Måske synes du, at din veninde er en tudeprinsesse, når hun jamrer sig over at røre ved den kolde sne?
Eller at studiekammeraten må være følelsesløs, når hun overhovedet ikke brokker sig over chilien, der ellers brænder sig gennem alt?
Prøv at kigge nærmere på hendes hårfarve. Den er sandsynligvis rød.
Rødhårede ramt af dårligdomme
Flere og flere undersøgelser viser, at rødhårede er helt anderledes skruet sammen end andre mennesker, når det kommer til opfattelse af smerte og til forskellige reaktioner i kroppen. I flæng kan nævnes studier, der viser, at rødhårede:
- Er mere følsomme over for kulde.
- Er mindre modtagelige over for bedøvelse, som bliver sprøjtet ind i huden.
- Får mere ondt i tænderne og er mere bange for tandlæger.
- Har større risiko for at udvikle sklerose og endometriose (blodsamling i bughulen hos piger og kvinder).
Enkelte studier indikerer endda, at rødhårede er svækkede og bliver mere syge, enten fordi de helst holder sig ude af solen og derfor mangler D-vitamin, eller fordi deres system til at optage D-vitamin er dårligere end andre menneskers.
Det har også været et vedholdende rygte blandt kirurger, at man burde holde sig fra at operere rødhårede, fordi de bløder mere under en operation. Den myte blev dog for nylig manet til jorden af et studie i British Medical Journal, der viste, at rødhårede bløder lige så meget som alle andre.
Rødhårede kan også være sejere
Faktisk er billedet ret utydeligt, for ifølge videnskaben er det langt fra altid det værste at være rødhåret.
\ Rødhårede kvinder er anderledes
- Forskerne har i de senere år regnet med, at især rødhårede kvinder har en anderledes fornemmelse af smerte.
- Opfattelsen stammer fra de oprindelige dyreforsøg, som blev lavet på hunmus. Derfor er de fleste studier af effekten på mennesker også lavet på kvinder – herunder Lars Arendt-Nielsens seneste. Ifølge Lars Arendt-Nielsen kan det ikke udelukkes, at effekten i lige så høj grad gælder mænd.
Rødhårede reagerer eksempelvis ligesom alle andre, hvis man trykker hårdt på dem eller udsætter dem for varme. Og andre studier viser, at de er bedre skruet sammen end andre på flere områder. Rødhårede:
- Reagerer mindre på elektriske stød.
- Er mere modtagelige over for bedøvelse, der bliver givet i blodet.
- Reagerer stærkere på smertestillende piller.
Nu har danske forskere afdækket endnu en positiv effekt ved at være rødhåret, som kun bidrager til at gøre billedet af de rødhårede endnu mere broget:
Rødhårede er mindre følsomme over for sviende smerter i huden, som bliver fremkaldt ved hjælp af capsaicin; det aktive stof i chili, som bliver sprøjtet ind under huden for at skabe smerte.
»Vores forsøg viser, at rødhårede er mindre overfølsomme over for den type smerte. Det gør ikke lige så ondt på dem, når man trykker tæt på smerteområdet med en nylonsnor eller en pind. Det er, som om de er en smule bedre beskyttet mod smerte, og det er rigtig interessant,« siger Lars Arendt-Nielsen, professor på Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet.
Smertesystem påvirker effekten af lægemidler
Det er mildest talt forvirrende, at rødhårede tilsyneladende reagerer kraftigere på smerte fra kulde og har svært ved at blive påvirket af lokalbedøvelse – men at de er delvist beskyttet mod smerte fra chili og elektriske stød og har let ved at blive påvirket af morfin.
Lars Arendt-Nielsen er nu ikke forvirret. Forklaringen er, at forskellige typer smerte og forskellige lægemidler giver forskellige reaktioner, afhængigt af hvordan personen er skruet sammen.
Og så er vi inde ved kernen: Rødhårede reagerer formentlig anderledes, fordi de ganske enkelt ER anderledes end de fleste andre mennesker.

»Vi har nogle små brikker til puslespillet, som peger i retning af, at deres smertesystem er anderledes, og det har formentlig også stor betydning for, hvordan de reagerer på lægemidler. Og det er jo rigtig, rigtig vigtigt at vide, at rødhårede eksempeltvis har dårligere effekt at lokalbedøvelse, men bedre effekt af morfin,« siger Lars Arendt-Nielsen.
\ Læs mere
Forklaringen kan være et ‘rødhåret’ gen
Forskningen i rødhårede går på mange måder stadig i barnesko.
Læger har i mange år lagt mærke til, at rødhårede reagerede anderledes på behandlinger, men mistanken er først blevet konkret inden for de seneste årtier. Forsøg på dyr har vist, at hunmus med gener som et rødhåret menneske er lettere at gøre raske med visse lægemidler.
Dyreforsøgene har fået forskerne til at fokusere på MC1R.
MC1R er et receptor-gen, som afgør, om man danner melanin, der viser sig som brun farve i huden. Rødhårede har en variant af genet, så de ikke producerer melanin. Spørgsmålet er, om det også har andre konsekvenser. Meget tyder nemlig på, at genet også er knyttet til centralnervesystemet.
»Der er tegn på, at MC1R er knyttet til centrale funktioner i hjernen, og man ved, at andre undergrupper som MC2R, MC3R og MC4R, der også er knyttede til rødhårede, er vældig meget involveret i hjernefunktioner. Det kan være nøglen til at finde årsagen til, at rødhårede er lidt anderledes end andre,« beretter Lars Arendt-Nielsen.
\ Skotterne har meget rødt hår
- Man regner med, at 1-2 procent af verdens befolkning har rødt hår.
- På den nordlige halvkugle er tallet 2-6 procent.
- I Skotland er tallet helt oppe på 13 procent.
Dine gener bestemmer din medicin
Det er på mange måder skægt at grave dybere i, hvordan rødhårede er anderledes end andre mennesker. Men forskningen har allerede nu perspektiver, der rækker langt ud over sjov og ballade, hvis det skulle lykkes at finde nøglen til de rødhåredes smertesystem.
På Københavns Universitet forsker professor Ole J. Bjerrum i lægemidler mod nervesmerter. Han er overbevist om, at fremtidens medicin bliver mere skræddersyet, så den passer til den enkelte patient, eksempeltvis de rødhårede.
»I dag er lægemidler lavet ud fra princippet om ‘one size fits all’, men langt de fleste rammer kun en vis procentdel af patienterne.«
»Fremtiden for rigtig meget lægebehandling ligger inden for ‘personalized medicine’ og ‘individualized treatment’, hvor man i stedet behandler ud fra patientens genetiske profil, og der kommer eksempeltvis de rødhårede ind i billedet. På den måde kan forskningen komme til at påvirke lægemidler på sigt,« fortæller Ole J. Bjerrum, professor, dr.med. på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi.
For dyrt at lave store studier med rødhårede
Et andet perspektiv for forskningen er at give relevante oplysninger til læger, som mere og mere får mulighed for at tage en test af patientens genotype – genetiske sammensætning – for at finde ud af, om han eller hun er ‘bygget’ til at tage ordentligt imod medicinen.
Metoden kaldes ‘Companion Diagnostics’ og vinder hastigt frem, blandt andet fordi myndigheder og sygehuse verden over kan spare mange penge, hvis de slipper for at betale for lægemidler til patienter, som alligevel ikke har gavn af medicinen.
»Man skal huske, at det hele måske ikke bare handler om smertetærskel. Viljestyrke kan også påvirke, hvor meget man kan klare.«
Ole J. Bjerrum arbejder tæt sammen med industrien for at bevare kontakten til den konkrete lægemiddeludvikling. Han understreger, at han endnu ikke har hørt om nogen, der konkret arbejder for at udvikle medicin til rødhårede.
»Hvis der var tid og kræfter, kunne vi selv samle rødhårede patienter og lave eksperimentelle studier. Men det er et stort arbejde, og det koster tid og penge, og det lidt uhyggelige faktum i dag er, at man ikke poster mange penge i sådan et arbejde, med mindre man er sikker på at få et godt resultat. Så det bliver nok også på sigt,« lyder det fra Ole J. Bjerrum.
Kanon-våben mod kroniske smerter
Hvis og når forskningen går endnu mere i detaljer, kan det til gengæld åbne for perspektiver, der er endnu større end ‘blot’ at behandle rødhårede.
Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet peger på, at forskning som hans egen måske kan bredes ud, så andre end rødhårede får gavn af erfaringerne.
»Tænk, hvis man kunne lære også at beskytte andre mennesker mod overfølsomhed for smerte, så ville man have et kanon-våben mod eksempeltvis kroniske smerter. Det er endnu en grund til, at det her er rigtig interessant,« bemærker Lars Arendt-Nielsen.
\ Kilder
- Lars Arendt-Nielsens profil (AAU)
- Ole J. Bjerrums profil (KU)
- ‘Pain sensitivity and experimentally induced sensitization in red haired women’, Scandinavian Journal of Pain (2010), DOI: 10.1016/j.sjpain.2010.05.012
- ‘Red for danger: the effects of red hair in surgical practice’, BMJ (2010); DOI: 10.1136/bmj.c6931
- ‘Genetic variations associated with red hair color and fear of dental pain, anxiety regarding dental care and avoidance of dental care’, Journal of American Dental Association (2009), DOI: 10.14219/jada.archive.2009.0283
- ‘Melanocortin- 1-receptor and risk of cutaneous melanoma: A meta-analysis and estimates of population burden’, International Journal of Cancer (2010), DOI: 10.1002/ijc.25804
- ‘Natural hair color and the incidence of endometriosis’, Fertility and Sterility (2006), DOI: 10.1016/j.fertnstert.2005.12.008
- ‘Increased sensitivity to thermal pain and reduced subcutaneous lidocaine efficacy in redheads’, Anesthesiology (2005), DOI: 10.1097/00000542-200503000-00006
- ‘Melanocortin-1 receptor gene variants affect pain and mu-opioid analgesia in mice and humans’, Journal of Medical Genetics (2005), DOI: 10.1136/jmg.2004.027698
- ‘Anesthetic Requirement Is Increased in Redheads’, Anesthesiology (2004), DOI: 10.1097/00000542-200408000-00006
- ‘The Relation Between Melanocortin 1 Receptor Genotype and Experimentally Assessed Ultraviolet Radiation Sensitivity’, Journal of Investigative Dermatology (2001), DOI: 10.1046/j.0022-202x.2001.01532.x