Krigen raser i Ukraine, naturbrande har hærget i lande som Spanien og Grækenland, og mens vi lige havde fået COVID 19-pandemien på afstand, begyndte en ny variant af mpox-virussen at sprede sig i Afrika.
Beredskabsstyrelsen har sendt pjecen ‘Forberedt på kriser’ ud til omkring 4,5 millioner danskere med anbefalinger til, hvordan du bør forberede dig på krisesituationer, der kan opstå i Danmark.
Mange sidder måske tilbage med følelsen af, at verdens kriser bliver flere, større og rykker tættere på vores dørtærskel - også selvom verden på mange parametre er et bedre sted at være i dag, end den var for 100 år siden.
Det har ledt Brainstorm-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted til at undersøge vores psyke i krisetider.
For hvordan påvirker de konstante nyheder om verdens kriser vores psyke, og hvem er vi, når krisen rammer?
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragyder til dansk offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
For at blive klogere på vores krisementalitet har værterne allieret sig med Jesper Dammeyer, som er professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.
Han fortæller blandt andet om de fire forskellige psykologiske krise-typer.
Lyt med i denne episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s podcast om hjernen, og find ud af, hvilken type du er, når krisen opstår.
Hør podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app – bare søg efter ‘Brainstorm’.
Unge mænd kører stærkere i bil, når der er sket et terrorangreb
Kan du huske den skæbnesvangre aften i 2015, da 130 mennesker døde som følge af adskillige terrorangreb på caféer, et koncertsted og et fodboldstadion i Paris?
Eller da terroristen Omar Abdel Hamid El-Hussein angreb et debatmøde på Krudttønden i København samme år?
Når terrorangreb som disse rammer, har vi forskellige reaktionsmønstre. Og blandt en gruppe - særligt bestående af unge mænd - kan det føre til en øget risikoadfærd, fortæller Jesper Dammeyer
For eksempel er der en tendens til, at denne gruppe overskrider fartgrænserne og kører for hurtigt i kølvandet på et terrorangreb, lyder det endvidere.
Denne gruppe tilhører en type, som Jesper Dammeyers kalder ‘den spændingssøgende krise-type’. De bliver tiltrukket af spændingen ved kriser og udviser en høj risikoadfærd.
Udover de spændingssøgende kan man dele vores kriserespons op i tre yderligere typer.
Men hvad er det for nogle faktorer, der påvirker, hvordan du reagerer på kriser, spørger du måske dig selv. En af dem er vores personlighed.
Groft sagt består alle menneskers personlighed af fem grundlæggende træk som for eksempel ekstroversion og neuroticisme. Hvert træk repræsenterer en skala, hvor du enten kan score højere eller lavere.
Og der er en helt bestemt cocktail af personlighedstræk, der har særlig betydning for, hvordan vi håndterer kriser, ifølge Jesper Dammeyer.
Hvordan opskriften på den cocktail lyder, kan du høre mere om, hvis du lytter med i podcasten.
I podcasten kan du også høre mere om:
- Hvilke andre faktorer end vores personlighed, der har betydning for vores kriserespons.
- Hvad der kendetegner de tre andre krisetyper udover de spændingssøgende.
- Hvilke krisetyper Nana og Anne Sophie er.
- Hvordan du kan optimere dit kriserespons.
