Din æble- eller pæreform er bestemt af gener
Forskere har fundet frem til 14 gener, som er med til at forme din krop. Det kan føre til bedre forebyggelse og give ny medicin, som flytter fedtet hen på de rigtige steder.

Hvis du har arvet din mors brede hofter og store lår, så bør du faktisk takke hende. Det er langt sundere, at chokoladeisen ender der, end at dit fedt sætter sig i maveregionen. (Foto: Andras Pfaff)

Hvis du har arvet din mors brede hofter og store lår, så bør du faktisk takke hende. Det er langt sundere, at chokoladeisen ender der, end at dit fedt sætter sig i maveregionen. (Foto: Andras Pfaff)

Modeblade og livsstils-tv vrimler med gode råd om, hvilke jeans, kjoler og bikinitoppe du skal iføre dig for at få din æble- eller pæreformede krop til at tage sig bedst ud.

Men placeringen af dine fedtdepoter handler ikke kun om forfængelighed og kropsidealer, den er også afgørende for din sundhed: runde maver øger risikoen for hjerteproblemer og diabetes, mens tykke lår beskytter mod de samme sygdomme.

Derfor har mere end 400 internationale forskere arbejdet i årevis på at forstå de genetiske mekanismer bag æblemaver og pærehofter, og Nature Genetics har netop offentliggjort resultaterne online.

»Det her er sensationel grundforskning, det er helt vildt spændende. For nu begynder vi at få konkret viden, vi begynder at forstå hvilke molekyler, der er afgørende for kropsformen,« siger Oluf Borbye Pedersen, som er professor ved Københavns Universitet og forskningschef ved Hagedorn Instituttet, og som har stået i spidsen for forskningens danske bidrag.

Forskerne har blandt andet fundet 14 gener, som har betydning for kropsformen, og det giver mulighed for, at man på sigt kan udvikle medicin, som kan ændre, hvordan dit fedt fordeler sig.

Taljer, hofter og gener

Det nye studie har analyseret sammenhængen mellem dna og kropsform hos næsten 200.000 mennesker, herunder 6.540 danskere.

Mere præcist har forskerne kigget på personernes hofte-talje-ratio, som angiver forskellen mellem talje og hofter. Hvis forskellen er lille, er man æbleformet, hvis forskellen er stor, er man pæreformet.

Fakta

ER DIT FEDT SUNDT ELLER USUNDT?

Fedt på lårene og balderne ser ud til at producere nogle gavnlige hormoner, som hæmmer risikoen for diabetes og hjertesygdomme, forklarer professor Berit Heitmann.

Det fedt, der sidder omkring tarmene, er til gengæld skadeligt. Det sidder ektopisk, det vil sige uden for vores normale fedtdepoter. Det har derfor let ved at afgive fedtsyrer til blodet, og det er usundt.

Mavefedtet også kan sidde i fedtdepoter i underhuden, hvor det ikke gør den samme skade. Derfor er hofte-talje-omkredsen ikke et helt nøjagtigt mål for, hvor meget af de usunde fedt, der er til stede.


Hvis du vil vide, om dit taljefedt sidder i underhuden eller inde mellem tarmene, så kan du lave en simpel test:


Læg dig ned på ryggen. Hvis maven stadig er rund og høj når du ligger ned, sidder fedtet mellem tarmene. Hvis maven flader ud sidder fedtet mest i underhuden, og så er der altså ikke tale om det usunde fedt.

Fedtfordelingen er interessant, fordi tidligere studier har vist, at fedt omkring tarmene øger risikoen for hjertesygdomme og andre livsstilsygdomme, mens fedt på hofterne ser ud til at beskytte mod blandt andet sukkersyge.

Ved at sammenligne hofte-talje-ratio og dna kunne forskerne analysere sig frem til de 14 genetiske variationer, som hver havde en afgørende indflydelse for kropsformen - uafhængigt af, hvor tynde eller tykke deltagerne var i øvrigt.

På jagt efter de biologiske mekanismer

»Det er meget interessant, fordi det er første gang, vi er begyndt at forstå den genetiske del af æble- og pæreformen,« siger Oluf Borbye Pedersen

Hvert gen står for at producere et særligt protein, så når man kender de 14 implicerede gener, så kan man også finde frem til de proteiner, der er involveret.

»Før anede vi ikke noget om disse proteiner, så det her er en revolution af vores viden,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Proteinerne kan fortælle en hel masse om de biologiske mekanismer, der styrer fedtfordelingen.

»Proteinerne ser ud til at være involveret i fedtsyresyntese, kolesterol-syntese og hvordan insulin virker. Det gælder altså proteiner, som er virker i selve fedtvævet,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Fundament for ny forskning

I første omgang er studiet et omfattende stykke grundforskning af den slags, som vil blive fundamentet for ny forskning i mange laboratorier verden over.

Man kan blandt andet forsøge at finde ud af, hvordan man kan påvirke de relevante proteiner, og på sigt giver det muligheder for at udvikle bedre forebyggelse og behandling af de usunde fedtlagre.

»Den genetiske viden er vigtig for at forstå, hvordan man kan få fedtet til at flytte sig de rigtige steder hen,« forklarer Berit Heitmann, som er professor i ernæringsepidemologi ved SDU og forskningschef ved Institut for Forebyggelse i Region Hovedstaden.

Medicin og forebyggelse

Berit Heitmann ser undersøgelsen som et skridt på vejen mod at kunne udvikle medicin, der påvirker fedtfordelingen positivt og mod at kunne lave en meget mere målrettet livsstilsvejledning.

»Hvis man får en bedre forståelse af de genetiske og biologiske mekanismer, så kan man skræddersy både behandling og forebyggelse til den enkelte,« siger Berit Heitmann.

Og selvom der stadig er langt, så er Oluf Borbye ikke i tvivl om, at forskning af den her slags på sigt vil give os mirakuløse nye muligheder.

»I fremtiden, når du tager til et selskab, så vil du bede om en personlig kost designet ud fra din genom-profil, til at være sund for netop dig. Det her er et lille, men vanvittigt spændende skridt, i den retning.«

Gigantisk undersøgelse

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.