Du kan få din blodfortyndende behandling som 'telemedicin'. Men er det godt eller skidt?

Har du nogensinde været til lægekonsultation hjemme i din egen dagligstue foran computerskærmen?

Hvis ja, så er du blevet behandlet med såkaldt telemedicin: Digitalt understøttede sundhedsydelser over afstand.

Telemedicin bruges i tiltagende grad til varetagelse af kroniske sygdomme, så patienter kan blive i eget hjem, støttet af læge, sygeplejerske eller bioanalytiker.

Dette gælder for sygdomme som sukkersyge, kronisk obstruktiv lungesygdom, blodtryksforhøjelse og kroniske sår. Og så gælder det for blodfortynding med vitamin K-hæmmere.

Der er løbende fremført kritik af brug af telemedicin, specielt i forhold til patientens sikkerhed (se f.eks. her og her).

LÆS OGSÅ: Ny app kan spare patienter for turen til hospitalet

På Sygehus Lillebælt har vi i mange år forsket i, hvordan man bruger telemedicin, så det gavner både læge og patient.

Og vores forskning viser, at telemedicin-behandling med blodfortyndende medicin både sparer ressourcer samt giver mere frihed og bedre behandling til patienten.

Blodfortyndende behandling kræver stor årvågenhed

Der er klart, at skal telemedicin anvendes, skal det ikke alene spare ressourcer, men også muliggøre at flere patienter behandles både mere sikkert, bedre, hurtigere og billigere.

Lige nu er cirka 125.000 patienter i Danmark i behandling med blodfortyndende medicin, og globalt er det mellem 25-50 millioner. Vitamin K hjælper blodet til at størkne, hvilket er godt for de fleste, men skidt for mennesker i risiko for blodpropper. Derfor har de brug for blodfortyndende medicin, der hæmmer vitamin K.

Hvis de får for lidt medicin, øger det deres risiko for blodpropper. Får de for meget (overdosering), har de øget risiko for at få blødninger, som hyppigt rammer i hjernen. Det kan føre til invaliditet eller død.

Der er kommet nye lægemidler i brug, der også kan fortynde blodet, men vitamin K-hæmmere er stadig den klart mest anvendte blodfortyndende behandling.

Det er nødvendigt, at behandling med vitamin K hæmmere styres meget striks med måling – afhængig af patienten kan det være hver uge eller med få ugers mellemrum – for at sikre korrekt dosis, så blodpropper forhindres og blødninger undgås.

Spørgsmålet er så, om denne strenge kontrol kan varetages lige så godt, hvis patienten selv står for en del af kontrollen som led i telemedicinsk behandling.

Algoritmer kan finde den rigtige dosis

I 1990’erne betragtede man styringen af dosis til blodfortynding som en lægelig ’kunst’. Man mente, at det var den enkelte praktiserende læge, der var bedst til at fastsætte, hvor meget blodfortyndende medicin en konkret patient har brug for.

Denne opfattelse udfordrede vi udfra en videnskabelig synsvinkel om, at man måtte kunne beregne sig til den rigtige dosis med matematik og statistik på basis af biologiske principper og målinger i den pågældende patient.

Det viste sig, at det var muligt at beregne sandsynligheden for, at der var sket en ændring i patientens blodfortyndingsgrad, og dette oversatte vi til, hvornår man skulle ændre dosis, og hvor meget dosis skulle ændres.

LÆS OGSÅ: Ny metode: Endnu flere blodpropper i hjernen kan behandles

At dette var muligt, og at vi kunne oversætte dette til et regelsæt, en statistisk algoritme, forudsatte dog, at analyserne for blodfortyndingsgraden blev udført med en analysemetode af en vis kvalitet. Denne kvalitetsgrænseværdi blev også fundet og er siden ikke ændret internationalt.

Første system i brug på Vejle Sygehus

Vi førte disse algoritmer på papirskemaer til at begynde med. Men efter flere aflæsningsfejl, som kunne have kostet patienters liv og førlighed, besluttede vi at undersøge, om det ikke kunne lægges ind i et computerprogram.

Et samarbejde blev startet med en ung programmør, Jesper Leck, og et firma blev grundlagt, IntraMed A/S, og sammen programmerede vi en lille elektronisk patientjournal, fokuseret på varetagelse af patienter i blodfortynding. Her blev de statistiske regler og algoritmer lagt ind.

Efter vi havde sikkerhedstestet systemet klinisk, blev systemet taget i brug på Vejle Sygehus og siden videreudviklet med flere faciliteter.

Sikrere at lade patienterne tage målinger selv

Patienterne kunne herefter komme til blodprøvetagning og -analyse på laboratoriet og derefter hente pillerne på apoteket på vejen hjem.

Systemet sendte dem så doseringen af lægemidlerne ugen efter, enten med brev eller over email.

Da det blev muligt, at patienterne selv kunne måle deres blodfortyndingsgrad med et lille hjemme-instrument – ligesom til måling af blodsukker – udviklede vi systemet, så det også blev muligt for patienten at indberette egen måleværdi (kaldt INR) via Sundhed.dk.

Dette medførte større frihed for patienterne - nu var det muligt at rejse, bare man havde internetadgang.

Dette fungerede fra 2010, og i 2011 påviste vi, at sikkerheden og kvaliteten af styringen blev øget kraftigt i forhold til den tidligere måde at gøre tingene på.

Man måler kvaliteten, ved at se på hvor godt blodfortyndingen styres. Styres den perfekt, giver det 100 procent. Minimumskravet internationalt er 70 procent.

Før patienterne selv overtog målingerne, var kvaliteten på 72 procent i Danmark, efter de overtog den, er det tal steget til 79.

Den nye telemedicinske tilgang viste sig altså at være ikke bare smartere, men også bedre og mere sikker for patienten.

Patienterne ville selv bruge systemet

Patienterne, hvor vi nu havde 700 i behandling, udtrykte stor tilfredshed. Men mange ønskede at gøre mere end at måle – de ville også dosere medicin deres egen medicin ved hjælp af systemet fremfor at skulle vente på dosering fra sygehuset.

Det blev derfor udbygget, så patienterne selv kunne rapportere ind og se deres egen journal, deres grafer og samtidig få støtte til valg af næste uges dosering.

LÆS OGSÅ: Forskere afslører, at otte patienter er døde under forsøg med telemedicin i Danmark

Samtidig kunne såvel egen læge som blodfortyndingsafdelingen følge med i kvaliteten af patienternes egen styring. Vi indbyggede et alarmsystem, så patienterne straks fik en meddelelse, hvis resultaterne var utilfredsstillende, og der var brug for lægelig støtte.

Telemedicin skabte færre besøg hos lægen

Vores nyeste resultater er netop blevet publiceret og er af American Telemedicine Association, Digital Health Canada og det Internationale Selskab for Telemedicin fremhævet som en betydningsfuld artikel (en såkaldt ’Highlighted article’) i tidsskriftet Telemedicine and E-Health

Ikke alene viste artiklen, at kvaliteten steg yderligere. Henvendelseshyppigheden og kontakthyppigheden mellem patient og sundhedsvæsenet faldt 30-70 procent og antal af blodprøvetagninger, hvor det var nødvendigt for patienten at tage til hospital eller egen læge faldt med over 90 procent.

Eftersom tiden, som sundhedssystemet bruger på hver enkelt patient, faldt så drastisk, er der – udover effektiviteten og sikkerheden – en klar økonomisk fordel ved denne form for telemedicinsk behandling.

En succeshistorie

Vi synes, at dette er en succeshistorie, der viser, at telemedicin – i hvert fald til blodfortynding – er ressourcebesparende, giver patienterne frihed, høj brugertilfredshed, bedre behandlingskvalitet og sikkerhed både for patienter, samfund og læge.

Systemet, som hedder CSO/AK, er anskaffet af 80 procent af de danske hospitaler.

Systemet blev for fem år siden også udbygget til at støtte lægerne i behandling af sukkersyge, og brugen af systemet på diabetesafdelingen på Vejle Sygehus har medført, at afdelingen nu i fire år har været Danmarks bedste hospital til at styre sukkersyge.

De ni afdelinger, der er vurderet højest i kvalitet i Dagens Medicins opgørelse, december 2018, anvender alle systemet.

Telemedicin giver muligheder i fremtiden

Vores konklusion er, at hvis computersystemer udvikles til at støtte lægen og patienten til at varetage den kliniske opgave, og ikke til at kontrollere sundhedspersonale og antallet af aktiviteter med, kan man opnå meget med telemedicin og IT-teknologiske ekspertsystemer.

Vi forventer, at IT i de følgende år vil udbygges til at kunne bruge kunstig intelligens til en endnu mere sikker og fejlfri varetagelse af patienter med både kroniske og akutte sygdomme.

Det arbejder vi lige nu videre på sammen med firmaerne Timedico, Robotool og SAS-Institute.

LÆS OGSÅ: Norske forskere udvikler kræftkamera

Hverken Claus Lohman Brasen eller Ivan Brandslund har økonomiske interesser i de her beskrevne metoder.