Sådan lavede forskere en kunstig vagina

Det er for første gang lykkedes amerikanske forskere at indoperere kunstigt fremstillede vaginaer i mennesker.

Vaginaerne er blevet syet ind i fire 13-18-årige piger, som på grund af den genetiske lidelse Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser-syndrom – også kaldet vaginal aplasi – er født uden normale kønsorganer. Da pigerne i 2005 kom med i forskningsprojektet, kunne ingen af dem menstruere eller have et normalt sexliv.

I dag kan pigerne både mærke lyst, blive naturligt våde og have smertefrit samleje. Én af dem – der ret forståeligt ønsker at være anonym – siger til BBC, at »jeg føler mig virkelig heldig, for jeg har et normalt liv nu, helt igennem normalt.«

Vaginaer blev dyrket i menneskelignende ovn

Forskere har tidligere fremstillet kunstige organer som for eksempel luftrør, som er blevet opereret ind i patienter, men de nye vaginaer er de mest komplicerede organer, der hidtil er blevet lavet i et laboratorium.

Ifølge ovenstående video fra Wall Street Journal har forskerne fra Wake Forest University først lavet et ’grundskelet’ af grisetarme. Derefter har forskerne på begge sider af skelettet lagt celler fra pigerne selv – ifølge LiveScience drejer det sig om celler fra muskler og området omkring vagina.

Hele herligheden bliver placeret i en fermentor – eller bioreaktor; en slags ovn, der efterligner menneskekroppe i blandt andet temperatur – og bliver gennem en uge dyrket med ilt og kemikalier, så cellerne kan vokse til præcis den form og størrelse, der passer til den enkelte patient.

Til sidst har forskerne lavet en kanal i pigernes bækken og syet de kunstige vaginaer ind i pigernes underliv.

Erfaringer kan også bruges på andre typer patienter

Hele processen tager ifølge forskerne 5-6 uger, fra vævet bliver taget ud af patienten, til det færdige organ bliver sat ind.

Her fem til otte år efter indgrebet fungerer pigerne seksuelt normalt, rapporterer forskerne i den seneste udgave af det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Perspektiverne rækker ud over patienter med den trods alt sjældne lidelse vaginal aplasi, mener de amerikanske forskere.

»Meget af det vi laver lige nu kan sagtens overføres til patienter, som har deforme eller unormale organer af mange andre årsager. Den mest åbenlyse er kræft, men også patienter, som måske har fået en skade i det område af kroppen,« siger leder af Wake Forest Baptist Medical Center's Institute for Regenerative Medicine, professor Anthony Atala, til LiveScience.

Schweiziske forskere bygger nye næser til folk

Samtidig beretter schweiziske forskere i The Lancet, at de på tilsvarende vis har opereret velfungerende væv ind i næsen på patienter, der har været ramt af hudkræft.

De to landevindinger vækker ifølge BBC begejstring hos eksperterne, blandt andre professor Martin Birchall fra University College London, der har tidligere været med til at dyrke kunstige luftrør.

»Forfatterne har ikke bare behandlet flere patienter med svære kliniske problemer, men også taget livtag med nogle af de vigtigste spørgsmål, når vi taler udvikling af væv-teknologi,« siger han til BBC.

Professoren påpeger dog også, at der går lidt tid, før metoderne kan bruges i større skala, blandt andet fordi metoden skal testes flere gange, og fordi det er vigtigt at følge patienterne i længere tid for at finde eventuelle bivirkninger.

Andre forskere har tidligere haft held med at dyrke svagt bankende hjerter og nyrer, der kan producere i urin. Men de fremskridt er indtil videre kun gjort i dyr.

Ifølge BBC kan 3D-printere måske være med til at revolutionere området, i takt med at teknikken bliver forfinet, så man kan printe komplekse organer.