Støv fra bilers udstødning og vejslitage giver hjerneskader
Mus udvikler symptomer på hukommelsestab og Alzheimers af de små partikler, der løsrives og hvirvels op, når vi kører bil.

Udstødning fra biler indeholder partikler, der ifølge et nyt studie kan give hjerneskader. (Foto: Colourbox).

Udstødning fra biler indeholder partikler, der ifølge et nyt studie kan give hjerneskader. (Foto: Colourbox).

Svævestøv, der består af partikler fra bilers udstødning, afbrænding og vejslitage, ødelagde nerveceller, der har at gøre med hukommelse og indlæring hos mus.

Det forårsager også betændelse og symptomer på ældning og Alzheimers i musehjernen, og hæmmer udviklingen af hjerneceller i museunger.

Det viser en undersøgelse, hvor mus er blevet udsat for svævestøv i et laboratorium, hvor de blev eksponeret for forurenet luft i i alt 150 timer over 10 uger i forsøget på at genskabe et miljø lige ved en travl motorvej.

Forskningen er lavet på det amerikanske Viterbi School of Engineering i Californien, og studiet af musene er publiceret i tidsskriftet Environmental Health Perspectives.

Artikelforfatterne skriver, at dette er den første undersøgelse, der ser på, hvordan svævestøv påvirker hjernecellerne.

Små partikler i blodet

Ingrid Sundvor, der er forsker ved Norsk institutt for luftforskning (NILU), fortæller, at det er velkendt, at svævestøv er skadeligt, men at vi stadig ikke helt forstå, hvad det er, der gør det så farligt.

Ifølge det norske folkehelseinstitut (FHI) er det dokumenteret, at svævestøv også er skadeligt for mennesker, men ikke i så høj grad som det er for mus. 

Fakta

Svævestøv er små, luftfbårne partikler af sod, tungmetaller, fx bly, m.m. fra forbrændingsprocesser; kan holde sig svævende i dagevis. De mindste partikler kan komme ned i lungernes forgreninger og kan give lungekræft.

Hos mennesker kan partiklerne forværre lungesygdomme som astma og KOL.

»Svævestøvet indeholder en cocktail af metaller og organiske forbindelser, og man anslår, at der er en kombination af partiklens lille størrelse og de ​​stoffer, det indeholder, der gør det skadeligt« siger Sundvor.

Hun forklarer, at der er skadelige stoffer i både vejbaner og i dæk, og at partiklerne, der slides løs, er mindre end 10 mikrometer i diameter.

»Det gør, at de kan indåndes og deponeres i hals og lunger, og nogle af partiklerne er så små, at de kan trænge ind i blodbanen.«

Pigdækafgift og lave fartgrænser

Sundvor fortæller, at forsøg viser, at pigdæk løsriver væsentligt meget mere svævestøv end andre typer af dæk, og at tiltag så som pigdækafgift og lavere hastighedsgrænser, har gjort situationen bedre i Norge.

»Nogle lande har et totalt forbud mod pigdæk, og det er et godt tiltag for luftkvaliteten, men i andre lande argumenteres der for, at der er behov for pigdæk. Det gælder bl.a. Norge.«

Holland, Storbritannien, Tyskland og USA er blandt de lande, som har et totalt forbud mod pigdæk, mens mange andre lande også har delvise forbud.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk