Forskere: ‘Lykkepiller’ giver bivirkninger, som kan føre til selvmordsadfærd

En ny forskningsgennemgang har netop vist, at antidepressiv medicin af typen SSRI, sandsynligvis ingen effekt har på hverken let eller svær depression.

Nu viser et andet stort studie, at en lignende type medicin har alvorlige bivirkninger også hos mennesker uden depression.

Søvnløshed, angst, nervøsitet, rastløshed, mareridt og mærkelige tanker og følelser. Det er nogle af de bivirkninger, næsten en fjerdedel af kvinderne i fire store placebokontrollerede forsøg med det antidepressive præparat duloxetin oplever.

Kvinderne deltog i kliniske forsøg, som skulle vise duloxetins effekt på urininkontinens. De havde altså ingen depression, men duloxetin skulle virke ved at øge styrken i blærens lukkemuskel. (Se faktaboks om urininkontinens)

»Det her er kvinder uden psykisk sygdom, som pludselig udvikler søvnløshed, forstyrret følelsesliv og irritabilitet. Det øger risikoen for selvmord,« siger ph.d. fra Cochrane Centeret, Emma Maund.

Emma Maund og hendes kollega Louise Schow Guski fra det Nordiske Cochrane Center har gennemgået de næsten 7.000 siders rapporter, som medicinalfirmaet Eli Lilly indsendte til EU’s lægemiddelstyrelse i 2004 for at få godkendt duloxetin til urininkontinens.

Resultatet af deres gennemgang er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Canadian Medical Association Journal.

\ Læs mere

'Lykkepiller' har ingen effekt på depression ifølge nyt studie

\ Læs mere

Tre døgn uden søvn fjerner depression

Lykkepiller til stresset blære

Duloxetin er et såkaldt SNRI-præparat (se faktaboks), som påvirker hjernens optag af signalstofferne serotonin og noradrenalin.

Duloxeting blev godkendt til behandling af urininkontinens hos kvinder i EU i august 2004. I december samme år blev medicinen godkendt til behandling af depression. Eli Lilly søgte desuden om godkendelse af medicinen i både USA og Canada. Begge lande afviste at godkende medicinen til urininkontinens.

USA’s fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA’s (Food and Drug Administration) begrundelse var, at der var flere selvmordsforsøg i såkaldte open label forsøg, hvor kvinderne, som fik duloxetin mod deres inkontinens, blev fulgt, efter de placebokontrollerede forsøg var afsluttet. Læs mere om det på FDA’s hjemmeside.

Derfor ville forskerne fra det Nordiske Cochrane Center kigge medicinalfirmaet i kortene og undersøge, om der lå nogle selvmordsforsøg skjult i de kliniske rapporter, hvor virkninger og bivirkninger af medicinen er beskrevet i detaljer.

»Jeg er overbevist om, at vi er de første, udover Eli Lilly, som har gennemgået de rapporter,« siger professor på Cochrane Centeret, Peter Gøtzsche, som har været med til at lave studiet.

\ Læs mere

Forskere: Tilgængelige data om risici ved antidepressiver er under al kritik

Ingen selvmordsforsøg i rapporterne

Peter Gøtzsche og hans kollagaer fandt ingen tilfælde af selvmord, selvmordsforsøg eller selvmordstanker i de kliniske rapporter.

De var dog udfordrede af, at bivirkningerne ikke var beskrevet særligt detaljeret, og at det ikke altid var beskrevet i detaljer, hvilke bivirkninger der lå til grund for, at nogle forsøgspersoner forlod forsøget.

Peter Gøtzsche er overbevist om, at den antidepressive medicin er farlig.

»Man har hidtil sagt, at det kun er farligt for børn og unge. Men det er også farligt for voksne. Man burde slet ikke bruge antidepressiv medicin,« siger han.

I 2007 indførte FDA faktisk nye advarsler på antidepressiv medicin. En boks advarer nu om, at alle patienter, både børn og voksne, skal følges tæt, når de starter på antidepressiv medicin. Læge og pårørende skal holde øje med tegn på forværring af depression og med selvmordstanker.

De bivirkninger, FDA beskriver som advarselstegn og mulige forløbere for selvmordsadfærd, er netop nogle af de bivirkninger, forskerne har undersøgt og finder i det nye studie. Se desuden tekstboks om FDA’s advarsel.

\ Læs mere

Forskere: Antidepressiver fordobler børns risiko for selvmordsadfærd

Langt fra søvnløshed til selvmord?

Ph.d. og overlæge på Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse i Region Hovedstadens Psykiatri, Jens Otto Drachmann Bukh, er ikke enig med Peter Gøtzche. Han hæfter sig netop ved, at forskerne ikke finder nogle tilfælde af selvmordsadfærd i deres forskningsgennemgang.

»Undersøgelsen peger på, at medicinen ikke medfører nogen form for selvmordsadfærd – og dermed også, at den mistanke, som har været rejst om en mulig sammenhæng mellem selvmordstanker og start på antidepressiv medicin, ikke er en direkte effekt af medicinen,« skriver han i en mail.

Han mener, at den nye forskningsgennemgang har stor værdi, netop fordi den kigger på mennesker uden depression og dermed giver et klart indblik i de, efter hans vurdering, relativt milde bivirkninger, medicinen giver.

At definere bivirkningerne i studiet som forløbere for selvmord, er dog efter hans mening »helt hen i skoven.« Han understreger, at de alvorligere bivirkninger, som FDA definerer som forløbere for selvmord, nemlig panikanfald, mani og aggressivitet, slet ikke forekommer i studiet.

»Når søvnproblemer og uro eller bare det at have en ‘underlig følelse’ bliver en forløber for selvmord, så er begreberne helt uklare, synes jeg. Hvad skal vi så stille op med alle de mange, mange mennesker, der vil sige ja til, at de inden for fire uger har haft søvnproblemer? Er de i selvmordrisiko?« skriver Jens Otto Drachmann Bukh.

Professor Peter Gøtzsche er lodret uenig med Jens Otto Drachmann Bukh.

»De her bivirkninger er forløbere for selvmordsadfærd og selvmord. Det har FDA også defineret. Det er fuldstændig ligesom, vi ved, at risikoen for at dø i trafikken bliver større, hvis man kører for stærkt,« siger han.

Advar om selvmordsrisiko

Den britiske psykiatriprofessor på Bangor University, David Healy, har forsket i antidepressiv medicins bivirkninger og sammenhæng med selvmordsadfærd. Han er ligesom Peter Gøtzsche slet ikke i tvivl om, at duloxetin øger risikoen for selvmord.

I modsætning til Peter Gøtzsche møder han dagligt patienter med depression.

»Som psykiater skal jeg behandle patienter med depression, og jeg udskriver også medicin. Men jeg ville aldrig bruge duloxetin. Når jeg udskriver et antidepressivt middel til en patient, så advarer jeg kraftigt imod netop de bivirkninger, studiet her finder. Jeg er meget opmærksom på, at medicinen kan være farlig,« siger han.

Allerede tilbage i 2004 har David Healy kigget på kliniske rapporter fra Eli Lilly og set nogle af de samme bivirkninger, og også værre bivirkninger, end dem, cochraneforskerne finder.

Han er derfor ikke overrasket over resultaterne.

»Det er jo ikke som sådan nyt. Studiet bekræfter, hvad flere insidere har vidst i et årti,« siger han.

\ Læs mere

Derfor kan stress føre til depression

Intet nyt

Psykiatriprofessor på Københavns Universitet og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri, Poul Videbech, er ligesom David Heally ikke overrasket over bivirkningerne i studiet.

»Jeg synes, det er gammel vin på nye flasker. Vi har vidst længe, at duloxetin kan forstærke angst og uro i starten af behandlingen. Der er intet nyt i det,« siger han.

Det, der overrasker ham mest, er, at duloxetin overhovedet er godkendt til behandling af urininkontinens.

»Jeg ville aldrig bruge det til det. Hvis jeg var kvinde og led af inkontinens, så ville jeg hellere bruge et bind,« siger han.

Han er enig med forskerne fra Cochrane Centeret og med David Healy i, at antidepressiv medicin kan have alvorlige bivirkninger, og derfor er det også vigtigt at følge deprimerede patienter meget tæt, når de starter på medicin.

»Jeg er enig med Healy i, at man skal være ekstremt opmærksom på bivirkningerne, som tilsyneladende i sjældne tilfælde kan føre til selvmordsforsøg særligt hos unge. Og bare ét selvmordsforsøg er et for meget,« siger han.

En udfordring i forhold til bivirkninger af antidepressiv medicin er, at de kan minde meget om symptomerne på depression. Angst, mærkelige tanker, søvnløshed er ofte en del af depressionen.

Derfor er det vigtigt, at man som læge laver en grundig liste over symptomer på depressionen, inden patienten starter på medicinen.

»Det har jeg prædiket for de praktiserende læger i årevis. For hvis man får et nyt symptom, efter man starter på medicinen, så er det sandsynligvis en bivirkning. Typisk vil det dog være sådan, at hvis man for eksempel får angst, så vil det vare nogle dage, og så går det over igen,« siger Poul Videbech.