Største studie til dato: Plantekost er sundt for børn - men pas på!

Går I forbi kødet i supermarkedet og fylder indkøbskurven med grøntsager i stedet, gør I en masse godt for jeres børn.

Det viser den hidtil største analyse af plantebaserede kostvaner hos børn. Mere end 48.000 børn og 59 studier indgår i analysen, som bekræfter, at der er meget godt at sige om at vokse op i familier, der lever plantebaseret.

Men der er også hår i ærtesuppen.

For den omfattende forskningsgennemgang viser samtidig, at der er farer ved den grønne livsstil.

Forældre, der ikke sørger for at sammensætte den grønne kost rigtigt og supplere med kosttilskud, risikerer, at deres børn kommer til at mangle vigtige næringsstoffer, konkluderer forskerne.

Børn, der udelukkende spiser grønt, risikerer samtidigt at få for lidt af især B12-vitamin, men også calcium, jod og zink.

Derfor er det afgørende, at forældre sørger for systematisk tilskud af de manglende næringsstoffer, lyder det i studiet, der er lavet af en gruppe forskere fra Italien, USA og Australien.

Det er også, hvad forsker, lektor og forskningsgruppeleder Scott Thomas McClure fra DTU Fødevareinstituttet får ud af den store analyse, som han har læst for Videnskab.dk.

»Velplanlagte vegetariske og veganske kostvaner kan understøtte en sund vækst i barndommen.«

»Men uden omhyggelig planlægning og tilskud kan de indebære en højere risiko for mangel på specifikke næringsstoffer,« siger han om studiet, som han roser for sin størrelse og grundighed.

Stort studie styrker viden

Det historisk store studie bekræfter, hvad kostforskere i forvejen ved fra enkeltstående studier. Men:

»Ved at samle 59 studier med over 48.000 deltagere øger metaanalysen den statistiske styrke og pålidelighed - ud over de individuelle studier,« påpeger Scott Thomas McClure.

Netop når det gælder børns kostvaner, er evidensen ofte begrænset og uensartet. Så en omfattende metaanalyse giver et stærkere samlet billede, slår han fast.

På den anden side er netop den forskning, der findes om børns kostvaner, ofte meget forskellige, har hver deres begrænsninger og kan derfor være svære at sammenligne.

For eksempel kan man antage, at familier, der har taget et aktivt valg om at spise grønt eller vegansk, generelt har et større fokus på sundhed og er mere ressourcestærke end familier, der ikke har taget stilling til deres kost på samme måde.

Den slags ‘støj’ i resultaterne tager nogle af de 59 studiet højde for. Men ikke alle studier har taget højde for det. Det fremhæver forskerne selv som en begrænsning i studiet.

Derfor er der også grund til at være forsigtig med fortolkningen i metastudiet, mener Scott Thomas McClure, der leder Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme ved DTU Fødevareinstituttet.

Han ønsker sig derfor mere langsigtet forskning i de positive og negative sundhedseffekter af børn kostvaner helt fra tidlig barndom og op til ungdomsårene.

‘Grønne’ børn er sundere, slankere og lavere

Forskerne har i studiet sammenlignet børn, der spiser vegetarisk, vegansk og er altædende, hvilket vil sige, at de også spiser animalsk.

Her fandt forskerne, at børn, der udelukkende spiser plantebaseret, både får bedre hjerte/karsundhed (eksempelvis i form af lavere kolesterolniveauer) og en sundere og slankere vægt end børn, der også spiser kød.

De ’grønne’ børn havde også et højere indtag af vigtige næringsstoffer som fibre, folat, C-vitamin og magnesium - sammenlignet med de altædende børn.

Men på trods af fordelene, medfører de plantebaserede diæter også betydelige udfordringer, især når det gælder de essentielle vitaminer og mineraler.

Vegetariske børn indtager signifikant mindre energi, protein, totalt fedt, B12-vitamin, D-vitamin og zink end altædende børn. Veganske børn har et særligt lavt indtag af calcium.

De vegansk og vegetarisk spisende børn er desuden lavere end deres kødspisende jævnaldrende.

Derfor advarer forskerne bag analysen mod, at forældre og sundhedspersonale undervurderer behovet for ernæring i barndommen, hvor sund vækst og udvikling er afgørende.

Studiet antyder samtidig, at kostvaner, som inkluderer animalske fødevare, kan medføre et højere indtag af totalt fedt, mættet fedt og kolesterol, hvilket kan føre til overvægt.

Derfor understreger Scott Thomas McClure fra DTU Fødevareinstituttet, at kostvaner, der inkluderer animalske fødevarer, også indebærer højere risiko for mangel på andre kostkomponenter, såsom kostfibre.

»Tilstrækkelige næringsstoffer er en bekymring for alle kostvaner - ikke kun vegetariske eller veganske. Typiske altædende kostvaner kan også ofte mangle nok plantebaserede fødevarer,« siger han.

I sidste ende er det vigtigste altså, at vi spiser sundt og varieret. Hvordan du gør det, kan du blandt andet læse mere om i de nyeste kostråd fra forskergruppen EAT-Lancet, der landede i oktober 2025:

Bedre vejledning uanset kostform

Derfor er den vigtigste pointe, som man kan uddrage af metaanalysen: Familier har brug for mere og bedre vejledning, lyder det fra Scott Thomas McClure.

Der er behov for klar, evidensbaseret og differentieret vejledning fra myndighedernes side, som gør det muligt for familier at indføre den ønskede kost og samtidig støtte deres børns ernæringsmæssige behov, mener DTU-forskeren.

Især i en tid, hvor interessen for plantebaserede kostvaner er steget af sundhedsmæssige, klimamæssige, etiske og kulturelle årsager.

»Undersøgelsen er særligt aktuel i betragtning af de klare tendenser mod mere plantebaseret kost,« siger han.

Kosttendenserne i tiden gør, at mange familier famler lidt, når de afprøver mere plantebaserede kostvaner for første gang, og ikke trækker på mange års traditioner for vegetarisk eller vegansk kost, påpeger DTU-forskeren.

»Undersøgelsen understreger især værdien af ​​ernæringsvejledning, når familier navigerer i nyere plantebaserede kostvalg for deres børn,« siger Scott Thomas McClure.