Coronatiltag over hele verden har knækket influenzasmitten.
»Denne sæsons forekomst af influenza har været på et historisk lavt niveau,« siger Olav Hungnes, forsker ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), og leder af Norges nationale influenzacenter.
Håndsprit, mundbind, rejserestriktioner og social distancering har ikke kun begrænset COVID-19-smitten; influenzavirusserne er også blevet holdt i kort snor.
Nu mener forskerne endda, at enkelte varianter muligvis er uddøde. Det skriver det amerikanske nyhedsorgan Stat, som skriver om sundhed.
Er muligvis forsvundet
Vi bliver oftest smittet med influenzatyperne A eller B.
Influenza A-virus er klassificeret efter, hvilke varianter af proteinerne hemagglutinin (H) og neuraminidase (N) de har på overfladen. De influenza A-virus-undertyper, der i øjeblikket cirkulerer, kaldes H1N1 og H3N2, ifølge en vejledning fra Folkehelseinstituttet.
Der findes to linjer af B-virussen, Victoria og Yamagata. Det lader til, at Yamagata er forsvundet, skriver Stat.
Det samme gælder en variant af H3N2-virussen, 3c3.A. De har ikke rigtig ladet høre fra sig.
Sidste gang virussekvenser af disse typer blev uploadet på den internationale database for virusevolution var i marts 2020.
Følger med i spændning
Richard Webbyer, direktør for Verdenssundhedsorganisationens Collaborating Centre for Studies on the Ecology of Influenza in Animals and Birds, siger til Stat, at kun en del af influenzavirusserne bliver sekventeret.
Fordi virusserne ikke er at finde i databasen, betyder det dog ikke, at de er forsvundet.
Han mener dog, at der har været en reduktion i mangfoldigheden af virusser, der cirkulerer, og siger, at det bliver interessant at se, hvad der sker i fremtiden.
Olav Hungnes ved Folkehelseinstituttet er enig i, at det bliver interessant at følge.
»Vi på det nationale influenzacenter følger med i spænding.«
»Når antallet af influenzatilfælde er faldet til næsten nul i store dele af verden, udgør det en formidabel genetisk flaskehals for de forskellige influenzavirusser.«
Ikke mærkeligt, hvis varianten uddør
Det er egentlig ikke så mærkeligt, hvis 3c3.A skulle dø ud, siger Olav Hungnes.
»For genetiske undergrupper på et lavere niveau end undertypen er det i og for sig helt normalt, at de dør ud efter et par år,« siger Olav Hungnes.
Nu hvor mange influenzavirus har haft problemer med at sprede sig, øges sandsynligheden for, at nogle sorter forsvinder.
Det er mere spændende, hvordan det går med de to influenza B-virus-linjer, Victoria og Yamagata, siger Olav Hungnes.
Tyndet ud i rækkerne
Victoria og Yamagata har eksisteret side om side siden 1960’erne-70’erne.
I 1990’erne var Yamagata-linjen næsten enerådende, mens Victoria vendte tilbage i 2000’erne. Siden da har det varieret.
Den sidste store influenzaepidemi i Norge var i sæsonen 2017 – 2018. Da var det Yamagata, der hærgede.
»Når der er rigtig meget af én virus, efterlader det meget immunitet i befolkningen. Så er der nok ikke så meget af denne variant i næste runde,« siger Olav Hungnes.
Efter sæsonen 2017-2018 er der ikke blevet registreret meget af Yamagata i Norge eller mange andre lande, siger han.
»Den var allerede blevet tyndet ud. Så kom alle tiltagene i forbindelse med COVID-19. Det er gået endnu hårdere ud over influenza end COVID-19.«
99,5 procent Victoria
Selvom der ikke findes nylige eksempler på Yamagata-linjen i den internationale database for influenzavirus-evolution, er enkelte tilfælde blevet rapporteret, siger Olav Hungnes.
Af det, der er rapporteret af B-virus til Verdenssundhedsorganisationen, er 99,5 fra Victoria-linjen og 0,5 procent fra Yamagata-linjen.
»Men med laboratorietest kan der være resultater, der er forkerte,« siger Olav Hungnes.
Han kommer med et eksempel: Hvis en test eksempelvis er 99 procent nøjagtig, og man tester 10.000 mennesker, der ikke er smittet med virus, får 100 af dem et falsk positivt svar.
»Det kan derfor ikke udelukkes, at Yamagata er helt væk, selvom tallene er sådan.«
Kan vende tilbage
– Er det godt, hvis de to varianter forsvinder?
»Det bedste ville være, hvis influenzaen helt forsvinder. Men jo mindre der er, desto bedre er det,« siger Olav Hungnes.
»Vi kan ikke forvente, at influenzaen forsvinder helt. Og så er der altid risiko for, at den kommer stærkt tilbage. Det er biologi. Der skal ikke meget til, før den blusser op igen.«
Hvis der har været lidt influenza i befolkningen, er der mange, der ikke har fået deres immunitet frisket op.
»Så er der potentiale for, at influenza kan slå meget hårdt igen.«
Måske ledig plads i vaccinen
Men hvis de to virusvarianter eller andre forsvinder, kan det gøre det lidt lettere at lave vacciner, der fungerer godt.
Influenzavaccinerne bliver tilpasset hvert år, og forskere skal forsøge at forudsige, hvilke typer der vil være dominerende i den næste sæson.
Hvis 3c3.A forsvinder helt, behøver de i det mindste ikke tænke over den.
De vacciner, som bruges nu, har fire pladser, to til undertyper af influenza A og to for hver af influenza B-typerne Yamagata og Victoria, siger Olav Hungnes.
Hvis Yamagata forsvinder, bliver der måske frigjort en plads i vaccinen.
»Kan næsten ikke tro vores egne øjne«
Influenza-sæsonen 2020-2021 har været meget speciel, fortæller Olav Hungnes.
»Vi har haft mere eller mindre omfattende overvågning af influenza i Norge og i verden siden 1950’erne,« siger han.
I starten blev der taget færre prøver, og testene var ikke så følsomme som i dag.
»Ikke desto mindre har der ikke været nogen sæsoner siden starten, hvor der har været indikationer på, at der ikke var influenza.«
»Og denne sæson her – med over 100.000 patienter, der er blevet testet – så er der kun fundet en håndfuld tilfælde. Det er helt exceptionelt.«
I alt blev der kun påvist 11 influenzavirus denne sæson. Det rapporterede Folkehelseinstituttet i sin seneste ugentlige rapport for influenzasæsonen 2020-2021. Der har også været meget lave tal i resten af verden.
»Det er sådan, at vi, der har haft med dette at gøre i mange år, næsten ikke kan tro vores egne øjne,« siger Olav Hungnes.
Udrydde influenza?
»Man begynder at lege med tanken om, at hvis folk over hele verden bare blev enige og havde viljen, så kunne vi udrydde influenzavirusserne, der cirkulerer blandt mennesker,« siger Olav Hungnes.
Men hvis der kun var en lille smule influenzavirus tilbage et eller andet sted, kan det blusset op igen. Vi kunne heller ikke udrydde influenzavirus blandt dyr, som kan være kilden til influenza blandt mennesker. Men influenza B findes kun blandt mennesker.
»Vi kunne næsten slippe helt af med den. Det er en tanke, som vi aldrig har turdet lege med før, men som nu melder sig,« siger Olav Hungnes.
»Men det kræver, at alle mennesker er enige. Og det sker ikke så ofte.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
