om det senere i artiklen.

Forskere mener, at serotonin virker, når signalstoffet bliver frigivet af en afsender-nervecelle og optaget af en modtager-celle.

Her kommer serotonin-transporteren ind i billedet, for det serotonin, der ikke optages af modtager-cellen, bliver cirkuleret tilbage i afsender-cellen af serotonin-transporten, så det kan blive genbrugt.

serotonin molekyle

Den såkaldte skelet-formel for et serotonin-molekyle. (Grafik: CYL)

Transportens opgave er altså at regulere den serotonin, der ligger frit mellem nervecellerne.

Derfor mener forskerne bag det nye studie, at mange serotonin-transportere kan betyde mindre frit serotonin i hjernen, og omvendt.

»Hvis du har mange serotonin-transportere, forestiller vi os, at transporterne optager mere af hjernens frie serotonin. Et for effektivt transporter-system kan betyde, at man har for lidt serotonin i hjernen« siger Sophia Armand. 

»Vi finder, at mindre serotonin i hjernen, lader til at hænge sammen med et mere negativt tankemønster. Vi kan dog ikke udtale os om, hvad der er hønen eller ægget: Fører mindre serotonin i hjernen til et mere negativt tankemønster, eller fører et mere negativt tankemønster til mindre serotonin i hjernen? Det kan vi ikke sige med dette studie,« fortsætter hun.  

Undersøgte serotonin og livssyn i raske

Mindre forsøg tyder på, at raske forsøgsdeltagere, der får antidepressiv medicin, lader til at fokusere lidt mere på positiv information såsom glade ansigter frem for triste. Det inspirerede Sophia Armand og kollegaer til at undersøge, om der en sammenhæng mellem vores negative og positive tankemønstre og hjernens naturlige serotonin-balance.

Antidepressiva menes nemlig at hæmme netop serotonin-transporteres aktivitet, så de ikke kan føre fri serotonin tilbage i nervecellerne, hvilket angiveligt skulle øge mængden af fri serotonin i hjernen. 

Derfor ville Sophia Armand undersøge, om serotonin i hjernen har en betydning for, hvor sortseende vi er. Og om serotonin regulerer vores tankemønster, når det opfører sig naturligt i hjernen, og vi ikke har taget antidepressiv medicin.

»Vi var interesserede i, hvorvidt der er en sammenhæng mellem antallet af serotonin-transportere i din hjerne, og hvorvidt du har et mere negativt eller positivt tankemønster, hvis du har en sund og rask hjerne, som ikke får stimuleret serotonin-systemet på nogen måde,« siger Sophia Armand. 

Det kunne godt tænkes, at vores tankemønster kun bliver påvirket, når serotonin-systemet bliver stimuleret kunstigt med antidepressiva. For medicinen påvirker flere forskellige mekanismer i hjernen, forskerne ikke har overblik over.

Men her tyder det nye resultat på, at serotonin også regulerer vores følelsesmæssige tankemønster, når signalstoffet opfører sig helt naturligt i hjernen, lyder det. 

Målte følelsesmæssige tankemønster via solid test


Forskerne har undersøgt studie-deltagernes tankemønstre med den psykologiske test, der hedder Emotional Face Identification Task (EFIT). Den måler evnen til at identificere følelserne vrede, glæde, tristhed, frygt, afsky og neutralitet i forskellige ansigter. 

Forskerne har målt  deltagernes evne til korrekt at identificere glade og triste ansigter til at sige noget om deres tankemønstre.

Den psykologiske test er et bredt anerkendt værktøj til at måle på menneskers tilbøjelighed til at fokusere på negativ information over positiv information eller omvendt. 

Studier har nemlig vist, at  folk, der har tendens til at være bedre til at identificere triste ansigter sammenlignet med glade, typisk også viser dette negative fokus på tværs af andre tests. 

Generelt ser vi, at personer, som hænger sig mere i triste ansigter, også har en tendens til at huske flere negative minder fra deres fortid, se mere pessimistisk på fremtiden samt have flere negative tanker om dem selv. 

Kilde: Sophia Armand

Det hidtil største studie af sin art

For at undersøge forbindelsen mellem serotonin-transportere og tankemønstre har forskerne sammenlignet data fra PET-skanninger af 98 mænd og kvinders hjerner med deres besvarelser af en bredt anerkendt psykologisk test, der måler folks tankemønster.

De mange forsøgsdeltagere gør studiet til det hidtil største af sin art. Og forskernes metode høster ros fra en uvildig forsker, der har gennemgået det nye studie for Brainstorm.

»Flere har undersøgt serotonin-balancens betydning for vores livsanskuelse, men her har forskerne lavet en meget fin og grundig undersøgelse med næsten 100 deltagere. Det er en stor præstation,« siger Eero Castrén, som er leder af Neuroscience Center på Helsinki Universitet.

Normalt er studier, hvor forskerne måler hjerneaktiviteten ved hjælp af en PET-skanner, små, fordi PET-skanninger er dyre og omstændige at udføre.

Det problem er forskerne bag det nye studie kommet omkring ved at bruge flere andre studiers skanninger af raske forsøgsdeltageres hjerner. 

»Studiet viser også et ganske klart og signifikant sammenfald mellem høje niveauer af serotonin-transportere i hjernen og en mere negativ livsanskuelse,« tilføjer Castrén, som selv forsker i, hvordan antidepressiv medicin virker i celler og forsøgsdyr.

Hvad er en PET-skanning?


PET er en billedundersøgelse, hvor du får sprøjtet et radioaktivt mærket sporstof ind i kroppen inden skanningen. 

Sporstoffet fordeler sig i kroppen og binder til de celler i hjernen, der skal undersøges, så man kan se, hvordan de opfører sig, på skanningsbilledet.

Dermed kan en PET-skanning give et billede af, hvordan serotonin-systemet ser ud i hjernen - bogstavligt talt.

Kan serotonin forudsige depression?

På sigt håber Sophia Armand og hendes medforfattere, at deres resultat kan være med til at asfaltere vejen mod at udvikle en metode til at forebygge, at folk bliver deprimerede.

»Vi ved, at negative tankemønstre er med til at gøre dig mere sårbar for at udvikle eller vedligeholde en depression. I det her studie har vi vist en sammenhæng mellem negative tankemønstre og serotonin i personer uden depression, men det kan ikke sige, om dem, som har negative tankemønstre og dermed lavere serotoninniveauer, faktisk vil gå hen og udvikle en depression,« siger Sophia Armand, og fortsætter:

»Dog viser vores studie, at den psykologiske test, vi har brugt, også kan sige noget om, hvordan serotonin-niveauet er i hjernen. Vi har altså her et bio-psykologisk mål, som måske sammen med andre kendte risikomarkører for depression kan give et billede af, hvor sårbar en person er for at udvikle depression og hvilken forebyggende behandling, der vil være gavnlig,« lyder det.

For at udrulle den slags test i fremtiden, skal der dog først laves studier, der undersøger, hvor god målemetoden er til at forudsige, om en person er i risiko for at få en depression, understreger hun. 

Svært at føre ud i livet nu og her

Selvom det fremtidsperspektiv lyder sympatisk, tvivler Eero Castrén på, at det vil kunne føres ud i livet lige med det samme. 

Studiet viser godt nok et statistisk solidt sammenfald mellem serotonin-transportere og livsanskuelse på tværs af dataen fra de 98 forsøgsdeltagerne, men der er stadig stor variation blandt de enkelte personer. 

Variationen er så stor, at hvis forskerne plukkede en enkelt person tilfældigt ud af undersøgelsen, ville de ikke kunne gå ud fra, personen har et negativt livssyn, fordi vedkommende har mange serotonin-transportere, siger Eero Castrén.

Uklart forhold mellem serotonin og depression

En anden væsentlig hæmsko for at vurdere vores risiko for depression ud fra hjernens serotonin-niveau er, at forskerne stadig ikke forstår koblingen mellem serotonin, depression og humør til bunds, påpeger Eero Castrén.

»I over 50 år har man undersøgt serotonin i hjernen på forskellige måder. Det er blevet undersøgt i dyr, i mennesker, ved hjælp af rygmarvsvæske, blod og meget andet, og det utrolige er, at det stadig ikke står klart, om der er en sammenhæng mellem humør og serotonin-niveauer i hjernen,« siger han.

I juli udkom en metaanalyse i tidsskriftet Molecular Psychiatry, der har gennemgået evidens for, at depression er forbundet med eller forårsaget af lavere serotonin-koncentrationer eller -aktivitet, uden at finde solidt belæg for sammenhængen.

Det har foranlediget Weekendavisen til at kalde serotonin-hypotesen for ‘depressionsmyten’, hvilket dog er blevet kritiseret af danske forskere.

Serotonin forbliver gådefuldt

Eero Castrén mener heller ikke, at forbindelsen mellem serotonin og depression er en komplet myte, der skal lægges i graven. Men der er flere usikkerheder, forskerne mangler at få opklaret. 

For eksempel har Videnskab.dk tidligere skrevet om, at vi mennesker går rundt med forskellige mængder serotonin-receptorer i hjernen, og derfor vil reagere forskelligt på antidepressiva.

I samme artikel kan du læse, at forskere også har forsøgt at behandle depression ved at give tilskud af aminosyren tryptofan, der omdannes til serotonin med begrænset succes.

Det kunne tyde på, at depression ikke kun handler om, hvor meget serotonin du har i hjernen, lyder det i den samme artikel.

Denne artikel er en del af 'Brainstorm' -Videnskab.dk's projekt om hjernen


I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Betyder mange serotonin-transportere mere serotonin?

Endelig er sammenhængen mellem serotonin-transporten og fri serotonin i hjernen ret diskuteret. 

Det er ikke muligt at måle mængden af fri serotonin i hjernen, og derfor bruger forskere andre markører såsom serotonin-transportere, fortæller Sophia Armand.

Så selvom mange forskere mener, at en stor mængde transportere betyder, dit serotonin-niveau er lavt, kan de ikke bekræfte det.

Det bliver ikke mindre kompliceret af, at kroppen op- og nedregulerer mængden af transportere hele tiden. 

Når der er meget lidt fri serotonin i hjernen, behøver kroppen nemlig ikke så mange transportere til at føre det tilbage i nervecellerne.

Det peger på, at mange serotonin-transportere kan betyde meget serotonin i hjernen, modsat forskernes hypotese.

Undersøger et grundvidenskabeligt spørgsmål

Da Brainstorm spørger Sophia Armand ind til tvivlen om serotonins kobling til depression, er hun enig i, at sammenhængen mellem serotonin og depression er usikker. 

»Al nuværende forskning peger på, at depression ikke kan reduceres til et dysfunktionelt serotoninsystem i hjernen. Årsagen til depression er fortsat ikke fuldkommen forstået og lader til at variere fra person til person, men der er sandsynligvis tale om et kompliceret samspil mellem psykologiske, sociale og biologiske forhold,« siger hun og fortsætter: 

»Nogle studier peger på, at serotonin spiller en rolle, hvor andre ikke finder en sammenhæng. Vi forsøger med dette studie at blive lidt klogere på, hvordan serotonin helt grundlæggende hænger sammen med et kendt sårbarhedsfaktor for at udvikle depression, nemlig negative tankemønstre,« lyder det.

Først og fremmest viser studiet, hvordan serotonin og følelsesmæssige tankemønstre er forbundne i den sunde og raske befolkning. Det er et helt grundvidenskabeligt spørgsmål, forklarer hun.

»Et af problemerne med tværsnitsstudier (studier, hvor man undersøger en sammenhæng på tværs af en befolkningsgruppe, red.) er, at vi tager et her-og-nu-billede af en person. Vi ved ikke, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden. Derfor kunne det være utrolig spændende at lave et follow-up studie, der undersøger, om de af vores deltagere, der har flere transportere, faktisk udvikler en depression,« siger Sophia Armand. 

Foreløbig er planen, at forskergruppen skal arbejde videre med at forsøge at stimulere serotonin-systemet gennem psilocybin, et psykedelisk stof, der forekommer naturligt i svampe, da de gerne vil undersøge, hvordan det påvirker vores følelsesmæssige tænkning.

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk