Sådan fik Angelina Jolie genskabt brysterne
Angelina Jolies brystbevarende operation er et eksempel på, at plastikkirurgi ikke kun handler om at få større bryster eller en længere penis.

 

Plastikkirurgi handler ikke kun om at give folk større bryster eller en længere penis. Det har skuespillerinden Angelina Jolie netop leveret et godt eksempel på.

Hun er en af de mange kvinder, der har fået bortopereret brysterne, fordi hun har øget risiko for brystkræft. En sygdom, som alene i Danmark rammer 4.500 kvinder hvert år.

Når kvinder i Angelina Jolies situation skal opereres, står de med valget mellem at få gendannet brysterne på tre meget forskellige måder.

»Så vidt jeg har forstået, har Angelina Jolie fået foretaget brystrekonstruktion via implantater, lidt ligesom når man normalt får lavet en brystforstørrelse.«

»Hun er meget sporty, så hun havde næppe en topmave, man kunne tage hud og fedt fra – som man også kan gøre. Og hun var nok heller ikke interesseret i, at man hentede muskler fra ryggen – hvilket også er et alternativ,« siger Christian Bonde, speciallæge i plastikkirurgi og ph.d. ved Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet.

Så meget af brystet bliver faktisk fjernet

Mange kvinder får fjernet deres bryster, hvis der opstår kræft i dem. Men ligesom Angelina Jolie vælger nogle at være på forkant med kræften. Nogle får fjernet barmen, hvis en test af deres gener viser, at de har øget risiko for at få brystkræft. Andre, hvis der er brystkræft i familien.

Fakta

Allerede i 1800-tallet foretog kirurgen William Stewart Halsted operationer, hvor han fjernede bryster med kræft. Det var meget voldsomme indgreb, hvor både brystet og brystmuskulaturen blev fjernet. Siden har forskerne langsomt fundet ud af, hvordan man bevarer så stor en del af brystet som muligt.

»Under alle omstændigheder er mellem 80 og 90 procent af kvinderne interesserede i at få genskabt deres bryster efter en operation. Brysterne har stor betydning for deres kønsidentitet og seksualitet,« fortæller Christian Bonde.

Under operationen fjerner kirurgen fedt og kirtelvæv i brystet, men lader huden sidde. Brystvorten bliver også fjernet, og nogle gange fjerner lægen også en eller flere af lymfeknuderne oppe under armen.

Hele det indre bryst bliver altså fjernet, og så er det Christian Bonde og hans kollegaers opgave at genskabe en erstatning – med brystvorte og det hele.

Tre måder at operere bryster på

Christian Bonde fortæller, at der er tre almindelige måder at genskabe et bryst på:

1. Brug ballon og implantat

Når en kvinde har fået fjernet sit bryst, er der et fladt bryst med ar tilbage, som skal have fordums fylde igen. Til det kan man bruge implantater som dem, man bruger, når også raske bryster skal opereres større.

Fremgangsmåden – som er den, Angelina Jolie har benyttet sig af – ligner da også den, man som regel bruger, når man opererer brysterne større på en kvinde.

Angelina Jolie fik ligesom kvinden på billedet udvidet huden og muskulaturen i brysterne via balloner, før der blev indsat permanente implantater. (Foto: Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling)

»Man begynder med at bruge en ekspander – det er en udvidende ballon. Den lægger man ind under brystmusklen. Der er den i et par uger, hvor den langsomt bliver fyldt med saltvand. Stille og rolig udvider brystmusklen og huden sig. Til sidst er der blevet plads til et implantat.«

»Der kan dog opstå problemer med den operation, hvis man har fået strålebehandling. Så bliver musklen og huden hård i det, og du risikerer, at det ikke er elastisk nok. Så kan ekspanderen bryde igennem musklen og gå ud igennem huden,« siger Christian Bonde.

Det betyder, at plastikkirurgerne skal have nogle alternativer – og det har de heldigvis. Endda nogle temmelig opsigtsvækkende af slagsen.

 

2. Tag en muskel fra ryggen

Hvis ballon og implantat ikke kan bruges, fordi patienten har modtaget strålebehandling, må man finde et alternativ. Det sidder i ryggen.

Kirurgen løsgør en stor rygmuskel samt huden, der sidder oven på den. Hele molevitten fører han – under huden – ind under armhulen og ned til brystet.

Musklen vokser fast på det nye sted. Nogle gange kan man skabe et helt bryst af musklen, men ofte supplerer plastikkirurgerne med et implantat.

Fakta

Brystkræft er den hyppigste årsag til kræft blandt kvinder. Omkring 4.500 danske kvinder får sygdommen konstateret hvert år. 1.000 af dem får fjernet brysterne, hvorefter plastikkirurger kunstfærdigt genskaber en naturtro erstatning.

»På den måde skaber man brystet med noget at patientens eget væv. Og donor-stedet på ryggen kan man lukke, så der bare kommer et lille ar,« siger Christian Bonde.

Med mindre man er meget sporty og bruger sin krop en hel del, så vil man stort set ikke mærke, at man mangler musklen. Efter et stykke tid har patientens øvrige muskler nemlig lært at kompensere for tabet.

 

3. Form bryster af topmaven

Hvis patienten har en lidt stor mave, er det ikke så skidt, at det ikke er godt for noget.

»Man kan nemlig også tage væv fra maven – det kræver bare, at man har lidt topmave. Så får kvinderne desuden den ekstra bonus, at de får en flad mave,« siger Christian Bonde.

Operationen foregår ved, at lægen skærer hud og fedt fra stykket lige under navlen, til dér hvor kønsbehåringen begynder. Samtidig sørger kirurgen for at medtage de blodårer, der forsyner fedtet og huden med blod.

»Man flytter det hele op til brystet, hvor man finder en blodåre i brystkassen – bag ved ribbenene – og så syr man blodårerne sammen. På den måde sørger man for, at vævet kan forblive levende. Så former man bryster af vævet,« fortæller Christian Bonde.

Ved hjælp af hud fra maven - og en dygtig tatovør - kan plastikkirurger genskabe et bryst. (Foto: Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling)

I sjældne tilfælde kan det også komme på tale, at plastikkirurgen tager fedt og hud fra patientens lår eller balder og bruger det til at forme bryster af.

 

Sådan laver plastikkirurger en brystvorte

En opsigtsvækkende detalje er, at plastikkirurgerne også kan genskabe en brystvorte.

»Der bruger vi et lille plastikkirurgisk trick. Vi tager en hudlap, som vi skærer ud på en måde, så vi kan folde og sy noget, der har form som en brystvorte.«

»Og så har vi en professionel tatovør ansat til at tatovere huden på den nye brystvorte mørk,« siger Christian Bonde.

 

Fremtiden: Indvendig BH af grisehud

Han fortæller, at fremtiden ser ud til at byde på nye produkter, der kan skabe endnu mere naturtro bryster.

»Der er udviklet nye produkter fra grisehud, som man har fjernet cellerne i. På den måde får man, hvad man kalder et ’vævsmatriks’.«

»Det kan man bruge som en slags indvendig BH, som kan støtte og skærme et brystimplantat,« fortæller Christian Bonde, der selv er førende i kunsten at danne bryster af topmaver.

Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling forsker lægerne – ud over bryst-rekonstruktion – i hudkræft, læbeganespalte-sygdom og brandsår.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk