Er du selv forælder til små børn, eller arbejder du med børn til daglig som pædagog eller lærer? Så har du sandsynligvis været udsat for både influenza, omgangssyge og andre sygdomme, du slet ikke anede eksisterede.
En af dem er vores læser Mads, hvis familie i stor stil har døjet med maveonder og forkølelse, siden hans 1-årige datter startede i daginstitution.
Det har fået Mads til at skrive til Spørg Videnskaben med sin undren, navnligt hvorvidt der er en forbindelse mellem vores arbejde og effektiviteten af vores immunforsvar.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
For bliver pædagogers immunforsvar stærkere eller svagere af al den sygdom, som de kommer i kontakt med?
Og hvad med bogholdere eller andre kontorfunktionærer, der sidder dagen lang på børnefrie kontorer og sjældent mødes af udefrakommende sygdom?
Immunforsvaret formes af tidligere sygdomme
For at kaste lys over Mads' undren har vi kontaktet virolog Allan Randrup Thomsen, som netop specialiserer sig i viden om kroppens immunforsvar.
Først og fremmest slår Allan Randrup Thomsen fast, at der ikke er lavet nogen forskning eller undersøgelser, der sammenligner effektiviteten af immunforsvaret hos forskellige faggrupper. Dette skyldes blandt andet, at der ikke eksisterer nogen konkret måleenhed, der kan afgøre styrken af vores immunforsvar.
»Man er nødt til at spørge folk, hvad de har gennemgået af tidligere sygdom og infektioner, for at kunne afgøre styrken af immunforsvaret«, siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:
»Jo ældre du bliver, desto mere bliver immunforsvaret formet af de tidligere infektioner, du har haft. Det har også en evne til at respondere på nye sygdomme, både på godt og ondt.«
Med andre ord er det svært endeligt at sige, om sygdom generelt styrker immunforsvaret, da det både kan styrke og svække det, afhængigt af den individuelle sygdom.
Dog understreger Allan Randrup Thomsen, at der er visse sygdomme, såsom tuberkulose og mæslinger, der permanent kan forværre immunforsvaret.
Tidsbegrænset immunitet
Selvom vores immunforsvars effektivitet i høj grad afhænger af vores sygdomshistorie, så efterlader den slags sygdom, som pædagoger udsættes for, hverken immunforsvaret permanent svækket eller styrket.
Allan Randrup Thomsen forklarer, at virusinfektioner såsom influenza skaber en vis immunitet i mødet med nye tilfælde af virussen, som dog ikke varer ved.
»Hvis du er pædagog og møder mange inficerede børn, så vil du nok i en periode være bedre rustet til at møde de sygdomme, som børn bærer rundt på,« siger forskeren og understreger, at dette kun gælder samme eller lignende infektioner:
»Det betyder ikke, at du kan tage til Afrika og blive eksponeret for gul feber og tro, at du slipper af sted med det.«
\ Læs også
Arbejdsforhold påvirker immunforsvaret
Hvad angår generelle arbejdsforhold, peger Allan Randrup Thomsen på en række faktorer, der kan påvirke immunforsvaret.
»Hvis du er stresset eller mangler søvn, så er dit immunforsvar dårligere. Stresshormoner trykker immunforsvaret«, lyder det fra virologen.
Forlængede perioder af stress på arbejdspladsen og mangel på søvn kan altså resultere i et svækket immunforsvar, både for pædagogen og bogholderen.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
Allan Randrup Thomsen fortæller yderligere, at mangel på eksempelvis D-vitamin også kan resultere i et svækket immunforsvar. Hvis vi antager, at bogholderen sidder på et dunkelt kontor dagen lang, og pædagogen i flere timer er ude i den friske luft, vil dette betyde et stærkere immunforsvar hos pædagogen.
Er pædagogen eller bogholderen mest modstandsdygtig over for sygdom?
Som Allan Randrup Thomsen forklarer, er det næsten umuligt at sammenligne styrken på forskellige individers immunforsvar.
Dog kan han slå fast, at pædagogers mange sygdomsforløb hverken styrker eller svækker immunforsvaret men blot skaber en periodisk immunitet for samme og lignende infektioner. Modsat gælder det også for bogholderen, hvis begrænsede sygdomsforløb ikke har nogen permanent effekt på immunforsvaret.
Vores evne til at tackle sygdom i kroppen handler altså ikke kun om, hvorvidt vi er udsat for meget smitte på vores arbejde.
I stedet handler det mere om arbejdsmiljøet, altså om vi oplever stress, mangel på søvn eller for lidt D-vitamin, fordi vi opholder os for længe indendørs, opsummerer Allan Randrup Thomsen.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
