Du har fået varme i kinderne og kilometer i benene.
Du smider skoene og sætter dig veltilpas i sofaen efter en god gåtur – men hey!
Du skal altså liiige tjekke, hvor langt du egentlig har gået, og om du mon har nået de famøse 10.000 skridt.
Men hvor stammer de 10.000 skridt egentlig fra?
Og kan vi sikre vores sundhed ved at nå den daglige milepæl?
Coach, som er en serie på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek, har undersøgt sagen sammen med tre forskere, og du får svarene i videoen lige ovenfor!
Fra japansk branding til sundhedsdille
Tallet 10.000 stammer oprindelig hverken fra sundhedsmyndigheder eller forskere.
Det er faktisk ret tilfældigt og mere end noget andet en branding-teknik.
\ Om Tjek
Tjek er Videnskab.dk’s unge-magasin på YouTube.
Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge.
Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.
Ideen om de 10.000 daglige skridt har nemlig sin oprindelse i Japan i årene omkring OL i Tokyo i 1964.
Man mente nemlig, at store dele af den japanske befolkning var blevet for dovne og for tykke.
Og derfor fandt man på konceptet Manpo-Kei, som, meget passende, kan oversættes nogenlunde til 10.000-skridt-meteret.
De startede faktisk en vaskeægte trend, og gå-klubber poppede op mange steder i Japan.
Men vi skal helt op til nutiden, før budskabet om gåture og skridttællere for alvor bliver en del af de gode råd om bevægelse i vores dagligdag.
Fysisk aktivitet sænker dødelighed
De forskere, vi har spurgt, peger på, at 10.000 skridt om dagen ikke alene er nøglen til sundhed.
Alligevel kan metoden hjælpe os til at blive sundere, fordi tallet er nemt at huske, og fordi mange af os går rundt med devices i lommen, som automatisk kan tælle, hvor langt vi går – uanset om vi har kastet os over en længere gåtur eller bare skal hente nye forsyninger i køleskabet.
Og hvis det kan motivere os til at bevæge os mere, er det rigtig godt.
Fra forskning ved vi nemlig, at bevægelse og fysisk aktivitet kan forebygge nogle sygdomme, og at mennesker, som generelt bevæger sig mere, har markant lavere dødelighed.
Men om de 10.000 skridt er nok til, at du holder dig sund og frisk, kommer meget an på, hvad du ellers laver i løbet af en dag, og hvad du spiser og drikker, peger forskerne på.
Sundhedsmyndighederne anbefaler, at vi bevæger os minimum 30 minutter om dagen, og på den tid kan man knapt nå at gå det halve af de 10.000 skridt – men det er altså stadig langt bedre end ingenting.
Mindst lige så vigtigt er det, at vi som minimum bevæger os med høj intensitet 2 gange om ugen i mindst 20 minutter – tjek her, hvor meget Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bevæger dig baseret på din alder.
Snør skoene og gå ud i naturen
Rent fysiologisk er det ligegyldigt, om du sætter dine fødder i forårsgrønt græs eller på et løbebånd.
Men frisk luft gør godt for vores mentale velvære, peger forskerne på.
Samtidig kan de 10.000 skridt føles hurtigere overstået, når vi er udenfor, fordi der er flere ting, som kan distrahere os og fange vores interesse, end når vi er inde i et fitnesscenter.
Der er faktisk mange fordele ved at bevæge sig udenfor i stedet for at stille sig på løbebåndet.
På din udendørs gåtur kan du lade tankerne flyve, og det er stressreducerende.
Og så får du sollys og danner D-vitamin.
Forskerne peger desuden på, at din balanceevne styrkes, når du går på ujævnt underlag, fordi det tvinger din krop til at justere sig efter underlaget.
Selvom nogle anbefalinger lyder på 7.500, mens andre siger, at vi bør gå hele 18.000 skridt, så er det allervigtigste bare, at du kommer ud og får rørt dig – selv små, korte ture øger din sundhed.
Viden fra forskere og fagfolk
Den japanske skridttæller startede godt nok trenden med de 10.000 skridt engang i 60’erne – og vi er efterhånden mange, der har taget det til os, selvom det faktisk slet ikke er videnskabeligt.
Se mere om fordelene ved gåture, og hvorfor tallet 10.000 faktisk ikke er så vigtigt, i videoen øverst i artiklen!
Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:
- Bente Klarlund Pedersen, Klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
- Jens Troelsen, professor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
- Christina Bjørk Petersen, lektor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
