For år tilbage var hjertekarsygdomme forårsaget af for meget farlig kolesterol i årerne den hyppigste dødsårsag i Danmark. Nu er udviklingen vendt.
Markant færre danskere har i dag for meget af den type kolesterol, der kan give blodpropper, end i 1980’erne, viser et nyt studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Danskernes gennemsnitlige kolesteroltal, som det kaldes, er faldet med 19 procent, mellem 1980 og 2018.
Samme udvikling ses i andre nordvesteuropæiske lande, viser studiet, som bygger på hele 1.127 befolkningsundersøgelser lavet af over 1.000 forskellige forskere fra hele verden.
I alt indgår data om 100 millioner mennesker fra hele verden.
LÆS OGSÅ: Kræft overhaler hjertekarsygdomme som den største dødsårsag i rige lande
Blodpropper væltede ind
Professor og overlæge Børge Nordestgaard har bidraget til studiet med danske data fra to store undersøgelser, som følger folk fra Københavnsområdet over tid - de hedder Østerbro- og Herlev/Østerbro undersøgelserne.
Samtidig med, at kolesteroltallet er faldet i Danmark, er forekomsten af hjertekarsygdomme reduceret, fortæller Børge Nordestgaard.
»Da jeg blev færdig som læge i 1980’erne, væltede det ind med folk, som havde blodpropper i hjertet. På hver vagt var der typisk en eller flere, der døde af den grund,« husker han.
»Livsstilen var helt anderledes dengang. Folk spiste meget mere fed mad, og der var ingen effektiv medicin til at sænke kolesterol,« tilføjer Børge Nordestgaard, som er professor og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.
Lægemidler, som sænker blodets indhold af det skadelig kolesterol, kaldes statiner. 15 procent af alle voksne danskere får medicinen, siger Børge Nordestgaard.
Ikke al kolesterol er farligt - læs om forskellige typer kolesterol i fold-ud boksen herunder.
\ LDL og HDL kolesterol
Der findes to hovedtyper af kolesterol - en neutral og en ond:
Den onde kolesterol:
LDL - low density lipoprotein - sammen med restpartikler har en tendens til at aflejre sig i blodkarerne, som dermed kan blive forsnævrede og i værste fald kan lukke helt til, så man får en blodprop. Summen af alle 'onde' lipiproteiner og triglycerider, som de kaldes, bliver i det nye Nature studie kaldt non-HDL-kolesterol. Det findes blandt andet i mættet fedt fra kød og mejeriprodukter.
Den neutrale (tidligere kaldt det gode kolesterol):
HDL - high density lipoprotein - binder til HDL-partikler og transporterer kolesterolet fra blodkarerne over i leveren. HDL-kolesterol gør ikke skade i kroppen.
I det nye studie har forskerne indsamlet målinger over tid af indholdet af non-HDL-kolesterol i blodet hos over 102,6 millioner mennesker fra hele verden.
Lande i vækst har meget kolesterol
Mens folk i Danmark og andre vestlige lande har formået at sænke kolesteroltallet ved at indføre en sundere livsstil og medicin, ser billedet anderledes ud i andre dele af verden, viser studiet i Nature.
Millioner af mennesker, primært i asiatiske lande, har så meget farlig kolesterol i blodet, at de har høj risiko for at dø af hjertekarsygdomme og blodpropper i hjerte eller hjerne.
Især i lande, som i de seneste årtier har oplevet en stor økonomisk fremgang, er kolesteroltallet steget markant, viser det nye studie.
»Før i tiden var der nærmest ingen mennesker, der døde af hjertekarsygdomme og blodpropper i lande som Kina, Vietnam, Thailand og Indien. Nu er det deres tur til at få en stor bølge,« siger Børge Nordestgaard.
For højt indhold af farlig kolesterol i blodet var i 2017 ansvarlig for cirka 3,9 millioner dødsfald på verdensplan. Halvdelen skete i Asien, fremgår det af det nye studie.
Kostændringer er nok hovedårsagen
Årsagen til, at kolesteroltallet et steget dramatisk i Asien, mens det er faldet i Vesten, er primært ændrede kostvaner, konkluderer forfatterne.
»Nu har de fået råd til at spise kød i de tidligere fattige lande,« siger Børge Nordestgaard.
Statiner, som for alvor blev udbredte i vestlige lande i slutningen af 1990’erne, men som stadig er forbeholdt de få i Asien, spiller også en rolle.
Livsstilsændringer må dog være hovedårsagen til, at Danmark og andre vestlige lande har fået knækket udviklingen. For det gennemsnitlige kolesteroltal i Nordvesteuropa begyndte allerede at falde i 1980’erne - altså før statinernes indtog, konkluderer forfatterne.
\ Undgå for meget dårlig kolesterol i blodet
Kost: Fødevarer med højt indhold af mættet fedt øger kolesteroltallet. Fødevarer med højt indhold af mættet fedt kommer fra dyreriget. Det handler om kød, pålæg, bacon, fløde, smør, ost, sødmælk og kokos.
Motion: Motion kan forebygge forhøjet kolesterol og nedsætte risikoen for udvikling af hjertekarsygdom.
Hold dig fra cigaretterne.
Kilde: Hjerteforeningen
Den danske strategi har virket
Præcis hvad udviklingen skyldes er dog svært at sige med sikkerhed, for det nye studie er ikke lavet på en måde, så det kan påvise en årsagssammenhæng - det kortlægger bare landenes kolesteroltal uden at give en forklaring.
»Det er en rigtig spændende og globalt omspændende observationel undersøgelse,« siger Steen Dalby Kristensen, der er professor i hjertesygdomme på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin og har kastet et hurtig blik på studiet, som han ikke selv har bidraget til.
At en undersøgelse er observationel betyder, at den beskriver en udvikling, men ikke finder årsager.
»Men resultatet ser ud til at understøtte, at den strategi, vi har brugt i Danmark, er god,« vurderer Steen Dalby Kristensen.
Flere danskere er medforfattere
Thorkild I.A. Sørensen, der er professor i epidemiologi og Danmarks mest erfarne fedmeforskere, har ligesom Børge Nordestgaard sit navn på den over tre sider lange forfatterlisten på det nye studie.
Han har dog ikke rigtig deltaget, siger han.
»De data, vi havde, passede alligevel ikke ind, så de kom ikke med,« siger Thorkild I.A. Sørensen, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
»Men som følge af, at vi havde involveret os, kontaktede forskningslederen fra London os og sagde, at han synes, vi skulle være med alligevel,« fortsætter han.
Forskerne har overhalet andre
Thorkild I.A. Sørensen har tidligere bidraget med data til et lignende globalt studie om fedme, også publiceret i Nature og med samme britiske professor i spidsen.
Professoren hedder Majid Ezzati og er forskningsleder på Imperial College London.
»Imperial College med Majid Ezzati i spidsen har klart overhalet andre forskere, der arbejder på det her felt,« siger Thorkild I.A. Sørensen.
»Der er en massiv interesse i det, de laver, fordi det giver en ny forståelse af de globale helbredsproblemer. Der ligger et enormt arbejde bag, og det er virkelig imponerende, hvordan Majid Ezzati og hans kollegaer får folk fra hele verden til at bakke op,« tilføjer han.
Landene kan lære af hinanden
Ikke kun hjertekarproblemer er på fremmarch i lande som Kina, Vietnam, Thailand og Indien. Landene døjer også i stigende grad med type 2-diabetes og fedme - sygdomme som for årtier siden var forbeholdt Vesten - viser de globale studier.
Hvordan det hænger sammen, at vestlige lande som eksempelvis USA, hvor stadig flere mennesker lider af fedme, også har oplevet en nedgang i kolesteroltallet, giver studiet ikke direkte svar på - men statiner kunne spille en rolle.
Resultaterne er vigtige blandt andet for verdenssundhedsorganisationen WHO, og de kan danne grundlag for, at landene lærer af hinanden og bruger de mest effektive forebyggelsesstrategier, foreslår Thorkild I.A. Sørensen.
»Det er ekstremt nyttigt at få kvantitative data for, hvordan det udvikler sig,« siger han.
Hjerteblodpropper er stadig et problem
Selv om kolesteroltallet er faldet markant i Danmark siden 1980’erne, er vi dog stadig ikke i mål, påpeger Børge Nordestgaard og Søren Dalby Kristensen. Hjerteproblemer forårsaget af den farlige type kolesterol og andre usunde vaner som eksempelvis rygning er stadig en af de helt store dræbere.
Så sent som i nat, tog Steen Dalby Kristensen, der også er hjertelæge og formand for Dansk Cardiologisk Selskab, imod tre akutte patienter, der fik foretaget ballonudvidelse i en kranspulsåre på grund af en stor blodprop.
»Antallet af de store blodpropper er måske nok lidt faldende, men det er ikke sådan, at det rasler ned,« siger han.
I det nye studie har forskerne regnet sig frem til de forskellige landes gennemsnitlige kolesteroltal ved at indsamle 1.127 befolkningsundersøgelser, som over tid har målt blodets kolesterolindhold hos 102,6 millioner mennesker fra 200 forskellige lande.
