Man ved ikke, hvornår læger giver en recept på antidepressiv medicin i Danmark.
Det betyder, at man ikke ved, hvor mange af de 300.000 danskere, som behandles med SSRI-medicin - der misvisende kaldes ”lykkepiller” - der rent faktisk får medicinen, fordi de har brug for den.
»Det er et problem,« konstaterer Lars Vedel Kessing, professor og depressionsforsker fra Psykiatrisk Center København ved Rigshospitalet.
»Der er ikke nogen mennesker, der skal have medicin, som de ikke har brug for,« siger han.
Lars Vedel Kessing vurderer, at op mod 10 procent af de personer, som er i behandling med SSRI-medicin, tager medicinen på grund af en forkert diagnose fra lægen. Selvom patienten lider af en mild depression, som ikke skal behandles med medicin, har de alligevel fået en recept i hånden.
Det betyder, at omkring 30.000 danskere muligvis tager medicin, som ikke giver dem andet end bivirkningerne, der blandt andet kan indebære ændret hjerterytme og nedsat seksualitet, smerter, svimmelhed samt angst og uro.
Hollandsk undersøgelse afslører forkerte diagnoser
Lars Vedel Kessing baserer sin vurdering på et hollandsk studie fra 2011. Undersøgelsen viser, at fem procent af de hollandske patienter, som får udskrevet antidepressiv medicin gennem egen læge, får medicinen på forkert grundlag.
De lider af mild depression eller en anden lidelse end depression og burde slet ikke behandles med antidepressiver.
SSRI-medicin-udskrifter bør undersøges
Ifølge Lars Vedel Kessing minder det hollandske og danske sundhedssystem meget om hinanden, og derfor giver det mening at drage en sammenligning, men han tilføjer, at det ville være rigtig godt med en officiel undersøgelse herhjemme.
Hans vurdering lyder, at en sådan undersøgelse i Danmark muligvis vil finde, at det ligeledes er i hvert fald 5 procent af de danskere, som er i behandling med SSRI-medicin, der får medicinen på baggrund af en forkert diagnose. Men antallet vil ikke overskride 10 procent, vurderer Lars Vedel Kessing.
\ Fakta
Sundhedsstyrelsen anbefaler kun behandling med antidepressiver til de mennesker, som lider af enten moderate eller svære depressioner. Alligevel kan det ikke udelukkes, at flere med milde depressioner får SSRI-medicin, fordi lægerne stiller en forkert diagnose. Man ved ikke, hvor mange der lider af svære, moderate og milde depressioner i Danmark, fordi lægerne ikke skal oplyse grundlaget for depressionsdiagnosen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler kun behandling med antidepressiver til folk, der lider af moderate og svære depressioner.
Lette depressioner skal ikke behandles med medicin, for det hjælper dem ikke, siger Lars Vedel Kessing.
Forsker: Depressionstests er ubrugelige
På Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, er speciallæge i almen medicin John Brodersen enig i Lars Vedel Kessings vurdering.
Han mener endda, at tallet er højere end 10 procent. Ifølge John Brodersen skyldes problemet selve måden, som lægerne bruger til at vurdere, om patienten har en depression eller ej.
»De redskaber, man har til diagnosticeringen, er hverken pålidelige eller gyldige,« siger han.
Typisk er redskabet til at diagnosticere graden af en depression en liste eller et spørgeskema, hvor lægen tildeler point til patientens svar. Afhængigt af den totale sum point, kan lægen måle, om depressionen er mild, moderat eller svær.
Det er en forkert måde at gøre det på, mener John Brodersen, der har skrevet en ph.d.-afhandling om psykometri, som er den videnskabsgren, der beskæftiger sig med måling og beskrivelse af menneskers mentale tilstand.
»Der findes ikke nogen skala, som pålideligt kan måle graden af depression hos et individ,« siger han.
»Det er meget, meget svært at stille en eksakt diagnose inden for psykiatrien,« tilføjer John Brodersen.
Definitionen på depression er upræcis
Siden 2000 er antallet af danskere i behandling med antidepressiver vokset fra 250.000 til næsten 500.000.
\ Fakta
Ifølge John Brodersen er det væsentligste problem, at man ikke har en tydeligt afgrænset definition af depression. Depression er defineret i psykiaternes håndbog, DSM-IV TR, en flere hundrede siders manual, hvori alle kendte psykiske lidelser er beskrevet. Problemet er, at bogen er defineret i en psykiatrisk kontekst, siger John Brodersen. Det betyder, at beskrivelserne af depression, er lavet på baggrund af patienter indlagt på psykiatriske hospital. »Megen forskning viser, at begrebet depression i en psykiatrisk og en almen praktisk sammenhæng ikke er den samme,« siger John Brodersen. Derfor er det svært at overføre beskrivelsen af depression direkte til en patient hos en alment praktiserende læge.
Ifølge John Brodersen skal en af forklaringerne på den udvikling findes i måden, som depressionen bliver diagnosticeret på.
Den antagelse baserer han på, at definitionen på depression ifølge ham er blevet udvandet gennem årene.
»Hvis man sammenligner de tidlige og nuværende definitioner på depression, så vil langt, langt flere kunne diagnosticeres med depression i dag,« konstaterer John Brodersen.
SSRI-medicin skal udskiftes med samtaleterapi
Ved Nordic Cochrane Centre, en uafhængig forskningsenhed, der forsker i sundhed i de nordlige lande, har Margrethe Nielsen netop forsvaret sin ph.d.-afhandling, hvor hun undersøger SSRI-medicinens bivirkninger og dens udbredelse i Danmark.
Margrethe Nielsen efterlyser et alternativ til behandling med medicin. Ifølge hende er det kun patienter med svære depressioner, der har brug for en recept som en del af behandlingen – resten bør opsøge en psykolog og modtage samtaleterapi.
»De løsninger er selvfølgelig dyrere end at stikke en pille ind,« siger Margrethe Nielsen, men understreger, at fordelene ved samtaleterapi opvejer de ekstra omkostninger.
»Man ved, at det virker, og så er der ingen bivirkninger,« bemærker hun.
Margrethe Nielsen har netop forsvaret sit ph.d.-studie, hvor hun konkluderer, at SSRI-medicin skaber afhængighed.
Læs hele den del af historien her på Videnskab.dk: Forsker: Antidepressiver skaber afhængighed.
\ Antidepressiver gives på korrekt grundlag i Holland
De hollandske forskerne bag studiet undersøgte antallet af fejldiagnoser på baggrund af besvarelser, telefoninterviews og personlige interviews med 10.677 deltagere. Flere blev sorteret fra undervejs, og til sidst stod forskerne tilbage med 1.531 hollændere, hvoraf omkring to tredjedele af dem blev vurderet til at have en affektiv lidelse, som er den psykiatriske betegnelse af lidelser som f.eks. depression og angst.
Ud af de 1.531 var 199 af personerne i behandling med antidepressiver, men kun 95 fik medicinen på baggrund af en korrekt vurdering af deres sindslidelse.
Når forskerne tog de resultater og bredte dem til en hel befolkning, viste det, at 47,8 procent fik antidepressiver på et korrekt grundlag, mens 46,8 procent fik medicinen på et kun delvist korrekt grundlag. De sidste 5,6 procent fik medicin, som de ikke burde få.
