Livsstilssygdomme bliver det største globale sundhedsproblem i 2020

Livsstilssygdomme er i eksplosiv vækst i den tredje verden. Kombinationen af dårlige sundhedsforhold for gravide, urbanisering og fattigdomsrelaterede infektionssygdomme mangedobler problemet.

Danskere forskere prøver lige nu at afdække, hvorfor afrikanere og asiater bliver ramt af forhøjet fedt og sukker i blodet, forhøjet blodtryk og fedme - sygdomme, der kan samles i betegnelsen metabolisk syndrom, og som kan føre til blodpropper, diabetes og tidlig død.

»Metabolisk syndrom bliver det største globale sundhedsproblem i 2020. Antallet af diabetesofre vil fordobles på under 20 år, og det vil ramme den i forvejen mest udsatte befolkning,« fortæller Ib Bygbjerg, professor ved den nyoprettede Copenhagen School of Global Health. Han arbejder lige nu på et forskningsprojekt om sammenhængen mellem lav fødselvægt og høj risiko for diabetes i Tanzania og Indien. Han fortsætter:

»Vi bliver nødt til at gøre noget ved det nu, eller bliver det en ubærlig byrde meget snart; både for dem det rammer og for de sundhedssystemer der skal prøve at udbedre skaderne. Der er ingen der har råd til det her.«

For hurtige samfundsomvæltninger

I asiatiske storbyer rammes over 20 % af den voksne befolkning af diabetes, og i Afrika er forhøjet blodtryk et stigende problem. Hvor sygdomme som type 2 diabetes ('gammelmandssukkersyge') og hjerte/kar-sygdomme i Vesten typisk opstår i alderdommen, rammer de i tredjeverdenslande folk i 30-årsalderen.

Når udviklingen er så voldsom, skyldes det at samfundene i den tredje verden på en generation har undergået omvæltninger, heriblandt urbanisering, der i Vesten har taget 100 år.

»Den generation, der er voksne nu, er født under ulandsforhold. Deres mødre har under graviditeten udstået hungersnød, hårdt arbejde, og fattigdomsrelaterede sygdomme. Men som voksne lever de af junkfood og udfører skrivebordsarbejde,« fortæller Ib Bygbjerg.

Livsstilssygdomme forkert betegnelse

Anlæg for sukkersyge etableres allerede i livmoderen: Når et foster udvikles under trange kår, forbereder det sig automatisk på at skulle kæmpe for at overleve, og udnytte hver eneste kalorie det kan få. Kroppen er derfor ikke gearet til en overflodstilværelse med rigeligt mad og hvile.

»Livsstilssygdomme er en misvisende betegnelse, for det indikerer en form for valg, og diabetikere har jo ikke indflydelse på deres mødres levevilkår under graviditeten. Levevilkårssygdomme er et mere korrekt udtryk,« siger Ib Bygbjerg.

Ib Bygbjerg illustrerer problemet med at tage en plante, der har spiret i den næringsfattige ørken eller på de sibiriske stepper, og plante den i fuldfed muldjord på Lolland-Falster.

Skjult skade på generne

Danske forskere fra Steno Diabetes Center har ved hjælp af Det Danske Tvillingregister, og et register på over 100.000 indere, som den indiske læge Abraham Joseph har samlet over 20 år, fundet ud af, at lav fødselsvægt er en væsentlig indikator for diabetes 2. Ved at sammenligne tvillingepar, hvor kun den ene havde udviklet gammelmandssukkersyge, opdagede de, at den mest gennemgående faktor var, hvem der vejede mindst ved fødslen. Ib Bygbjerg, Steno og indiske forskere er nu ved at undersøge hvor stærk sammenhængen er og hvad mekanismerne er.

Den lave fødselsvægt er illustrativ for det næringsunderskud der har præget graviditeten. Næringsunderskuddet bremser fosterets produktion af det sukkernedbrydende stof insulin som en slags sikkerhedsmekanisme, der skal sikre at fosteret udnytter den næring der er, bedst muligt. Problemet er bare, at 'bremsen' er en livsvarig effekt.

Forskere i epigenetik, herunder også forskere ved Bioteknisk Forsknings- og Innovationscenter under Københavns Universitet, forsøger lige nu at påvise, at 'bremsen' består i en såkaldt methyl-gruppe - en lille klynge af molekyler, der knytter sig til baseparrene eller histonerne på DNA-spiralen. Det kaldes en methylation, og er svært at spore, fordi det ikke er synligt i en DNA-test, men kan gøre det insulinproducerende gen 'stumt'.

Den dobbelte sygdomsbyrde

Problemerne med de levevilkårsbetingede sygdomme gøres ikke mindre af, at den tredje verden stadig slås med mange af de fattigdomsrelaterede infektionssygdomme som tuberkulose, mæslinger, kolera og malaria. Ib Bygbjerg kalder problemet "den dobbelte sygdomsbyrde", og forklarer hvordan begge sygdomsgrupper indbyrdes er med til at forstærke hinanden:

»Forskning tyder på, at diabetes 2 svækker immunforsvaret på samme måde som HIV, hvilket betyder, at diabetikere pludselig er meget mere sårbare overfor eksempelvis tuberkulose. Halvdelen af befolkningen i Asien bærer på tuberkulose-bakterier, og det gør diabetes endnu mere alvorligt,« forklarer Ib Bygbjerg.

At de to sygdomsgrupper er forbundne er helt ny viden, som man på verdensplan kun lige er ved at blive opmærksom. Ib Bygbjerg søger lige nu fondsmidler til at undersøge sammenhængen mellem diabetes og tuberkulose, og skal til efteråret deltage i et internationalt møde om de to sygdomme i Mexico. For fem år siden var det utænkeligt at koble dem sammen, selvom sundhedsvidenskaben faktisk har gjort det tidligere:

»En arabisk læge fandt i 700-tallet en sammenhæng mellem diabetes og tuberkulose, og det samme gjorde man i Europa under en tuberkulose-epidemi i 1800-tallet. Men det har lægevidenskaben glemt,« fortæller Ib Bygbjerg.

Forebyggelse vigtigere end behandling

Spørger man Ib Bygbjerg, hvad der kan gøres for at modvirke de dystre udsigter, er det overordnede svar forebyggelse. Ifølge et indslag i P1 Morgen, 26. januar, bruges der på verdensplan lige nu 98 dollars på behandling for hver to dollars der bruges på forebyggelse.

»Der er ingen der har råd til det her. Hvis 20 % af en storbys befolkning har sukkersyge og 40 % har forhøjet blodtryk, så skal måske halvdelen af en storbys befolkning sættes i behandling. Og det vil fortrinsvis være mennesker som ikke selv kan betale for det, i lande hvor der ikke er nogen offentlig sygesikring. Hvis man sammenligner med for eksempel HIV, hvor måske 5-10 % af en befolkning skal sættes i behandling resten af livet, tegner det her blive et endnu større problem,« anfører Ib Bygbjerg.

Han nævner nødvendigheden en indsats for især gravide, for at undgå malaria under svangerskab og i de tidlige børneår, og inddragelse af politiske og tekniske hensyn som byplanlægning og arkitektur, for eksempel ved at bygge flere cykelstier og trapper, og dermed give bedre motionsmuligheder.

Samtidig lægger han vægt på, at Danmark har de bedste forudsætninger for at være med helt fremme i udviklingen:

»Danmark er verdens førende nation indenfor diabetes-forskning. Vi er gode til bioteknologi, befolkningsundersøgelser og byplanlægning, og verdens vigtigste tuberkulosetest blev udviklet her i Danmark. Hvis man spørger, hvad det er vi skal leve af her i Danmark i fremtiden, er mit svar; det, de andre skal dø af.«