Screening afslører: Overraskende mange brugte rusmidler under graviditet

Det er ikke er en god idé at tage rusmidler eller afhængighedsskabende medicin, mens man er gravid. Det er de fleste vist klar over.

Men der er tilsyneladende stadig overraskende mange gravide kvinder, der ikke helt kan holde sig fra rusmidler og andre afhængighedsskabende medikamenter. Da forskere tog en stikprøve, fandt de i hvert fald langt flere gravide med rusmidler i urinen, end de havde forventet.

»Vi var meget overraskede over, at vi fandt så mange gravide, der inden for de foregående døgn havde indtaget rusmidler, som ikke var læge-ordineret. Det var betydeligt flere, end vi havde regnet med,« siger overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Inge Olga Ibsen, der er leder af Familieambulatoriet, Region Syddanmark og en af forskerne bag undersøgelsen.

Urinprøver indeholdt morfin og cannabis

I undersøgelsen, som er støttet af Trygfonden, indsamlede forskerne på enkelte dage i 2013 urinprøver fra 608 anonyme kvinder, da de mødte op på hospitaler i Region Syddanmark for at få lavet rutinemæssige ultralydsscanninger.

Bagefter undersøgte forskerne, om prøverne indeholdt cannabis, opiater, benzodiazepiner, amfetamin, methamfetamin, kokain eller metadon.

Undersøgelsen, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, viste at:

• 6,9 procent eller 42 af kvinderne havde rester af rusmidler eller afhængighedsdannende medicin i urinen.
  
• Hele 33 gravide kvinder havde opiater i urinen. Opiater findes i heroin, kodein og morfin. Opiater er stærkt vanedannende og giver svære abstinenser.
  
• 4 blev testet positive for cannabis.
  
• 2 blev testet positive for benzodiazepiner, som findes i angstdæmpende medicin og sovepiller.
  
• 2 havde amfetamin og 1 havde methamfetamin i urinen.

»Det var et pilotprojekt, hvor vi testede gravide på enkelte dage. Screeningen giver ikke et nøjagtigt svar på, hvor mange gravide i Danmark, der har et forbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin. Men den giver en pejling,« siger Inge Olga Ibsen.

Uvist, hvordan rusmidler skader fostret

Familieambulatorierne, som står bag screeningsforsøget, er et tilbud til kvinder, der har problemer med alkohol, illegale rusmidler og afhængighedsskabende medicin under graviditeten.

Sundhedsstyrelsen etablerede ambulatorierne med en forventning om, at 1-3 procent af gravide i Danmark har et forbrug, tidligere har haft et forbrug og/eller har en partner, der har et forbrug (se faktaboks om Familieambulatorierne).

»I vores forsøg screenede vi ikke for alkohol, men vi fandt altså alligevel flere, der umiddelbart selv havde indtaget rusmidler eller afhængighedsskabende medicin, end de formodede 1-3 procent. Vi ville højst sandsynligt finde endnu flere med et potentielt skadeligt forbrug, hvis vi testede for flere typer af rusmidler – herunder især alkohol,« siger Inge Olga Ibsen.

Der er ikke forsket ret meget i, hvilke skader børn risikerer at få, hvis deres mor tager stoffer under graviditeten.

Man ved, at barnet kan få føtalt alkoholsyndrom, hvis moderen har et alkoholforbrug af en vis størrelse, mens hun er gravid. Det er en medfødt tilstand, hvor barnet har specielle ansigtstræk, hæmmet vækst og hjerneskade.

Baby kan blive født med misdannelser

Nogle rusmidler kan give den nyfødte alvorlige abstinenser og misdannelser, men området er stadig ret uudforsket, for det er svært at forske i: Man skal vide, hvor meget og hvilke stoffer moderen indtog, mens hun var gravid, og derefter skal man følge barnets udvikling for at kunne påpege skadevirkninger.

Og selvom man kender moderens rusmiddelforbrug og barnets udvikling, er det svært at konkludere noget sikkert, for barnets skader kan have andre årsager end rusmiddelforbruget.

»Det er svært gennemskueligt, hvilke skader der skyldes, at moderen har taget rusmidler under graviditeten. På familieambulatorierne ser vi børn med en række diffuse symptomer som dårlig trivsel, adfærdsvanskeligheder og følelsesmæssige forstyrrelser, men vi ved ikke altid, om symptomerne skyldes, at moderen har taget rusmidler,« siger Inge Olga Ibsen.

»Symptomerne kan også skyldes dårlig ernæring, at moderen har røget under graviditeten, har taget kombinationer af medicin, været udsat for vold, eller at hun er stresset. For at finde ud af, hvordan det hænger sammen, skal man opspore de gravide, mens de bruger rusmidlerne,« fortsætter hun.

Screening kan afskrække udsatte gravide

Urinscreening kan måske være en metode til at finde frem til de gravide, der bruger rusmidler eller afhængighedsskabende medicin.

»Men screeningsmetoden har sine begrænsninger og kan ikke stå alene uden opfølgning,« siger Inge Olga Ibsen.

»Man risikerer, at de kvinder, der har et forbrug af rusmidler, udebliver fra skanning eller lægebesøg. Et andet problem er, at der mangler gode metoder til at screene for alkohol, og de fleste typer rusmidler er hurtigt ude af urinen, så dem finder man heller ikke nødvendigvis,« siger hun.

Screening kan skade mere, end det gavner

En anden dansk forsker, Ulrik Schiøler Kesmodel, som beskæftiger sig med gravides forbrug af alkohol og rusmidler, bryder sig ikke om screeningsmetoden. Han mener, at det kan skade mere, end det gavner, hvis man rutinemæssigt begynder at urinscreene alle gravide kvinder for rusmidler.

»Når man screener en befolkningsgruppe – som for eksempel gravide – er der en række kriterier, der skal være opfyldt. Eksempelvis skal man vide præcis, hvad formålet med screeningen er, og man skal være sikker på, at den screeningsmetode, man bruger, kan finde det, man leder efter på en sikker og præcis måde,« siger Ulrik Schiøler Kesmodel, der er professor i gynækologi og obstetrik på Herlev og Gentofte Universitetshospital.

»Man skal også være sikker på, at testen er socialt og etisk acceptabel for brugerne. De kriterier er ikke til stede ved den metode, de har brugt i det pågældende forsøg,« fortsætter han.

Dansk forsker: Urinscreening er en dårlig idé

I en kommentar, som er publiceret i Acta Obstetricia et Gynecologica – det samme tidsskrift som publicerede resultaterne fra Familieambulatoriernes urinscreeningsforsøg – uddyber Ulrik Schiøler Kesmodel, hvorfor screening af gravide på nuværende tidspunkt er en dårlig idé. Han nævner blandt andet:

• Hvis man screener alle gravide kvinder ved nakkefoldsskanningen, risikerer man, at de kvinder, der har et reelt misbrug, slet ikke møder op til skanningen.
  
• Man har ikke nok viden om, hvilke og hvor store mængder rusmidler eller vanedannende medicin, der skader fostret og dermed det kommende barn.
  
• Hvis man screener alle kvinder, risikerer man at stigmatisere nogle, der har et forbrug, selvom man endnu ikke har påvist, at det forbrug, de har, skader barnet.
  
• Hvis man screener en hel befolkningsgruppe – i dette tilfælde gravide – skal man være sikker på, at man kan tilbyde dem, der har et misbrug, et behandlingstilbud, der har evidensbaseret effekt. Sådan et behandlingstilbud findes ikke i dag.

»Screening som sådan er ikke nødvendigvis en dårlig idé, men screening af gravide med den test, de her bruger, er nok ikke hensigtsmæssig. De ting, jeg har oplistet, er nogle af de generelle kriterier for, hvad en test skal opfylde, før man kan bruge den til at screene en befolkningsgruppe,« siger Ulrik Schiøler Kesmodel.

»Vi ved ikke nok om, hvilke stoffer der skader fosteret, og hvor meget, der skal til, før et forbrug er så problematisk, at den gravide har brug for behandling,« fortsætter han.

Inge Olga Olsen bifalder Ulrik Kesmodels kritik.

»Vi er rigtig glade for at få den slags input, for vi vil gerne se sagen fra flere sider. Det er vigtigt at få bidrag fra andre med viden og erfaring inden for området,« siger Inge Olga Olsen og fortsætter:

»Den urinscreening, vi gennemførte, var et pilotstudie for at afprøve metoden og for at se, om vi kunne få et tal for, hvor mange der har et forbrug. Vores gennemgang af den litteratur, der er om gravide og rusmidler, har gjort os opmærksom på, at emnet ikke er specielt udforsket, så vi arbejder på at finde ud af, hvordan vi bedst kan undersøge det. Urinscreening kunne være én metode ud af flere,« fortsætter hun.

Screeningsforsøg skal ikke stå alene

Det er første gang, forskere udfører forsøg i Danmark med at urinscreene gravide kvinder for rusmidler. Ifølge Inge Olga Ibsen er det ikke meningen, at forsøget skal stå alene:

Hun og andre forskere tilknyttet Familieambulatorierne arbejder fortsat på forskellige metoder til at samle mere viden om gravides forbrug af alkohol, rusmidler og afhængighedsskabende medicin. Men det er ikke så nemt.

»Det er vanskeligt at kortlægge problemets omfang, for hvis man spørger kvinderne, om de tager rusmidler, risikerer man, at forbruget bliver underrapporteret. Det er et tabubelagt område, og man kan ikke være sikker på, at kvinderne oplyser deres reelle indtag,« siger Inge Olga Ibsen.

»Så vi har gang i forskellige tiltag, hvor vi undersøger, hvordan vi bedst kan udforme spørgeteknikker og screeningsmetoder til at danne os et overblik over, hvor mange gravide kvinder bruger rusmidler, og hvilke konsekvenser det har,» fortsætter hun.