Afblegninger, udslåede paraplyer, lange ærmer og et liv indendørs. I flere århundrede har en porcelænshvid hud i forskellige kulturer været et symbol på velstand og status.
Men netop dét ser ud til at have været skæbnesvangert for et nu ældgammelt mumificeret spædbarn fra en af Østrigs ældste aristokratiske overklassefamilier.
Undersøgelser af den 10 til 18 måneder unge dreng, som døde mellem år 1550 og 1635, peger nemlig på, at han sandsynligvis døde af fuldkommen mangel på sollys.
Det skriver onlinemediet ScienceAlert.
Spædbarnet blev fundet i en krypt reserveret til grever af slægten Starhemberg, og forskernes undersøgelser af drengen viser, at han har været overvægtig sammenlignet med andre spædbørn i den tid.
Men skanninger af den lille velbevarede krop viser også, at han havde misdannelser i ribbenene, hvilket ifølge forskerne kan skyldes sygdommen rakitis, som kommer af alvorlig mangel på D-vitamin.
»Kombinationen af fedme sammen med en problematisk vitaminmangel kan kun forklares med en generelt ‘god’ ernæring sammen med et næsten fuldkommen mangel på sollys,« forklarer ledende forsker, patolog Andreas Nerlich, fra universitetet i München i en nyhed fra Frontiers Media.
Rakitis, også kendt som engelsk syge, er ikke nødvendigvis en dødsdom i sig selv, men forskerne mener, at sygdommen kan have ledt til den dødelige lungebetændelse, som et kig på det ældgamle spædbarns lunger viser tegn på.
Den mumificerede dreng er kun et af flere adelige spædbørn, der døde på det tidspunkt. Men hans silke-indsvøbte og yderst velbevarede krop giver os alligevel et spændende indblik i levevilkårene for adelige spædbørn i det 16. og 17. århundrede, påpeger studiets forskere.
