Svært at beskrive symptomer, når online-spørgeskemaer erstatter lægen

E-boks, MitID og minSundhed. Digitaliseringen er overalt, og corona-restriktionerne har kun accelereret den udvikling.

Vi skal selv udfylde vores selvangivelse, søge om vuggestueplads for vores børn og indberette vores symptomer i en app, hvis vi bliver syge.

For mange er det en stor hjælp i det daglige at slippe for at være afhængig af åbningstider og parkeringspladser.

På Silkeborg Sygehus har de for eksempel indført en løsning, hvor personer, der lider af kronisk tarmbetændelse, kan få tilsendt et spørgeskema i e-Boks i stedet for at møde ind til en samtale på sygehuset.

En læge eller sygeplejerske vurderer så, om der er behov for, at patienten skal ses af en læge, eller om hun kan springe dette års tjek over. Det sparer tid i motorvejskøer og venteværelser, og både patienter og personale er glade for løsningen.

Men det fungerer ikke lige godt for alle.

Derfor har vi, en række forskere fra Silkeborg Sygehus, Deakin University i Australien og Københavns Universitet i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen, sat os for at undersøge, hvad denne nye form for kommunikation gør ved patienter og personale, og ikke mindst, hvem der har svært ved det og hvorfor.

Sådan har vi gjort

Vi har undersøgt, hvor parate patienter med kronisk tarmsygdom er til at bruge digitale løsninger som en del af deres behandling.

Det har vi gjort ved hjælp af et redskab, der netop tester deres digitale parathed (det hedder ReadHy, Readiness and Enablement Index for Health Technology).

Vi inddelte patienterne i forskellige grupper med forskellige sværhedsgrad af symptomer, forskellige familieforhold, forhold til computere og smartphones, uddannelsesniveau og lignende på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse.

Derpå interviewede vi repræsentanter fra hver gruppe, 16 i alt, for at forstå hvordan patienterne tænkte om at bruge den digitale løsning.

Undersøgelsen og vores resultater er yderligere beskrevet i Journal of Patient-Reported Outcomes.

Svært at svare på

Vores interviews viser, at patienterne generelt er glade for løsningen. Men der er alligevel en række udfordringer. Når Bente sidder alene hjemme i sin stue og besvarer et spørgeskema fra sygehuset, går der mange tanker gennem hovedet på hende.

Det kan for eksempel være, at hun bekymrer sig om, hvad lægen forventer, hun svarer. Det kan være, at hun ikke synes, at der er nogle svarkategorier, der passer til netop hendes situation.

»Det er jo svært. Jeg har det nok som alle andre patienter, jeg synes det kan være svært at vurdere. Er det fordi, ens smertetærskel er høj, eller er det fordi, den er lav? Er det pyller, eller hvad er det, det handler om? Jeg prøver, så godt jeg kan.«

Det betyder, at Bente bliver i tvivl, om hvorvidt lægen opdager det, hvis hun får det dårligere og har brug for at få tilpasset sin medicin eller behandling.

Det kan også være, at Bente bliver bange for, at lægen glemmer hende og ikke tænker på netop hende, næste gang de har fået en ny type medicin, der kunne være relevant for hende.

Bekymringen for at blive glemt af lægen eller sygeplejersken fylder også meget blandt patienterne. Det er vigtigt for de fleste, at de synes, deres læge kender dem godt og forstår netop deres situation.

Den samme bekymring går igen blandt personalet på sygehuset. Derfor tilbyder de ofte kun den digitale løsning til patienter, de kender godt, og som har haft sygdommen i en rum tid.

Ikke det digitale, der er problemet

Når vi skal indføre ny teknologi i sundhedsvæsenet, går bekymringerne ofte på, om patienterne nu kan finde ud af at tænde for kameraet eller logge på systemet.

Men vores studie viser, at det langt fra er det digitale, der er problemet for patienterne.

Der er selvfølgelig en lille gruppe, der har problemer med det tekniske, men det er hverken den eneste eller største udfordring.

At udfylde et elektronisk spørgeskema er ikke svært i sig selv. Men det er svært at svare på spørgsmål om sine symptomer. Det er en vigtig pointe, når man indfører ny teknologi.

Længe har fokus været brugervenlige løsninger, hvor alle kan være med på det tekniske. Men vi skal også huske at tale med patienterne om, hvad det er for en opgave, de står med. En opgave de skal løse alene, derhjemme.

\ Læs mere

Big data er som en læge, der har set 3 millioner patienter

Find ud af, hvad patienten gerne vil

De bekymringer, som patienterne sidder med, kan i nogle tilfælde føre til, at de vælger den digitale mulighed fra. Det kan selvfølgelig være den rigtige løsning.

Men for mange patienter er det måske bedre, at få talt med lægen eller sygeplejersken om de bekymringer, de måtte have i forhold til den digitale løsning.

Det kan for eksempel være at gennemgå spørgsmålene ved en opstartssamtale, sådan at patienten ved, hvad de enkelte spørgsmål dækker over, og hvad lægen forstår ved spørgsmålet.

Det kan også være at fortælle patienten i detaljer, hvad der sker med deres svar på spørgeskemaet, hvem der læser dem og så videre.

I det hele taget kan det være nødvendigt at sætte ekstra fokus på at uddanne patienterne i at forstå deres sygdom og deres symptomer. Det kræver selvfølgelig, at man afsætter tid til det.

Hvis vi tager os tid til en analog samtale, kan det formentlig bidrage til en bedre digital løsning på sigt.

\ Læs mere

Du kan få din blodfortyndende behandling som 'telemedicin'. Men er det godt eller skidt?