Rotteforsøg giver nyt håb for hjertestop-patienter

Hvert år bliver 3.500 danskere ramt af et hjertestop uden for hospitalet, og kun hver 10. af dem er i live efter en måned.

Men nu tyder ny dansk forskning på, at der kan være hjælp på vej til hjertestop-patienterne.

»Vi har udviklet en helt ny behandlingsmetode og fået nogle fantastisk gode resultater i vores rotteforsøg. Så jeg er optimistisk i forhold til at få behandlingen til at virke på mennesker,« siger professor Lars Edvinsson fra Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeling i Forskerpark Glostrup.

Han er en af forskerne bag det nye studie, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.

»Dramatisk forbedring« af overlevelsen

Som det er i dag, dør størstedelen af alle patienter af hjertestop allerede inden, de når frem til hospitalet.

Selv de patienter, som får hurtig førstehjælp og overlever turen til hospitalet, ender i mange tilfælde med at dø i de efterfølgende uger, fordi hjernen tager skade af hjertestoppet, fortæller Lars Edvinsson.

Lars Edvinssons forsøg på rotter tyder imidlertid på, at behandling med et lægemiddel ved navn ’MEK 1/2 hæmmer’ vil kunne bremse udviklingen af de efterfølgende hjerneskader – og dermed give bedre chancer for, at man overlever efter et hjertestop.

»I vores forsøg kunne vi se en dramatisk forbedring af overlevelsen blandt de rotter, som var blevet behandlet med MEK1/2 hæmmer,« siger Lars Edvinsson fra Glostrup Hospital.

Ikke andre muligheder for hjælp

På Københavns Universitet mener lektor Anders Hay-Schmidt, at den nye undersøgelse er både interessant og velgennemført.

»Der er ikke rigtig andre muligheder for at hjælpe denne her specifikke patientgruppe med hjertestop – ud over selvfølgelig at få gang i hjertet hurtigst muligt.«

»Men her peger de (Lars Edvinsson og hans forskningsgruppe, red.) på et nyt håndtag, som man kan gribe fat i, hvis man skal udvikle en behandling, som kan være til gavn for de patienter, som overlever et hjertestop,« siger Anders Hay-Schmidt fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi.

Uvist om det virker på mennesker

Anders Hay-Schmidt påpeger dog, at selvom rotteforsøgene ser lovende ud, så er det for tidligt at glæde sig alt for meget på hjertestop-patienternes vegne.

»Denne her slags studier skal først gentages med et større antal dyr, og så må man se, om resultaterne også kan overføres til mennesker. Det er en vis sandsynlighed for, at behandlingen også vil virke på mennesker, men der er ingen garantier.«

»Så der er lang vej før det måske - eller måske ikke - kan blive til ny medicin til mennesker,« siger lektor Anders Hay-Schmidt.

Han har ikke været en del af den nye undersøgelse, men arbejder selv med hjerneforskning og dyreforsøg.

Hvorfor giver hjertestop hjerneskader?

Men hvordan kan det egentlig være, at et hjertestop giver skader på hjernen?

Det umiddelbare svar er, at hjernen har brug for ilt, som bliver leveret med blodet.

Hvis man får hjertestop, bliver der ikke længere pumpet blod op til hjernen, og allerede efter ganske få minutter begynder hjernen at tage skade af iltmangel.

Men selv hvis hjertet bliver genstartet hurtigt - og tilførslen med ilt og blod til hjernen bliver genoprettet – så sker der fortsat nye og livstruende skader på hjernen i ugerne efter hjertestoppet.

Hjernens eget ødelæggelsesprogram

I sin forskning har Lars Edvinsson igennem de seneste 10 år arbejdet på at løse mysteriet om, hvorfor disse skader på hjernen bliver ved med at ske – selv efter at hjertet er begyndt at pumpe løs igen.

»I vores nye undersøgelse viser vi i rottemodellen, at når hjertet stopper, så sætter det gang i en form for ødelæggelsesprogram i hjernen. Det medfører blandt andet, at blodårerne i hjernen begynder at trække sig sammen, og på den måde får nogle dele af hjernen ikke tilstrækkeligt med ilt. Det betyder, at i dagene efter et hjertestop, ser vi, at der bliver udviklet hjerneskader,« siger Lars Edvinsson.

Lars Edvinsson har i sin forskning arbejdet på at kortlægge de molekylære mekanismer bag ’ødelæggelses-programmet’ i hjernen.

Hans forsøg på rotter peger på, at programmet består af en kaskade af forskellige signaler og signalmodtagere (receptorer), som tilsammen får blodårerne i hjernen til at trække sig sammen – og dermed forårsage skader på hjernecellerne.

Ideen bag Lars Edvinssons nyudviklede behandling er dermed at få stoppet hjernens ’ødelæggelsesprogram’ helt i starten af processen – altså før kæderækken af signaler ruller og får blodårerne til at trække sig sammen.

»MEK 1/2 hæmmer går ind og stopper ødelæggelsesprogrammet tidligt i kæderækken, og på den måde får vi lukket ned for ødelæggelsesprogrammet, så de negative skader på hjernen ikke sker,« forklarer Lars Edvinsson.

Rotter fik behanlig efter hjertestop

I den nye undersøgelse har Lars Edvinsson testet behandlingen ved at give rotter ’hjertestop’ og efterfølgende give dem førstehjælp, så blodgennnemstrømningen til hjernen blev genoprettet.

Efter at have fået førstehjælp blev 6 af rotterne behandlet med lægemidlet ’MEK 1/2 hæmmer’, mens 11 rotter ikke blev behandlet med MEK 1/2 hæmmer.

»En uge efter hjertestoppet var halvdelen af de rotter, som ikke havde fået MEK1/2 hæmmer døde, men ingen af de rotter, som havde fået behandlingen var døde. Så det er meget overbevisende,« siger Lars Edvinsson.

Forskerne målte også rotterne på, hvordan de opførte sig – altså om de opførte sig som almindelige, raske rotter – og her klarede rotter, som havde fået MEK1/2-behandling sig også bedre end de ikke-behandlede rotter.

Nu håber Lars Edvinsson på, at han og hans forskningskolleger kan skrabe penge sammen til at få testet midlet MEK 1/2 hæmmer yderligere, og på den måde blive i stand til at få tilladelse til at afprøve behandlingen på mennesker.

»Inden vi kan gå videre og afprøve behandlingen på mennesker er vi nødt til at få testet ’MEK 1/2 hæmmer’ noget mere og se om der for eksempel er bivirkningen ved at give behandlingen til mennesker,« siger Lars Edvinsson.

Et lægemiddel, som minder om den MEK 1/2 hæmmer, de bruger i den nye undersøgelse, er allerede blevet testet i mennesker i forbindelse med forsøg til kræftbehandling.