Hvis du en gang imellem – eller måske mere permanent – arbejder hjemmefra, er der stor sandsynlighed for, at dit arbejdsværelse bliver koldere, efterhånden som vinteren melder sig.
Nu da varmepriserne er steget, er det blevet meget dyrt at have tændt for varmen hele tiden.
Så hvad kan vi selv gøre for at holde varmen?
Kulde kan gøre dig mindre effektiv
Evolutionsmæssigt er vi tropiske dyr. Når vi er nøgne og i hviletilstand, har vi det bedst med en lufttemperatur på 28 °C og en gennemsnitlig temperatur på hudens overflade på 33 °C. Hvis vi skal overleve og fungere normalt, skal vi også opretholde en kernekropstemperatur tæt på 37 °C.
Denne proces (varmeregulering) indebærer, at vores krop ’mærker’ sin temperatur – vi har sensorer lige under hudens overflade og i vores dybere væv, for eksempel hjernen – og derefter regulerer vores varmeproduktion op og ned, alt efter hvad der er brug for.
I et koldt rum er hudens kuldereceptorer de første, som bliver stimuleret, hvilket får hudens blodårer til at trække sig sammen, så blodet sendes ned under det isolerende fedtlag, vi har lige under huden.
Eftersom hænder og fødder har brug for blodomløb til at holde sig varme og funktionelle og kun har et tyndt fedtlag, bliver de hurtigt afkølet. I et koldt rum er de første kropsdele, som mærker kulden, ekstremiteterne: vores fingre og tæer.
Hvis nedkølingen fortsætter, kan de yderst liggende nerver, muskler og led (især i armene) blive svækket, hvilket går ud over finmotorikken, bevægelsestempoet og følsomheden over for berøring.
Det kan gøre opgaver som at skrive eller sms’e sværere, langsommere og mere behæftet med fejl. Følelsen af at fryse kan distrahere og nedsætte arbejdseffektiviteten yderligere.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Billigere at opvarme et menneske end et hus
Vores første opgave er at holde vores ekstremiteter varme ved at sikre deres blodtilførsel. Den bedste måde at gøre det er ved at opretholde (eller øge) vores kernekropstemperatur.
Der er ingen grund til at opvarme et helt hus eller et rum. Det er meget smartere at varme dig selv op, og det begynder med, at du sørger for, at du har det rigtige tøj på.
Tøj som uldne trøjer og leggings skaber millioner af små isolerende luftlommer. Termoundertøj er godt, men flere lag af normalt tøj fungerer lige så fint.
Hvis du sidder ned, kan det hjælpe at lægge et tæppe eller en dyne over dine ben og om livet. Læg en flaske med varmt vand nedenunder, eller brug eventuelt et elektrisk varmetæppe. Husk, det er meget billigere at opvarme et menneske end et hus.
Fokuser på hænder, fødder og hoved
Fordi temperaturen i hænder og fødder dominerer vores overordnede opfattelse af temperaturmæssigt ubehag, er det vigtigt at fokusere på dem. Tænk tykke varme sokker, hjemmesko og fingerløse handsker.
Det kan også hjælpe at placere dine hænder i armhulerne, når du ikke bruger dem til at skrive med. Hvis du har lyst til at skeje ud, kan handsker eller hjemmesko med indbygget varme også være en mulighed.
Som bjergbestigere siger: ’Vil du have varme hænder, skal du tage en hue på’. Blodårerne i hovedbunden trækker sig ikke så meget sammen i kulde, og det betyder, at varmen kan gå tabt herfra. Så det er en god investering at have en hue liggende klar på dit skrivebord.
Varme kan også gå tabt, når den stiger op under tøjet og forsvinder ud af halsåbningen. Så det hjælper også at tage et tørklæde, en halsedise eller en højhalset trøje på.
Bevæg dig
Du kan også prøve at bevæge dig med lidt forskellige træningsøvelser.
Godt tre fjerdedele af den energi, man bruger til at bevæge sig, bliver til varme, så hvis du for eksempel går lidt op og ned på det nederste trin af en trappe, kan du frembringe 100 watts varme og i løbet af få minutter få din kropstemperatur til at stige.
Hvis du indimellem tager et kort interval med fysisk aktivitet, kan det gøre en stor forskel for din varmefornemmelse, og det er også godt for din generelle sundhedstilstand.
Andre tips
- At drikke rigeligt med væske er vigtigt for at sikre blodgennemstrømningen til dine ekstremiteter. Du behøver ikke at drikke en masse, men drik, hvis du er tørstig. Varme drikke er bestemt rare og får dig til at føle dig ’varmere’. Reelt påvirker de dog ikke din kernetemperatur i større grad eller over længere tid.
- Du skal indtage nok kalorier til at kunne generere varme. De fleste af os spiser mere end rigeligt, og ’ekstra’ kalorier er generelt ikke nødvendige, medmindre du er syg eller er underernæret af andre årsager.
- Undgå træk: Vores kuldereceptorer er meget følsomme over for temperaturændringer, så træk kan få os til at føle os koldere, end vi egentlig er – og spilder også energi og koster penge. Anvend f.eks. tætningslister ved dine døre. Vær opmærksom på, at varmetab omkring og igennem vinduer bliver minimeret. Sørg for, at dit loft er godt isoleret. Endelig hjælper det at holde sine fødder væk fra gulvet og fra træk, da kolde fødder kan fremkalde temperaturmæssigt ubehag.
- Stress kan også mindske blodgennemstrømningen til huden og få dig til at føle dig koldere, så prøv at undgå stress, når du arbejder hjemmefra (hvis du kan). Eller slå to fluer med et smæk ved at gå væk fra dit skrivebord og lave lidt øvelser, hvis du begynder at føle dig stresset. Du kan også tage din hue, tørklæde og frakke på og gå en hurtig tur udenfor. Det vil også klare hovedet og få varmet dig op.
- Du kan tjekke dine fingres temperatur ved at røre ved dine læber. Hvis dine fingre føles varme på læberne, er der blodgennemstrømning. Føles de kolde, bør du gøre noget for at varme dem op.
- Smart opvarmning: Tænder du for varmen, skal du så vidt muligt kun varme det rum op, du sidder i, og ikke hele din bolig. Hvis du skruer termostaten ned med bare 1 °C fra 20 til 19 °C, kan du spare 10 % om året på dit varmeregnskab. Der er yderligere besparelser at hente, hvis du sætter temperaturen ned til det anbefalede minimum på 18 °C.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Jørn Busch Olsen.
\ Læs mere
