Gravide: Pas på alkohol trods ny forskning
Nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at en smule alkohol under graviditeten ikke skader barnet. Men det er kun delvist sandt, påpeger en forsker, som selv har undersøgt effekterne ved at drikke under graviditeten.

Den nye forskning viser, at femårige børn af mødre, der havde drukket under graviditeten, ikke havde dårligere IQ eller problemløsningsevner end børn fra en kontrolgruppe. (Foto: Colourbox)

Den nye forskning viser, at femårige børn af mødre, der havde drukket under graviditeten, ikke havde dårligere IQ eller problemløsningsevner end børn fra en kontrolgruppe. (Foto: Colourbox)

I en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet med overskriften ’Lidt alkohol under graviditet skader ikke barnet’ lyder det, at ny, opsigtsvækkende forskning fra Aarhus Universitet frikender alkohol i moderate mængder til gravide. HIstorien er i dag båret videre med samme budskab i flere danske medier.

Forskningen viser bl.a., at

  • børn af mødre, der har drukket mellem en og seks genstande om ugen undervejs i graviditeten, er lige så intelligente og veludviklede som børn af afholdende mødre
     
  • børn af mødre, som har været berusede enkelte gange, før de kendte til graviditeten, ikke har lidt skade, selvom promillen har været høj

Resultaterne stammer fra et af de hidtil største samlede forskningsprojekter på verdensplan, som ifølge Aarhus Universitet er offentliggjort i det anerkendte, internationale tidsskrift om obstetrik og gynækologi, BJOG: An International Journal of Obstetrics & Gynaecology.

»Vigtigt bidrag til sundhedsoplysning«

Resultaterne baserer sig på neuropsykologiske undersøgelser af 1.628 danske børn fra den danske fødselskohorte ’Bedre sundhed for mor & barn’, hvor mødrene er blevet spurgt om deres alkoholforbrug under graviditeten.

De femårige børn har fået målt IQ og opmærksomhed og er testet i deres evner til at planlægge, organisere og fastholde opmærksomheden. Resultaterne er sammenlignet med en kontrolgruppe med jævnaldrende børn, hvis mødre ikke har drukket alkohol undervejs i graviditeten, og konklusionen lyder, at der ikke er nogen forskel på de to grupper.

Resultatet fra forskningen er et vigtigt bidrag til den sundhedsoplysning, de gravide får, siger leder af forskningsprojektet, Ulrik Schiøler Kesmodel, adjungeret lektor på Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital:

»Selv om Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide ikke drikker alkohol, ved vi fra andre undersøgelser, at halvdelen af de gravide ikke er helt afholdende under deres graviditet. Mange har været fulde, før de vidste, at de var gravide. Nu er der videnskabeligt belæg for at berolige disse mødre,« siger Ulrik Schiøler Kesmodel.

Risiko for spontan abort øges

Professor Anne-Marie Nybo Andersen fra Københavns Universitet er dog ked af pressemeddelelsens overskrift. For et halvt år siden publicerede hun selv et studie, som baserede sig på resultater fra samme fødselskohorte, og som også undersøgte effekterne ved at drikke moderate mængder alkohol under graviditeten.

Anne-Marie Nybo Andersen fokuserede ikke på børnenes trivsel senere i livet, men på risikoen for spontan abort under graviditeten.

Hendes resultater viste, at risikoen for spontan abort øges med hele 50 procent, hvis den gravide drak bare to genstande om ugen – mens risikoen for at få en spontan abort fordobledes ved et indtag på fire genstande om ugen.

Overskrifter fortæller ikke hele sandheden

Selvom det nye studie fra Aarhus Universitet lægger et andet fokus på effekterne af at drikke, mens man er gravid, er det et ærgerligt budskab at sende, når der i pressemeddelelsen og andre danske medier står, at lidt alkohol under graviditeten ikke skader barnet, mener Anne-Marie Nybo Andersen.

»Forskerne, der har lavet studiet, er meget dygtige, og jeg tvivler ikke på, at studiet i sig selv er fint. Men når man kommer med sådanne udtalelser, skal man tænke sig rigtig godt om,« siger hun og fortsætter:

»Det er ligesom, når man publicerer ny forskning, som viser, at chokolade er godt for noget, men glemmer at sige, at det ikke er godt for noget andet - den overvejelse skal man altid gøre sig.«

Du kan læse detaljer om Anne-Marie Nybo Andersens forskning i artiklen Et enkelt glas vin kan skade dit foster.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk