Strøm til irritabel tyktarm: Sådan gjorde forskerne

Forskere fra Aarhus Universitet har som de første i verden afprøvet en særlig behandling med små strømstød mod irritabel tyktarm.

Irritabel tyktarm rammer helt op mod 11 procent af danskerne, og lidelsen betyder, at de døjer med problemer som diarre, forstoppelse og ondt i maven.

For en stor del af patienterne findes der ikke nogen muligheder for behandling, men nu tyder nye undersøgelser fra Aarhus på, at nogle patienter måske kan hjælpes med strøm-behandlingen.

Strømbehandlingen kaldes mere korrekt for sakralnervestimulation (se faktaboks), og den er i forvejen kendt til behandling af afføringsinkontinens – en lidelse, som især rammer kvinder, der får svært ved at holde på deres afføring.

»I forhold til afføringsinkontinens er det en veletableret behandling, som bliver brugt mange steder i verden. Men vi er de første i verden, som har afprøvet det på patienter med irritabel tyktarm,« fortæller overlæge og kirurg Lilli Lundby fra Kirurgisk Afd. P på Aarhus Universitetshospital.

Læs også: Forskere: Ny behandling kan gøre en ende på maveonde

Sådan opstod ideen

Som kirurg har Lilli Lundby stor erfaring med at lave operationen for sakralnervestimulation på patienter med afføringsinkontinens.Patienterne får indopereret et lille elektrisk apparat i balderne, som minder om de pacemakere, hjertepatienter kan få indsat i brystet.

Apparatet sender med jævne mellemrum små strømstød ind på de såkaldte sakralnerver, som sidder i den nedre del af ryggen og er forbundet til vores blære og tarmsystem.

Lilli Lundby fik oprindeligt ideen til at afprøve sakralnervestimulationen på irritabel tyktarm, da hun så, hvor god en hjælp det kunne være for nogle patienter med afføringsinkontinens.

»Når vi så på symptomerne for afføringsinkontinens, kunne vi se, at nogle af de samme symptomer gik igen hos patienter med irritabel tyktarm. Så vi tænkte ’gad vide om det ikke også kunne hjælpe på patienter med irritabel tyktarm’,« husker Lilli Lundby.

I første omgang blev behandlingen afprøvet på seks patienter, som var alvorligt ramt af irritabel tyktarm. Studiet viste, at de fleste af patienterne oplevede, at de blev hjulpet af sakralnervestimulationen.

»Fem ud af seks af patienterne i pilotstudiet (det indledende studie, red.) havde en effekt af behandlingen og kunne mærke en klar forskel. Men det er klart, at der er en masse psykologi involveret – bare det at få en behandling har en effekt hos mange patienter. Så vi var nødt til at gå videre for at se, om der virkelig var noget i det,« fortæller Klaus Krogh, som er professor og overlæge på Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital.

20 patienter fik stimulator

Som næste skridt i forskningen indopererede Aarhus-forskerne nu en sakralnervestimulator i 20 nye patienter med irritabel tyktarm.

Udfordringen ved at teste sakralnervestimulationens virkning på tarm-patienterne var imidlertid, at det var svært at kontrollere, om de fik det bedre på grund af selve behandlingen eller på grund af placeboeffekt.

Placeboeffekt betyder kort fortalt, at en behandling kan have ’snydeeffekt’, fordi patienterne tror på, at den virker.

Når forskere skal afprøve nye former for behandling, går de derfor meget op i at skjule for patienterne, om de bliver behandlet eller ej – det kaldes, at studiet er blindet. Blindingen foregår typisk ved at inddele patienterne i grupper, hvor nogle patienter får den rigtige medicin, mens andre – uden at vide det – i stedet får ’snydemedicin’ såsom kalktabletter.

Hvis den rigtige medicin virker ligeså godt som snydemedicinen, kan det være tegn på, at medicinens virkning skyldes placeboeffekten.

I tilfældet med sakralnervestimulation kunne forskerne naturligvis ikke skjule for patienterne, at de fik indopereret en sakralnervestimulator i balden. I stedet forsøgte de at tage højde for placeboeffekten ved at tænde og slukke for apparatet uden at patienterne vidste, hvornår det skete.

»Vi kunne se, at patienterne havde det meget bedre i den periode, hvor der var tændt. Det var så tæt, som vi kunne komme på at kontrollere for placebo. Men det var ikke en 100 procent sikker placebokontrol, for nogle af patienterne kunne godt mærke, når den var tændt,« fortæller Klaus Krogh om undersøgelsen, som blev publiceret for nyligt.

Fulgt patienter i op til fem år

Selvom Klaus Krogh altså medgiver, at undersøgelsernes placebokontrol ikke var helt skudsikker, mener han alligevel, at forskningsresultaterne er overbevisende.

»Vi har fulgt patienterne igennem flere år. Nogle af dem har været i behandlingen op til fem år nu, og til jul har alle været i behandling i tre år.«

»Vores opfølgning viser, at behandlingen stadig virker ligeså godt som i starten. Det taler imod, at der skulle være tale om placebo. Snydemedicin hjælper normalt i starten, men går ret hurtigt væk. Her har behandlingen virket i op til 5 år, så vi er optimistiske,« siger Klaus Krogh.

Spørger man professor Peter Bytzer, som forsker i irritabel tyktarm ved Københavns Universitet, er han imidlertid ikke nær så optimistisk over for resultaterne af behandlingen. Selvom behandlingen har virket i flere år, mener han godt, at der kan være tale om en placeboeffekt.

»Noget af det, som gør mig meget skeptisk, er, at i studiet, hvor apparatet enten er slukket eller tændt, kan de finde en forskel på hver eneste ting, de spørger patienterne om. Så behandlingen virker tilsyneladende på alt.«

»Som forsker skal den slags svar fra patienterne gøre en lidt foruroliget – så tænker man ’gad vide om det ikke er en placeboeffekt’. Og placeboeffekten vil kunne forklares med, at patienterne kunne mærke forskel på, om apparatet var tændt eller ej,« siger Peter Bytzer.

Undersøgelser i tarmene på patienter

Udover at følge patienterne med spørgeskemaer og samtaler igennem flere år har Aarhusforskerne også lavet undersøgelser i tarmene på deres forsøgspersoner.

I et af studierne testede de, om den elektriske stimulation gav en målbar virkning på patienternes tyndtarm, men her tydede undersøgelserne ikke på, at den elektriske stimulation havde effekt på tyndtarmen.

Da forskerne i stedet undersøgte forholdene i patienternes tyktarm og endetarm kunne de måle, at der under stimulationen skete en afslapning af tarmvæggen. Samtidig lavede de målinger, som tydede på, at tyktarmen blev mindre følsom over for smerte, når apparatet var tændt. For professor Klaus Krogh bestyrker disse resultater også troen på, at sakralnervestimulation virker mod irritabel tyktarm.

»Vi ved stadig ikke, hvorfor behandlingen virker – hvilke mekanismer der ligger bag. Stimulationen påvirker både nerverne, som går til og fra tarmen, men vi tror, at behandlingen primært virker ved at påvirke nervesignalerne, som kommer fra tarmen og går ind til rygmarven og op til hjernen,« forklarer Klaus Krogh.

Med andre ord er det altså forskernes teori, at de små strømstød er med til at påvirke de signaler, som hjernen modtager fra tarmene – og at det på en eller anden måde får tarmene til at fungere bedre.

For begejstret for egne resultater?

Selvom professor Peter Bytzer fra Københavns Universitet ikke er overbevist om, at sakralnervestimulationen virker mod irritabel tyktarm, så understreger han, at aarhusianerne udfører »et væsentligt og godt stykke forskningsarbejde.«

»De er rigtig dygtige, og de gør alt det rigtige i deres forskning – og de forsøger at kontrollere for placebo, så godt, som det er muligt. Men jeg synes, at de fortolker deres data for lidt for optimistisk.«

»Der er en generel tendens til – sådan har vi det allesammen som forskere – at man bliver lidt for begejstret for det, man selv finder ud af, og så er man måske ikke altid kritisk nok. Der er derfor, der er nødt til at komme andre og mere kritiske øjne på al forskning.«

» Jeg siger ikke, at behandlingen ikke virker, men jeg har stadig ikke set bevis for, at der er en reel effekt,« siger Peter Bytzer fra Københavns Universitet.

På Aarhus Universitetshospital går forskerne nu i gang med et nyt forskningsprojekt, hvor de vil forsøge at tage bedre højde for placeboeffekten ved at give patienterne mindre strøm, så de ikke er i stand til at mærke, om de bliver stimuleret eller ej.

Forskningen i sakralnervestimulation er blandt andet støttet med 10 millioner fra Det Strategiske Forskningsråd, ligesom firmaet, der producerer stimulator-apparatet, har støttet projektet.

Forskergruppen i Aarhus har publiceret tre videnskabelige artikler om emnet og har endnu en artikel på vej i tryk.