'Lykkepiller' har ingen effekt på depression ifølge nyt studie

»Vi står med noget medicin, som påvirker vigtige signalstoffer i hjernen og har svære bivirkninger. For at forsvare at give det til folk, skal vi være sikre på, at det virker mod depression. Men det gør det ikke.«

Sådan lyder meldingen fra overlæge og ph.d. på Copenhagen Trial Unit, Janus Christian Jakobsen. Han er førsteforfatter på en ny forskningsgennemgang, som netop er publiceret i BMC Psychiatry.

Gennemgangen viser, at antidepressiv medicin af typen SSRI ikke har større effekt end placebo på depression.

»Ifølge det her studie er der ingen effekt, heller ikke hos dem med sværere depression,« siger Janus Christian Jakobsen.

\ Læs mere

Sundhedsstyrelsen: Medicin skal sjældent være førstevalg ved depression

Patienten mærker ikke effekten af lykkepiller

I det nye studie har forskerne gennemgået 131 tidligere studier af antidepressiv medicin. Alle studierne var randomiserede og placebokontrollerede (se faktaboks 2). I alt 27.422 patienter deltog i forsøgene.

Patienternes depression er i studierne blevet vurderet ved hjælp af den internationalt anerkendte skala Hamilton Rate Scale for Depression. Her gennemgår lægen 17 spørgsmål og ud fra svarene får patienten en score mellem 0-52. (Se faktaboks)

Forskerne har undersøgt, hvor godt medicinen virkede til at forbedre depressionsscoren sammenlignet med placebo.

Hvis medicinen i gennemsnit gav en score, som var under tre point bedre end placebo, så havde den ingen som helst mærkbar effekt.

»For at patienten bare skal kunne begynde at mærke en marginal forskel i symptomer, så skal scoren nok være minimum syv point bedre,« fortæller Janus Christian Jakobsen.

I gennemsnit var forskellen mellem placebo og medicin omkring to point. Hvilket betyder, at patienterne ingen effekt har kunnet mærke overhovedet.

\ Læs mere

Placebo ændrer hjernen og lindrer depression

Virker medicinen på sværere depression? Nej!

Et kendt argument i forhold til effekten af antidepressiv medicin er, som Janus Christian Jakobsen nævner, at den ikke er så stor på de lettere depressioner. Men den virker mod svær depression.

»Det er forkert. Det tyder ikke på, at der skulle være bedre effekt hos de svært deprimerede,« siger Janus Christian Jakobsen.

Forskerne har inddelt de 27.422 patienter efter depressionens sværhedsgrad, netop for at finde ud af, om medicinen virkede bedre hos nogle grupper end andre.

Men også for dem med svær depression var forskellen mellem medicin og placebo under tre point.

\ Læs mere

Tvivl om antidepressiv medicin

Professor: »Flot studie - men metodeproblemer«

Psykiatriprofessor på Københavns Universitet og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri, Poul Videbech, har kigget på det nye studie med stor interesse.

»Det er en meget flot undersøgelse. Den er virkelig grundigt lavet. Det er sådan noget som det her, der driver videnskaben fremad. Resultatet siger mig, at vi skal være endnu grundigere og endnu mere opmærksomme på, at der er et rimeligt forhold mellem virkninger og bivirkninger af medicinen,« siger han.

Bivirkninger af SSRI præparater kan blandt andet være angst, søvnløshed, tørhed i munden, kvalme og nedsat seksuel lyst.

Han understreger dog, at studiet i hans øjne har flere metodeproblemer, som forskerne burde have nævnt i deres artikel. Blandt andet at når man tester en patient med Hamilton-skalaen, så vil bivirkninger af medicinen trække i den forkerte retning.

»Man spørger for eksempel til seksuelle forstyrrelser, men medicinen kan netop give seksuelle forstyrrelser. På den måde kan en bivirkning komme til at tælle som depressivt symptom. Det betyder, at man vil måle en for dårlig effekt på et forkert grundlag. Det kan man imidlertid ikke bebrejde forfatterne, men det fortæller bare, at de undersøgelser, som de bygger på, har nogle indbyggede metodesvagheder. Derfor skal man være lidt forsigtig med konklusionerne,« understreger han.

Det argument køber Janus Christian Jakobsen ikke.

»Vi har taget udgangspunkt i den forskning, der er lavet. Man kan måske måske godt have en fantasi om, at hvis man havde brugt en anden skala, havde resultatet været noget andet. Men det er jo meget teoretisk,« siger han.

\ Læs mere

Op mod 30.000 danskere tager antidepressiv medicin, de ikke har brug for

Nogle har god effekt af lykkepiller

Poul Videbech forsker til dagligt i behandling af depression og behandler også deprimerede patienter. Og han kan se, at hos nogle patienter virker medicinen rigtig godt, mens andre ingen effekt har eller ligefrem får det værre på grund af bivirkninger.

Den køber Janus Christian Jakobsen dog heller ikke:

»Hvis gennemsnitseffekten er nul – altså ingen effekt – og nogle har rigtig god effekt, så burde det jo trække gennemsnittet op. Ellers må der være nogen, som får det markant værre af medicinen,« siger han.

Han vurderer, at den effekt, som læger og psykiatere ser hos deres patienter med depression, sandsynligvis er tilfældig.

»Vi er blevet narret som læger, fordi depressionssymptomer går op og ned. Hvis du giver en pille om aftenen, og patienten har det bedre næste dag, så er det naturligt at tænke, at det var medicinen, som hjalp. Men det kan du ikke vide. Selv om vi er meget erfarne læger og har gråt hår og sådan, så kan vi ikke sige, at medicinen virker ved at se på patienten. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i de her store litteraturoversigter,« siger han.

Hertil svarer Poul Videbech:

»Det har han misforstået. Ved svære depressioner, hvor der ses en bedre effekt af disse præparater end ved de lettere, er det netop karakteristisk, at tilstanden ikke svinger, og at placeboeffekten er ringere. Samtidig bliver en metaanalyse aldrig bedre end de studier, man putter ind i den.«

\ Læs mere

Antidepressiv medicin genopbygger hjernen

Intet rigtig godt alternativ

Udfordringen i forhold til behandling af depression er ifølge Poul Videbech, at rigtig mange indsatser ofte har tvivlsom effekt.

»Med psykoterapi kan du se nogle af de samme tendenser som i dette studie. At det hos nogle af patienterne simpelthen ikke har en effekt. Derfor mener jeg, at vi skal arbejde ekstra hårdt for at finde alternative behandlingsmetoder,« siger han.

Ind til man har de alternativer, er man ifølge Poul Videbech nødt til at bruge den behandling, der findes.

»Ellers dør patienterne jo omkring os, fordi de begår selvmord.«