Sundhedsmyndighederne ser gerne, at vi spiser mere fisk, og helst to til tre gange om ugen. Cirka halvdelen bør være fisk som ørred, laks, makrel eller sild, og ifølge kostrådene kan vi roligt spise opdrættet fisk.
Men er det lige så godt for os at spise opdrættet fisk som anden fisk, eller indeholder de for eksempel flere miljøgifte og antibiotika?
Janneche Utne Skåre er toksikolog og ledte Norges Videnskabelige Råds forskningsarbejde om nytte- og risikovurderinger af fisk i norsk kost, som blev publiceret i 2004 og 2014.
De nuværende kostråd om fisk er baseret på dette arbejde.
»Når vi laver en sådan vurdering, foretager vi en grundig litteratursøgning og ser på den tilgængelige forskning. Vi baserer vurderingerne på flere studier, der peger i samme retning,« fortæller hun.
I forbindelse med arbejdet vurderede de forskellige fisketyper, heriblandt opdrættet laks.
\ Historien kort
- Ifølge de norske sundhedsmyndigheder er der intet i vejen for at spise opdrættet laks, der er lige så sikkert og sundt som vildlaks.
- Alligevel er akvakulturen plaget af lakselus, samt en række bakterie- og virussygdomme, der har vist sig at være meget svære at bekæmpe.
- »Situationen er bekymrende,« fortæller norsk dyrlæge og specialistinspektør ved Norges fødevaresikkerhedsmyndighed.
Mindre miljøgifte i opdrættet laks
Miljøgifte er stoffer, som ikke bliver nedbrudt i kroppen, men som i stedet hober sig op. Mange af giftstofferne er fedtopløselige, og derfor finder man flere af dem i fed fisk.
Der har været særlig fokus på dioxiner, PCB og bromerede flammehæmmere.
Tidligere var der flere miljøgifte i opdrættet laks end i vildlaks, fordi de opdrættede laks’ føde var baseret på fisk og fiskeolie, så der kom mange uønskede stoffer med i foderet.
I dag bliver de opdrættede laks fodret med fødevarer, der er omkring 70 procent plantebaserede, hvilket betyder, at opdrættet laks nu har et lavere indhold af miljøgifte end vildlaks.
»I dag er opdrættede fisk lige så sunde som vildfisk med hensyn til miljøgifte som kviksølv, dioxiner og PCB. Når vi ser på andre stoffer, der kommer fra foderet, som pesticider, har mange mennesker spekuleret på, om det er farligt. Med de data, vi havde til rådighed fra 2014, så vi, at resterne af disse stoffer er meget lave, og at de ikke udgør nogen fare,« siger Janneche Utne Skåre.
Lavere indhold af omega-3
Fordi laksfoderet indeholder mindre fiskolie, er der mindre omega-3 i opdrættet fisk sammenlignet med vildlaks.
Årsagen til, at laksen fodres med 70 procent plantekost, er, at det tærer på bæredygtigheden i havet udelukkende at fodre laks med fisk og skaldyr.
Opdrættet laks har et mindre gunstigt forhold mellem omega-6 og omega-3-fedtsyrer, end man finder i vildlaks, men de har alligevel en vis evne, især tidligt i livet, til at omdanne omega-3 fra planter til de lange fedtsyrer EPA og DHA.
»Selvom opdrættet laks indeholder mindre omega-3, får vi alligevel nok, hvis vi følger anbefalingerne om at spise både fed fisk og anden fisk,« beroliger Janneche Utne Skåre.
\ Læs mere
Med hensyn til andre næringsstoffer, som proteiner, B12 og jod, er der ifølge Janneche Utne Skåre ikke forskel på opdrættet laks og vildlaks.
Opdrættet laks indeholder dog lidt mindre selen, kobber, zink og jern.
Sluger opdrættede laks afføring?
De opdrættede laks svømmer meget tæt på hinanden. Sluger fiskene af og til afføring og affaldsstoffer?
»Det er ikke et problem af betydning, da der ikke vil være rester af det i kødet,« siger Janneche Utne Skåre.
Fagdirektør ved veterinærinstituttet Brit Hjeltnes mener heller ikke, at det sker:
»Nej, det lyder meget mærkeligt. Opdrætterne sørger for, at der er gennemstrømning af vand gennem opdrætsanlæggene.«
Kun lidt brug af antibiotika
I 2016 blev der samlet brugt 212 kilo antibiotika i akvakultursektoren.
Det er den laveste tal siden 1970’erne, og størstedelen gik til rensefisk (rensefisk er visse typer fiskearter, som blandt andet spiser lusene, der lever på opdrættede laks, red.).
Der findes altså ikke rester af antibiotika i laksekødet. Årsagen til den lave brug er, at laks bliver vaccineret mod bakterielle sygdomme.
\ Læs mere
Janneche Utne Skåre er heller ikke bekymret for rester af lægemidler i laksen.
»Forskellige lægemidler bliver anvendt, blandt andet mod lakselus. Men vi fandt, at niveauerne af disse stoffer er så lave, at de ikke kan volde skade. Ud fra eksperimentelle studier beregner vi de skadelige niveauer og acceptable ugentlige indtag. Det vil sige en grænseværdi for, hvor meget du kan indtage ugentligt af et bestemt stof i hele dit liv uden at tage skade af det.«
Kødet på de opdrættede laks er i begyndelsen grå-hvidt. Defor tilfører opdrætterne farvestof, astaxanthin, gennem foderet.
Astaxanthin er en stærk antioxidant, der findes i alger og marine dyr, og som laksen også har brug for.
»Anvendelsen af astaxanthin er heller ikke et problem. Japanerne ønsker meget rød fisk, så derfor tilsætter man ekstra meget af farvestoffet til de fisk, der skal eksporteres til Japan. Men det er alligevel indenfor grænseværdierne.«
Janneche Utne Skåre mener, at vi kan konkludere, at opdrættet laks er både sund og sikker mad.
Bekymret for laksens sundhed
Opdrættet laks kan altså være sund spise, men fisken kæmper desværre med dens eget helbred.
Lakselus bider sig fast, og forskerne ser ingen god løsning på problemet, som situationen er nu. Derudover bliver de norske laks også ramt af andre sygdomme.
300 millioner fisk anbringes årligt i burene i hav- og dambrugene. I 2016 døde hver femte fisk som følge af helbredsproblemer.
De fisk, der døde i løbet opdrætfasen i ferskvand eller under forsendelse, er ikke medtaget i dette tal.
\ Læs mere
Aud Skrudland er dyrlæge og specialistinspektør ved Norges fødevaresikkerhedsmyndighed inden for fiskesundhed og velfærd.
Hvordan står det til med de opdrættede laks’ helbred i Norge?
Aud Skrudland besvarer spørgsmålet ved at henvise til hovedkonklusionen i Fødevaresikkerhedsmyndighedernes årsrapports vedrørende fiskesundhed:
»Fiskenes sundhedssituation er bekymrende. Akvakultursektoren kæmper stadig med lakselus, sygdomme, høj dødelighed og utilstrækkelig beredskabskapacitet. Problemerne hindrer målet om vækst.«
Ny lusebekæmpelse giver nye problemer
Lakselus er fortsat en alvorlig plage for fiskene. De findes på stort set alle laks.
»Det er en naturlig parasit, men de stiger i antal alt efter hvor mange laks, der er inden for et geografisk område,« forklarer Aud Skrudland.
Forskerne har haft håb om, at rensefisk kunne være en løsning på luseproblemet, men desværre har rensefiskene også haft problemer med helbredet. Rensefiskene er nu selv plaget af lus, og mange af dem dør af sygdom.
Lakselus har udviklet resistens mod de fleste lægemidler, og i 2016 faldt brugen af lægemidler kraftigt, og opdrættere har taget en ny aflusningsmetode i brug.
Mekanisk aflusning indebærer mere håndtering og skylning af fisken. Desværre forårsager denne metode oftere skade og stress for fisken. I fiskesundhedsrapporten fra 2016 står der, at man observerer iturevne gæller, mindre sundt fiskeskind med sårudvikling samt øjenskader.
I en spørgeundersøgelse i forbindelse med rapporten siger 93 procent af opdrætterne, at de har registreret ‘betydelig dødelighed’ som følge af mekanisk aflusning.
»Der er færre lus end i tidligere år, men de nye aflusningsmetoder medfører omfattende håndtering af fiskene. Det ser ud til, at fiskene får nedsat modstandskraft, så det resulterer i flere udbrud af andre former for sygdomme,« siger Aud Skrudland.
Alle laks vaccineres i dag med en basispakke, der skal levere beskyttelse mod seks sygdomme. Virussygdomme er den største sygdomstrussel mod fiskene, og én af de alvorligste virussygdomme blandt norske laks i dag er ifølge fiskesundhedsrapporten pancreasygdomme, der resulterer i lavere vækst og muskelskade.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk.
I 2016 blev sygdommen påvist i 138 opdrætsanlæg. Endnu en almindelig sygdom er kardiovaskulær- og skeletmuskelbetændelse, som blev registreret i 108 opdrætsanlæg, og det er kun to af de virussygdomme, som industrien kæmper med.
»I de seneste år har du set en spredning af yersiniose, som er en bakteriel sygdom, der er begyndt at vende tilbage. Ellers er der mange skælproblemer blandt laks, og det har været et stigende problem i Norge,« fortæller Aud Skrudland.
Amøbegællesygdom, som siden 2006 har spredt sig i Norge, rammer både laksene og rensefiskene. I 2016 var amøben, som forårsager sygdommen, at finde langs hele den norske kyst.
Amøbegællesygdom er skyld i alvorlig betændelse og fører til sammenvoksning af gællerne.
Der findes behandlingsmetoder, men ingen officielle tal på, hvor mange fisk der rammes, og hvor mange der behandles.
En anden bakteriel sygdom, som man ikke har formået at blive kvit med, er vintersår. Det er en infektion, der kan forårsage sår, som blotlægger fiskens kød ,og som kan gå meget dybt.
»Lave vandtemperaturer lader til at have effekt på vintersår kombineret med håndtering. Vaccine mod vintersår indgår i standardpakken, som alle laks modtager, men alligevel forekommer vintersår, så vaccineringen virker ikke for alle.«
Vintersår er især et problem i de nordlige områder.
Sund mad, men ikke alt er godt
Er der udviklet gode rutiner ved detektion af sygdom?
»Det er et krav inden for akvakulturen, i modsætning til andre typer husdyrhold, at en dyrlæge eller fiskebiolog skal inspicere anlægget 6-12 gange om året. Det er også et krav, at opdrætterne skal tage kontakt med fiskesundhedskyndige, så snart der er konstateret øget dødelighed eller abnormiteter. Så der er iværksat et godt første linje-forsvar mod sygdomme,« svarer Aud Skrudland.
Desværre opdager man ikke alle de fisk, der lider. Mange lever og dør med alvorlige lidelser.
»Syge fisk holder til ved overfladen, så det er i en vis grad muligt at spotte fisk, der udviser afvigende adfærd. Desværre er der ikke kapacitet til at sortere alle de skadede individer fra,« beklager Aud Skrudland.
Har man observeret postive træk ved fiskesundheden i de seneste par år?
»Jeg ville ønske, jeg kunne svare ja, men det kan jeg desværre ikke. Situationen er bekymrende, antallet af laks, der dør af forskellige årsager, er steget. Produktionstilvæksten er stoppet og i stedet faldet som følge af manglende håndtering af sygdomsproblemerne,« fortæller Aud Skrudland. Han slutter:
»Det er meget positivt ved opdræt af laks. Det giver sund og sikker mad samt gode arbejdspladser. Men der er samtidigt aspekter, der ikke er så gode, og dem skal vi også være opmærksomme på.«
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
