Forskere: Drop virkningsløs medicin til psykotiske børn

Medicin til børn, som har fået skizofreni eller psykose, skal forbedre barnets symptomer inden for fire uger.

Har medicinen ingen effekt efter fire uger, så kommer den aldrig til at hjælpe. Det viser en ny ph.d.-afhandling, som har analyseret data fra to tidligere studier af antipsykotisk medicin til børn.

»Mine analyser viser, at hvis der ikke er nogen bedring allerede meget tidligt, så kommer der heller ikke tilstrækkelig bedring senere. Og så kan man lige så godt skifte til en anden type medicin,« fortæller ph.d. fra det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet Marie Stentebjerg-Olesen.

Hendes afhandling er den første, som har undersøgt, hvor hurtigt antipsykotisk medicin skal virke på børn og unge.

Undgå voldsomme bivirkninger

Tidlig medicinsk behandling af børn med skizofreni eller psykose øger sandsynligheden for bedring og helbredelse markant.

Men vejen til at finde den rette medicin kan være lang, både fordi medicinen trappes langsomt op, og fordi ny medicin ofte bliver afprøvet i nogle måneder, selvom den ikke umiddelbart virker.

Behandlingen kan også have ubehagelige bivirkninger. For eksempel kan medicinen gøre børnene fede, hvilket i sig selv er ubehageligt. Samtidig øger fedme risikoen for, at børnene udvikler sukkersyge.

Derfor er det en stor fordel for de syge børn og unge, hvis de ikke skal bruge flere måneder på at afprøve noget medicin, som ikke virker, og som aldrig kommer til at virke.

Skal man tro resultatet i den nye ph.d.-afhandling, er det formålsløst at fortsætte med medicin, som ikke virker inden for de første fire uger.

Lad være med at fortsætte med uvirksom medicin

Ph.d.'en har analyseret data fra to forskellige studier af medicinering af børn med forskellige antipsykotiske medikamenter.

Medicinering af børn med antipsykotisk medicin er et område, som kun er belyst meget sparsomt forskningsmæssigt. Der findes derfor kun få studier af medicinens effekt, og ingen tidligere studier har undersøgt, hvor hurtigt medicinen skal virke på børn.

Det ene af de studier, ph.d.-afhandlingen undersøger, er en russisk-amerikansk undersøgelse, som har testet et præparats effekt på 69 børn i alderen 13-17 år.

Det andet er et amerikansk studie, som har fulgt 79 børn i alderen 6-19 år, mens de startede behandling med forskellige typer antipsykotisk medicin.

I det amerikanske studie fik 48 procent af børnene det bedre efter fire ugers behandling. I det andet studie var andelen 68 procent efter to uger. De børn, som ikke fik det bedre inden for de første 2-4 uger, havde heller ikke nævneværdig effekt af medicinen senere i nogen af de to studier.

»De to undersøgelser, ph.d.-afhandlingen har gennemgået, er selvfølgelig begrænsede. Men mit gæt er, at det her hovedresultat kan få nogle læger til at tage uvirksom medicin op til overvejelse tidligere,« siger klinisk professor Per Hove Thomsen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov. Han har ikke taget del i Marie Stentebjerg-Olesens studie.

Det nye fund bliver yderligere styrket af, at man allerede ved, at antipsykotisk medicin til voksne skal have effekt relativt hurtigt, hvis man skal gøre sig håb om, at det virker. Det har ikke tidligere været undersøgt, om det også er tilfældet hos børn.

Tidlige udviklingsforstyrrelser kan være tegn på skizofreni

I ph.d.-afhandlingen har Marie Stentebjerg-Olesen desuden gennemgået 25 års studier af symptomer og forløb ved skizofreni hos børn og unge.

I alt 28 studier af 1.507 børn fra 5-18 år med skizofreni og psykose. Et andet vigtigt fund i den nye ph.d.-afhandling er, at børn som udvikler skizofreni, ofte har haft tidlige udviklingsforstyrrelser og andre psykiske problemer og sygdomme.

I de studier, Marie Stentebjerg-Olesen har gennemgået, har 36-62 procent haft sen sproglig udvikling, og nogle studier peger på, at op til 89 procent har haft det svært med social interaktion allerede som små børn.

»Min gennemgang tyder på, at de børn, som får skizofreni eller psykose, har større tendens til at udvikle sig unormalt, også før de bliver psykotiske. De går senere end andre børn, fungerer dårligere socialt, og de taler senere,« fortæller Marie Stentebjerg-Olesen.

Opmærksomhed på risikogrupper

Per Hove Thomsen kan godt genkende disse fund.

»En del børn og unge, som får alvorlige psykoselidelser, har været sent udviklet både sprogligt og motorisk. Nogle af dem har også haft nedsat social funktion. Det vil sige, at de kan have haft svært ved at knytte venskaber og svært ved at forstå, hvad der foregår i sociale sammenhænge,« fortæller han.

Han understreger, at denne type studier selvfølgelig ikke kan bruges til at forudsige, at et barn, som udvikler sig langsommere, har større risiko for at udvikle skizofreni.

»Men med denne viden kan man måske begynde at holde bedre øje med bestemte risikogrupper. For eksempel børn af forældre med skizofreni. Og så følge dem tættere, hvis de har nogle af de her tidlige udviklingsforstyrrelser,« slutter han.