Svævestøv, der består af partikler fra bilers udstødning, afbrænding og vejslitage, ødelagde nerveceller, der har at gøre med hukommelse og indlæring hos mus.
Det forårsager også betændelse og symptomer på ældning og Alzheimers i musehjernen, og hæmmer udviklingen af hjerneceller i museunger.
Det viser en undersøgelse, hvor mus er blevet udsat for svævestøv i et laboratorium, hvor de blev eksponeret for forurenet luft i i alt 150 timer over 10 uger i forsøget på at genskabe et miljø lige ved en travl motorvej.
Forskningen er lavet på det amerikanske Viterbi School of Engineering i Californien, og studiet af musene er publiceret i tidsskriftet Environmental Health Perspectives.
Artikelforfatterne skriver, at dette er den første undersøgelse, der ser på, hvordan svævestøv påvirker hjernecellerne.
Små partikler i blodet
Ingrid Sundvor, der er forsker ved Norsk institutt for luftforskning (NILU), fortæller, at det er velkendt, at svævestøv er skadeligt, men at vi stadig ikke helt forstå, hvad det er, der gør det så farligt.
Ifølge det norske folkehelseinstitut (FHI) er det dokumenteret, at svævestøv også er skadeligt for mennesker, men ikke i så høj grad som det er for mus.
\ Fakta
Svævestøv er små, luftfbårne partikler af sod, tungmetaller, fx bly, m.m. fra forbrændingsprocesser; kan holde sig svævende i dagevis. De mindste partikler kan komme ned i lungernes forgreninger og kan give lungekræft.
Hos mennesker kan partiklerne forværre lungesygdomme som astma og KOL.
»Svævestøvet indeholder en cocktail af metaller og organiske forbindelser, og man anslår, at der er en kombination af partiklens lille størrelse og de stoffer, det indeholder, der gør det skadeligt« siger Sundvor.
Hun forklarer, at der er skadelige stoffer i både vejbaner og i dæk, og at partiklerne, der slides løs, er mindre end 10 mikrometer i diameter.
»Det gør, at de kan indåndes og deponeres i hals og lunger, og nogle af partiklerne er så små, at de kan trænge ind i blodbanen.«
Pigdækafgift og lave fartgrænser
Sundvor fortæller, at forsøg viser, at pigdæk løsriver væsentligt meget mere svævestøv end andre typer af dæk, og at tiltag så som pigdækafgift og lavere hastighedsgrænser, har gjort situationen bedre i Norge.
»Nogle lande har et totalt forbud mod pigdæk, og det er et godt tiltag for luftkvaliteten, men i andre lande argumenteres der for, at der er behov for pigdæk. Det gælder bl.a. Norge.«
Holland, Storbritannien, Tyskland og USA er blandt de lande, som har et totalt forbud mod pigdæk, mens mange andre lande også har delvise forbud.
