Sådan bliver du bedre til at dyrke motion
Nogle mennesker er gode til at holde fast i nytårsforsættet og fortsætte de gode motionsvaner efter januar, mens andre hurtigt dropper dillen. Men hvorfor? Socialpsykolog Emily Balcetis kommer her med tip til at gøre træningen nemmere at overskue.

Nogle mennesker har let ved at kaste sig over motion og løber gerne maraton efter maraton, mens andre synes, det er hårdt nok at bevæge sig ud for at lukke pizzamanden ind.

Men faktisk kan man hjælpe sig selv med et meget simpelt trick. Sådan lyder det fra socialpsykolog Emily Balcetis.

»Faktisk kan vores syn ikke se særligt meget mere end vores tommelfinger, når vi holder den ud i strakt arm. Alt det, vi ikke fokuserer på, bliver meget udvisket, men vi er stadig nødt til at forstå, hvad der foregår omkring os. Derfor fortolker hjernen de øvrige indtryk, indtil de giver mening, og derfor bliver vores samlede indtryk subjektivt,« fortæller hun.

Hør, hvordan en ny måde at se på tingene kan hjælpe dig med at blive bedre til at dyrke motion, i videoen øverst i artiklen.

Har du planer om også at angribe fedtdepoterne med en sundere diæt i januar måned, så skal du læse med i morgen, onsdag 7. januar, når Videnskab.dk afholder en livechat om slankekure med to forskere, der er eksperter på området.

Livechatten om slankekure løber af stablen fra kl. 13-14.

Sunde mennesker tror, der er kortere til målstregen

Fakta

Dette er en TED Talk

TED står for Technology, Entertainment, Design.

TED samler interessante personer to gange om året til ugelange konferencer om blandt andet forskning, der falder ind under TED's tre brede emneord.

TED er et globalt foretagende, men har fået sin egen danske udgave kaldet TEDx, der afholdes i København.

Det er uden tvivl lettere at dyrke motion, hvis man er i god form, men selve det, at vi er i god form, får os også til at tro, at opgaven bliver lettere. Og det alene gør, at opgaven føles nemmere, end den er.

I et forsøg opdelte Emily Balcetis og hendes kollegaer en gruppe mennesker efter god og dårlig fysisk form.

Herefter stillede de dem op et stykke fra en målstreg. De skulle forestille sig, at de skulle gå distancen hen til målstregen og vurdere, hvor langt der var. Her viste det sig, at de personer, der var i god form, troede, at afstanden til målstregen var kortere, end personerne i dårlig form.

»Vores kroppe påvirker altså, hvordan vi ser verden. Men det samme gør vores sind. Og derfor kan vi faktisk selv ændre på det, vi ser,« fortæller Emily Balcetis.

Motivation betyder mere end fysisk form

Forskerne tænkte videre på deres resultater fra første forsøg. For hvis personer i god form ser en løbedistance som kortere end personer i dårlig form, hvad så med motivationen - betyder den ikke noget?

Derfor opstillede de et nyt forsøg, hvor de både testede forsøgspersonernes fysiske form, samtidig med at de skulle svare på spørgsmål om, hvorvidt de var motiverede til at dyrke motion.

Fakta

Sunde hofter:

Forskerne målte bl.a. forsøgspersonernes hofte-til-talje ratio, for at vurdere hvor gode de ville være til at dyrke motion.

Hofte-til-talje ratioen siger noget om, vores generelle sundhed.

Hofte-til-talje ratio er forholdet mellem omkredsen om vores hofter og rundt om vores talje.

Jo større taljen er i forhold til hoftemål, jo dårligere udgangspunkt har vi ifølge Emily Balcetis for at dyrke motion.

Læs også: Din æble- eller pæreform er bestemt af gener

Derefter blev de stillet over for samme forsøg som tidligere. Ligesom før viste det sig, at gruppen i god form gættede på, at målstregen var tættere på end gruppen i dårlig form. Der var dog en meget væsentlig forskel. Den regel gjaldt nemlig kun for de personer, der ikke var motiverede.

»Faktisk så de motiverede personer målstregen som endnu tættere på, end dem i god form - og selv den person, der var i allerdårligst fysisk form, så målstregen som værende lige så tæt på, hvis ikke endda en lille smule tættere, som de sundeste personer,« siger Emily Balcetis.

Vi kan motivere os selv til at blive bedre motionister

Nu var det store spørgsmål bare, om det, at afstanden blev bedømt som kortere, rent faktisk gjorde det nemmere at dyrke motion i praksis.

Derfor lavede forskerne endnu et forsøg med to forskellige grupper. Den ene gruppe fik at vide, at de skulle forsøge at lukke alt andet ude og lade som om, målstregen var badet i et spotlys, mens den anden gruppe blot skulle kigge sig omkring, som de normalt ville gøre.

Den første gruppe bedømte afstanden som værende 30 procent kortere end kontrolgruppen.

Begge grupper skulle nu også gå distancen mod målstregen, mens de havde vægte, der svarede til 15 procent af deres kropsvægt, bundet om anklerne. Her var det tydeligt, at forsøgspersonernes indstilling havde en effekt - ikke bare på deres oplevelse af anstrengelserne, men rent faktisk også på indsatsen.

Den gruppe, der var blevet instrueret i at fokusere på målstregen og lukke alt andet ude, fandt nemlig øvelsen 17 procent nemmere end kontrolgruppen. Men ikke bare det. De gik også i gennemsnit 23 procent hurtigere.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud


Det sker