Svenske forskere kritiserer dansk studie af antidepressiv medicin

Forskere fra Gøteborg Universitet har gennemgået den danske forskningsgennemgang, som i februar måned konkluderede, at antidepressiv medicin har alvorlige bivirkninger og ikke virker på depression.

De svenske forskere påpeger flere metodefejl i det danske studie. Samlet betyder det ifølge svenskerne, at risikoen for alvorlige bivirkninger ikke er større i gruppen, som tager SSRI-medicin, sammenlignet med dem, der fik placebo.

Ph.d.-studerende på institut for Neurovidenskab og Fysiologi på Gøteborg Universitet Fredrik Hieronymus har gennemgået det danske studie og er førsteforfatter på en artikel, som kritiserer studiet i det videnskabelige tidsskrift Acta Neuropsychiatrica.

»Den vigtigste fejl er, at de ikke tager højde for forskellene mellem aldersgrupper. Hvis vi tager de ældre patienter ud af ligningen, er risikoen for bivirkninger ikke forøget,« påpeger han.

Han fortæller desuden, at den øgede risiko for alvorlige bivirkninger hos ældre er en risiko, man har kendt længe. Derfor er det ikke så overraskende, at ældre patienter skal være forsigtige.

\ Læs mere

Virker SSRI-medicin mod depression eller ej?

Danske forskere vil gennemgå kritik

Janus Christian Jakobsen fra Copenhagen Trial Unit var med til at lave det omdiskuterede SSRI-metastudie. Han og hans kollegaer vil nu gennemgå den svenske kritik grundigt og komme med et svar på den i Acta Neuropsychiatrica.

»Hvis vi har lavet fejl, skal det selvfølgelig rettes. Det ser ved første øjekast ud til, at det, de påpeger, er mindre fejl, og jeg tvivler meget stærkt på, at det vil rykke på noget som helst på resultatet,« siger han.

Pointen med, at det er de ældre, som trækker op i antallet af alvorlige bivirkninger, kan man ifølge Janus Christian Jakobsen kun bruge til at danne en hypotese ud fra.

»Når man har data foran sig og begynder at lave forskellige analyser, kaldes det 'post hoc'-analyser. Post hoc-analyser kan man aldrig konkludere noget ud fra. Hvis du har data og kan se, hvad de viser, og efterfølgende beslutter, hvad du vil måle, og hvilke grupper du vil hive ud og ind, så kan du jo nærmest designe dit eget resultat,« siger han.

Han understeger, at det i øvrigt ikke er overraskende, at hvis du hiver en stor gruppe ud af studiet – de ældre – at så bliver det mindre statistisk validt, det du kan vise. Simpelthen fordi du måler på færre patienter.

Derudover nævner de svenske forskere, at flere studier, hvor der ingen bivirkninger var hverken i placebo- eller medicingruppen, ikke er med i analysen.

Tages de med i analysen, ændrer det ikke på forskellen mellem medicin- og placebogruppe, men det kan måske rykke på procentandelen, som oplevede bivirkninger, forklarer Janus Christian Jakobsen.

\ Læs mere

Depression: Kun én behandling virker bedre end placebo

Overrasket over alvorlige bivirkninger

Fredrik Hieronymus fra Gøteborg Universitet forsker i effekt og bivirkninger af netop antidepressiv medicin og kender mange af de studier, som indgik i det danske metastudie.

»Jeg har gennemgået mange af de samme studier, og det, som virkelig overraskede mig, var, at risikoen for alvorlige bivirkninger skulle være så voldsomt forøget. Måden, de præsenterede deres resultater i medierne på, var meget polariseret. Man fik indtryk af, at de her lægemidler er virkelig farlige,« siger han.

Derfor valgte han og hans kollegaer at gennemgå det danske studie nærmere og konkluderer altså, at risikoen for bivirkninger ikke er øget. Og at bivirkningerne heller ikke er så alvorlige, som man kunne få indtryk af.

»De har for eksempel en bivirkning eller en alvorlig hændelse, som hedder indlæggelse til observation, men det er jo meget svært at vide, hvad det dækker over. Når de præsenterede det, talte de om selvmordsadfærd, men der er ikke i nærheden af at være forhøjet risiko for selvmord ud fra de her data,« siger Fredrik Hieronymus.

\ Læs mere

'Lykkepiller' har ingen effekt på depression ifølge nyt studie

Manglende effekt er ikke overraskende

Han var derimod ikke så overrasket over, at de danske forskere ikke kunne finde nogen klinisk effekt af medicinen. Det hænger ifølge ham nemlig sammen med de skalaer, danskerne har brugt til at måle medicinens effekt (se faktaboks om klinisk effekt).

Især Hamiliton 17-depressionsskalaen vil måle medicinens effekt for lavt, fordi bivirkninger af medicinen giver point på skalaen – for eksempel spørger man til seksuelle problemer, som både kan være bivirkning af medicinen og en følge af depression.

Fredrik Hieronymus er godt klar over, at de danske forskere har brugt de måleredskaber, som studierne i metastudiet bruger:

»Men de burde have haft det med som en fejlkilde og taget forbehold i diskussionen for måleredskabernes begrænsninger,« siger han.

Janus Christian Jakobsen kender godt argumentet med Hamiltonskalaen og dens problemer.

»Vi har afklaret evidensen for de her piller, og hvad evidensen er her og nu på baggrund af de målemetoder, man fra psykiatrisk side bruger til at vurdere effekten. Det gode ved hamiltonskalaen er, at den er meget velundersøgt, og man ved, hvor mange points forskel der skal til, for at patienten kan mærke det,« siger Janus Christian Jakobsen og fortsætter:

»Hvis man mener, der ville komme andre resultater, hvis man brugte en anden skala, så må man bede forskerne fra Sverige om at lave forsøg, som påviser, at SSRI virker med den pågældende skala, men det kan patienter nu og her ikke bruge til noget.«

Endvidere mener Janus Christian Jakobsen ikke, det betyder noget for patienten, om for eksempel seksuelle problemer er bivirkning af medicin eller ej.

»Patienten har jo problemet, og det er det væsentlige,« siger han.

\ Læs mere

Forskere: Læger klædes ikke godt nok på til at behandle depression

Driver forskningen fremad

I så stort et arbejde, som de danske forskere har lavet i deres forskningsgennemgang, er det naturligt med mindre fejl. Derfor mener Fredrik Hieronymus, at danskerne skulle have været mere forsigtige i præsentationen af deres resultater i landsdækkende medier.

Psykiatriprofessor på Københavns Universitet Poul Videbech har dedikeret sin forskerkarriere til at grave i årsager til depression og til at forsøge at finde bedre behandling af sygdommen.

Han er helt enig med Fredrik Hieronymus.

»Når man laver videnskabeligt arbejde, vil der være fejlkilder og fortolkningsmuligheder – sådan er det altid. Jeg ville aldrig som forsker være så skråsikker i mine resultater, at jeg ville gå ud med så kontroversielle konklusioner som CTU-folkene, uden jeg havde haft det vidt omkring i videnskabelige kredse,« siger han.

Han er glad for den videnskabelige diskussion af det danske studie, som er i gang nu. Men han er samtidig frustreret over, at diskussionen i første omgang har foregået via landsdækkende medier i stedet for i forskerkredse. Fordi det efter hans mening har skræmt nogle patienter unødigt.

»Videnskab bevæger sig fremad ved, at man publicerer nogle resultater, og andre forskere kritiserer dem, og så når man frem til en eller anden konsensus. Det andet er simpelthen useriøst,« siger han.

Debatten blev taget i medierne

Janus Christian Jakobsen er lodret uenig i, at debatten ikke skulle være foregået i medierne:

»Jeg ved godt, at mange psykiatere mener, vi burde have holdt vores resultater hemmelige for offentligheden. Det, mener jeg, er dybt uetisk. Det er ikke psykiaterne, der tager de her piller, det er patienterne, og det er dem, som primært bør oplyses om ny viden. Når flere hundredtusinder danskere tager disse piller, er det jo et samfundsproblem, og derfor bør debatten også foregå åbent og transparent,« siger han.

Han understreger desuden, at metastudiet har været igennem en lang peer-review proces, og i den forbindelse har forskerne diskuteret det med en lang række udenforstående forskere, inden det kom ud.

»Jeg mener, det er en god ting, hvis depressive bliver usikre på, om de skal tage antidepressiv medicin. Vi vil væk fra det her med, at vi som læger og forskere sidder bag patienternes ryg og planlægger, hvad der er bedst for dem,« siger han.

Ifølge Poul Videbech handler hans argumenter på ingen måde om at holde noget hemmeligt:

»Der er ikke tale om at holde kritik inden for egne rækker eller planlægge bag patienternes ryg. Men simpelthen lade eksperter diskutere videnskabelige resultater, fordi der altid er fejlkilder og metodesvagheder, uanset hvor godt et arbejde man har lavet. Det kan godt være nogen, der ikke er klar over det, men det er sådan, videnskaben bevæger sig fremad,« siger han.

Han mener desuden, at man som læge har en særlig etisk forpligtelse til at veje sine ord på en guldvægt, netop fordi der er mange fejlkilder i forskning.

»Det kan få fatale konsekvenser, hvis nogle på grund af historier i pressen stopper med deres medicin. Lidt forsigtighed er klædelig. Planlægning af den enkeltes behandling foregår selvfølgelig sammen med patienten, som kan have personlige præferencer for den ene eller den anden behandling. Sådan har Janus Jakobsen formentlig også gjort det de måneder, han fungerede i psykiatrien,« siger Poul Videbech.