Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Rammes du af influenza? Dit fødeår kan være et fingerpeg

Annonce:

Det er højsæson for influenza, men hvorfor er det, at nogen tilbringer store dele af vinteren under dynen med snottet næse og høj feber, mens andre går ram forbi?

Det har videnskaben måske fundet svaret på, skriver theguardian.com.

En gruppe biologer fra University of Arizona har nemlig opdaget, at den generation du tilhører - og sågar dit nøjagtige fødeår - kan være med til at afgøre, hvor modtagelig du er over for forskellige sæsonvira.

\ Læs mere

Den første virus, man rammes af som barn, efterlader nemlig et permanent aftryk på ens immunsystem, som senere i livet beskytter én mod vira af samme type. Derimod er man mere sårbar over for andre typer vira.

Det er vigtig viden, fordi den såkaldte influenza A-type, der har størst pandemisk potentiale, har forgrenet sig i to varianter, type 1 og type 2.

Ifølge Michael Worobey, hovedforfatter bag studiet, vil man fremover kunne målrette sæsonvacciner til bestemte aldersgrupper, for eksempel på områder, hvor de medicinske ressourcer er begrænsede.

\ Læs mere

»Ved enhver type potentiel pandemisk virus kan vi nu sige: Det her er aldersgruppen, som, man kan forvente, vil blive ramt, og det her er aldersgruppen, som vil være beskyttet,« siger Worobey ifølge The Guardian.

Annonce:

Indtil 1968 var det type 1, der var i omløb, mens type 2 dominerede mellem 1968 og 1979. Siden har begge typer været i cirkulation, men hvert år har én type domineret. De fleste mennesker rammes af influenza, inden de er fyldt fem år.

Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Science, er blevet til ved hjælp af tal fra omfattende databaser.

\ Læs mere

\ Læs mere

jo