En af dem, der undersøger effekten af SSRI-medicin, er professor Albert Gjedde fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.
Han forklarer, at man ikke ved, hvad hjernen fejler, når folk får depression. Men ud fra symptomerne har man en god idé om det. Lige nu peger hjerneforskningen blandt andet på signalstoffet serotonin, som dæmper følelserne, siger Albert Gjedde.
Følelserne kan både være gode og dårlige, så uanset om man har den ene eller den anden slags følelse, så bliver den tilsyneladende dæmpet af SSRI-medicinen, forklarer han.
Flere af de i behandling med medicinen beskriver det, som at pillerne skærer toppen af følelseslivet.
Det er formentlig derfor, at antidepressiver virker på nogle, siger Albert Gjedde og tilføjer:
»Så virker toppen af det negative ikke lige så voldsomt.«
Serotonin aktiverer glæde eller sorg
SSRI-medicinen virker forskelligt på mennesker, fordi vores hjerner hænger forskelligt sammen.
I alle hjerner er der 100 milliarder af nerveceller, og hver celle indeholder tusindvis af særlige sendere eller modtagere, som hver er kodet til at modtage eller sende et eller flere bestemte signalstoffer.
Modtagerne kaldes receptorer. De har en særlig struktur, så kun bestemte signalstoffer passer ind. Man kan tænke på dem som lås og nøgle, siger Albert Gjedde.
For serotonin har særligt to receptorer interesse for depressionsforskningen. Det er 5-HT1A-receptoren, og 5-HT2A-receptoren. Når de bliver ramt af et serotonin-molekyle, så ændres aktiviteten i den celle, receptorerne sidder på.
Aktiviteten er elektriske signaler, og styrken af vores følelser er et udslag af den elektriske aktivitet i hjernen.
5-HT1A skruer op for aktiviteten i cellen, mens 5-HT2A skruer ned. Følelserne med.
SSRI-medicin blokerer for serotonin-oprydning
Derudover er der særlige proteinstoffer i hjernen, som rydder op efter signalstofferne. De fjerner serotonin, så deres effekt på celleaktiviteten begrænses.
SSRI-medicin virker ved at blokere for transportørerne, og på den måde skabes et overskud af serotonin i hjernen. Virkningen menes så at være, at stigningen modvirker depressionen, siger Albert Gjedde.
\ Fakta
Serotonin-receptorerne findes overalt i hjernen, men er særligt koncentrede i forhjernen. Den del af hjernen kaldes også det prefrontale cortex. Hjerneforskere mener, at det prefrontale cortex bl.a. styrer vores personlighed og sociale adfærd. En anden væsentlig funktion er at ordne vores tanker og handlinger i forhold til vores personlige målsætninger.
Og det gør det også tit, medgiver han, men helt så simpelt er det ikke.
»Forholdet mellem antallet af 5-HT1A og 5-HT2A-receptorer er meget forskellig fra menneske til menneske, og det betyder, at når man skruer serotoninmængden op, så kan effekten også variere,« siger han.
Derfor kan folk reagere meget forskelligt på SSRI-medicin.
LÆS OGSÅ: Forsker: Antidepressiver skaber afhængighed
Dovne celler sænker serotoninproduktion
Serotonin produceres i et netværk af celler, der udgår fra midthjernen og hjernestammen, forklarer Albert Gjedde.
Fra hver af de celler går der en lang nervetråd, og for enden findes et enzym, som producerer serotonin fra aminosyrer.
»En af de teorier, der er om depression, er, at de celler, der laver serotonin, ganske enkelt er for dovne til at lave eller frigive det,« siger Albert Gjedde.
Et oplagt sted at gribe ind for at behandle depression kunne altså være i de celler, men det er svært.
»Der skal man ind i selve cellens maskineri og pille ved det,« siger Albert Gjedde.
Det er langt sværere end at blokere for genoptagelsen af serotonin, som sker uden for cellen, forklarer han.
Man har dog forsøgt at behandle depression ved at give tilskud af tryptofan, den aminosyre der omdannes til serotonin, men det har kun haft begrænset effekt.
»Det kunne jo tyde på, at depression ikke blot afhænger af serotonin,« siger Albert Gjedde.
Ydre påvirkning ændrer hjernen
Derfor er serotoninreceptorer ikke det eneste, som bør tages i betragtning, siger Albert Gjedde.
»Meget tyder på, at man ved depression skal se på en arvelig disposition koblet med en påvirkning udefra,« siger han.
\ Fakta
De seneste års hjerneforskning peger på, at depression måske kan nedarves fra tidligere generationer. Det kaldes epigenetik, og er en arvelig ændring af generne. Man nedarver ikke selve depressionen, men derimod nogle særlige gener, som gør en disponeret over for at kunne udvikle sygdommen.
Selvom hjernen altså kan have et uheldigt forhold mellem de to typer receptorer og en bestemt serotoninmængde til at udløse en depression, så er det ikke ensbetydende med, at det udløser en depression.
Mange mennesker kan have dispositionen i hjernen, men de udvikler ikke en depression, fordi de ikke får påvirkningen udefra, siger Albert Gjedde.
»Omvendt, så er der folk som får påvirkningen udefra, men som ikke har dispositionen, og de bliver ikke syge,« siger han.
Hvis årsagen til depression skal findes, så er man nødt til at se på alle disse faktorer samtidigt, siger han.
Hjernen forandrer sig hele tiden
Det tyder altså på, at ydre påvirkninger kan være med til at ændre forholdet mellem de to grupper af serotoninreceptorer, 5-HT1A og 5-HT2A.
Det hænger sammen med, at vores hjerner hele tiden er i forandring, siger Albert Gjedde.
Fænomenet kaldes neuroplasticitet, og er en konstant ændring og udbygning af hjernecellernes receptorer.
»Antallet af receptorer ændres i løbet af dagen, og så sker der en oprydning henover natten,« siger Albert Gjedde.
»Det er et uhyre kompliceret spil, og vi ved slet ikke nok om det,« siger han.
Medicinalbranchen forlader hjerneforskningen
Derfor er der ifølge Albert Gjedde brug for mere hjerneforskning.
Problemet er, at 10 ud af de 12 største medicinalfirmaer har trukket sig fra hjerneforskningen, fordi der ikke har været nogen gennembrud i de seneste årtier, siger han.
Ifølge Albert Gjedde har de i stedet stillet sig tilfreds med en i nogle tilfælde utilstrækkelig medicin.
»Der er ikke tvivl om, at det er en relativt stor gruppe af patienter, hvor SSRI-medicinen stort set ingen virkning har,« siger han.
\ Kilder
- Albert Gjedde, (KU)
- “Deep Brain Stimulation Reveals Emotional Impact Processing in Ventromedial Prefrontal Cortex”, PLoS ONE 2009, doi:10.1371/journal.pone.0008120
- “Attention, emotion, and deactivation of default activity in inferior medial prefrontal cortex”, Brain and Cognition 2009, doi: 10.1016/j.bandc.2008.08.009