I dag er det præcis 84 år siden, Danmark blev besat af Tyskland, og danskerne mistede kontrollen over eget land.
Det er nærmest umuligt at forestille sig i et trygt og sikkert samfund som vores. Men samtidig nævner Mette Frederiksen ordet ’Tredje Verdenskrig’. Eksperter påpeger mangler i det danske beredskab i tilfælde af krise. Og en ny spørgeundersøgelse viser, at en stor del af danskerne bekymrer sig for deres personlige sikkerhed som følge af krigen i Ukraine.
Dertil kan man så lægge de mange nyheder om klimakrisen og de uanede muligheder med kunstig intelligens.
Set fra et psykologisk perspektiv er der slet ikke noget at sige til, at man kan blive bange for fremtiden.
Faktisk ville det være underligt, hvis ingen blev bange, for de store kriser, som dem vi står i nu, taler til det, man kalder eksistentiel angst.
Det er en angst, der rammer alle på et tidspunkt, og som handler om, at man bliver bevidst om livets grundvilkår, blandt andet at døden er uundgåelig, og at livet er skrøbeligt
I denne artikel vil jeg fortælle mere om, hvad eksistentiel angst er, og hvorfor mange nok oplever den netop nu. Og så kommer jeg omkring konkrete råd til håndtering af angst og til slut noget om håb for fremtiden.
Eksistentiel angst rammer alle
Alle oplever på et eller andet tidspunkt i livet at være i kontakt med eksistentiel angst i en eller anden grad. Det opstår ofte i forbindelse med større omvæltninger i livet som sygdom, tab eller andre personlige kriser.
At blive forældre kan også udløse eksistentiel angst. Det kan lyde underligt, at begivenheder, som umiddelbart lyder lykkelige, kan gøre en angst.
Men tænk over det: I livets højdepunkter og lavpunkter, som at stå med et nyfødt barn i hænderne eller at begrave et nært familiemedlem, bliver døren til eksistentielle spørgsmål ofte åbnet på klem.
Det samme gælder for den tid, vi står i, hvor der er en udefinerbar trussel om krig, om klimakrise og om de uanede perspektiver i kunstig intelligens. På daglig basis kan vi blive mindet om, at vores vilkår kan ændre sig fra den ene dag til den anden.
Vi lever altså i en tid, hvor der er god mulighed for at komme i dybere kontakt med den eksistentielle angst over livets skrøbelighed, om ens egen plads i verden og det ansvar, der følger med.
Det kan umiddelbart virke, ja, angstprovokerende. Men der er også vigtig læring i den eksistentielle angst, når vi tør se den i øjnene.
Men før vi når dertil, skal vi lige se på, hvad eksistentiel angst er, og hvordan vi mennesker typisk reagerer på det. Og til sidst har jeg en god nyhed: Aktivisme virker. Både for den enkelte og for fællesskabet.
De store spørgsmål
Eksistentielle spørgsmål knytter sig til de grundvilkår, alle mennesker har til fælles, heriblandt det faktum, at vi skal dø på et tidspunkt, om søgen efter mening i livet, om frihed og ansvar, om identitet og autenticitet, om værdier i livet, oplevelsen af ensomhed og behovet for forbundethed til andre.
Eksistensfilosoffer og -psykologer som eksempelvis Irvin Yalom, Karl Jaspers og Søren Kierkegaard har beskrevet de eksistentielle grundvilkår og den eksistentielle angst, der fremkaldes, når vi forholder os til eller ikke forholder os til disse vilkår.
\ Læs også
Danske Kierkegaard fremhævede, at livets uendeligt mange muligheder kan skabe angst, fordi man skal tage ansvar for sine valg. Og i valget ligger også muligheden for at vælge forkert. Det kan betyde, at man ikke tager et valg, som også efterlader én i et eksistentielt tomrum.
Til gengæld ligger der store muligheder i at forholde sig til de store spørgsmål. Vi ved, at mental sundhed kan opretholdes og styrkes ved, at vi forholder os til vores egen eksistens og de forskellige dilemmaer, der er knyttet til livets grundvilkår.
Når eksistentiel angst ikke får plads
Det kan opleves ubehageligt og give indre uro og søvnbesvær, når eksistentielle tanker presser sig på.
Derfor er det også helt almindeligt at forsøge at undgå de eksistentielle tanker, netop fordi de føles overvældende og skræmmende. Det er, hvad man kalder undgående adfærd.
Det dulmer måske angsten her og nu, men det kan på den anden side betyde, at der er ting, man ikke forholder sig realistisk til og derfor ikke får taget et valg om.
Måske udskyder man at udleve sin drøm om at tage et motorcykelkørekort, fordi man ikke forholder sig til kroppens forfald. Eller man undlader at forholde sig til, at ens kære er dødeligt syg, og derfor ikke får sagt de vigtige ord, inden det er for sent.
Det kan også være, at man undgår at overveje, om der kunne være fornuft i have nogle liter vand og noget dåsemad i garagen.
Når eksistentiel angst fylder for meget
Det kan også ske, at man bliver helt opslugt af den eksistentielle angs og bekymrer sig om spildte muligheder, eller at katastrofen indtræffer om lidt.
Så risikerer man at blive handlingslammet, enten fordi man tænker, at det hele er lige meget, og man bliver apatisk. Alternativt forsøger man at gennemkontrollere og forebygge alt, hvad man kan, som et forsøg på at dulme angsten. Det er det, man kalder kontrollerende adfærd.
\ Læs også
Måske opbygger man ikke blot et lille nødlager i kælderen, så man kan klare sig tre dage, hvis det skulle blive nødvendigt. Men kælderen graves ud og omdannes til beskyttelsesrum, og dagligdagen går med at tjekke madvarers holdbarhed eller overvåge nyhederne konstant.
Så skygger kontrolstrategierne pludselig for det, som før gav livet værdi og mening.
Begge typer sikkerhedsadfærd, undgående eller kontrollerende strategier, har til formål at dulme den ubehagelige angstfølelse. Men begge strategier kommer også med en pris i form af spildte muligheder. Og ofte forstærkes angsten over tid.
Mellemvejen
Angst lever af 'hvad nu hvis'-scenarier, og hvis man kan slippe dem, kan man også undgå at blive opslugt af den beskrevne sikkerhedsadfærd.
'Hvad-nu-hvis'-scenarier handler både om det, som, man grubler over, skulle have været anderledes i fortiden, og det, man frygter for i fremtiden.
I begge tilfælde kan man sjældent omgøre eller forbygge noget ved at bekymre sig. Risikoen for krig bliver for eksempel hverken mindre eller større ved, at man tænker meget over det.
Der er heldigvis også andre måder at håndtere de svære tanker på. Det handler dybest set om at se angsten i øjnene i stedet for enten at undgå eller kontrollere den.
Og det handler om at forholde sig til livets grundvilkår og livets endeligt for at kunne prioritere vigtige valg her og nu.
Af os psykologer betegnes det som at leve autentisk og værdibaseret, når man er villig til at handle efter de meningsfulde aktiviteter og værdier, der betyder noget for en, på trods af at angsten og bekymringerne fortsat kan være en følgesvend.
Forskellen er bare, at fremfor at blive styret af angst og sikkerhedsadfærd, er det er dig, der har taget valget om, hvordan du vil leve. Det kræver, at man er villig til at rumme ubehagelige tanker og følelser, i stedet for at skubbe det væk. Det kaldes psykologisk fleksibilitet, og det kan heldigvis trænes.
Nedenfor har jeg skrevet fem gode skridt til at sikre, at angst og bekymring ikke overtager de vigtige ting i dit liv. Det er ikke nødvendigvis nemt, men kan man bare tage nogle skridt i den retning, kan det også have effekt.
5 gode råd til at håndtere angsten:
1) Acceptér, at angsten er til stede
Angst er et grundvilkår for os mennesker. Alle mennesker oplever angst i løbet af livet, og det gør du også lige nu. Det er ubehageligt, men det er normalt, ikke mindst i en situation hvor krise og krig i vores nærområder fylder meget.
2) Tal med nogen om det
Det kan være familier eller venner. Angsten kommer ofte til at fylde mindre, når den bliver sagt højt.
3) Hav fokus på at være tilstede her og nu
Giv opmærksomhed til at være til stede nu og her i stedet for at forsøge at skubbe angsten væk. For nogen er det hjælpsomt at fokusere på åndedrættet som en måde at 'kaste anker', hvis angsten stiger.
Hvis bekymringerne dukker op undervejs, og du får trang til at tjekke nyhederne eller noget andet, for at dulme angsten, så anerkend venligt over for dig selv at det skete, og se, om du kan rette fokus på det, som er vigtigt lige nu også, selvom bekymringerne stadig er til stede.
4) Husk på, hvad der betyder mest
Mind dig selv om, hvad der virkelig betyder noget, og se, om du kan handle ud fra det i dag.
Spørg dig selv, hvordan du helst vil bruge din tid, og forsøg at få noget mere af det ind i dit liv. Beslut dig for at sætte tid af i dag til at gøre det. Det kan være, du gerne vil kunne spille et spil med dine børn OG være mere nærværende. Beslut dig for at gøre det, og aftal et tidsrum med dig selv, hvor du prøver det af.
5) Lav aftaler med dig selv
Aftal med dig selv, hvor meget sikkerhedsadfærd må fylde, og udfordr det gradvist, hvis det tager for meget plads fra andre betydningsfylde ting. Hvis du selv oplever, at angsten fylder for meget, kan det være nødvendigt at opsøge professionel hjælp for en periode.
Er du hysterisk eller naiv?
Måske du ikke synes, at angsten er så stort et problem, men at bekymringerne alligevel rumsterer i baghovedet. Det kan være svært at afgøre, om man er hysterisk, hvis man eksempelvis forsøger at sikre sig selv og sit hjem, eller om man er naiv, hvis man lader være.
Man kan have tendens til at holde bekymringerne for sig selv og tænker måske lidt skamfuldt, ’det er nok bare mig’. Vi er som sociale væsener i stor udstrækning styret af, hvad vi tror, andre mener og tænker, og hvad der er normen i samfundet.
For få år siden var et begreb som prepping eller klimaaktivisme noget, de fleste grinede ad. Nu taler vi mere seriøst om det, selvfølgelig fordi verdenssituationen har ændret sig, men også fordi nogle personer tog et valg om at sætte eksempelvis klimakrisen på dagsordenen.
Siden er medier og myndigheder begyndt at italesætte det mere seriøst.
Derfor kan det også hjælpe at tale med familie og venner om, hvad de tænker og gør i forhold til truslen om krise.
Hvis du får ’testet’ din bekymring i samtalen med andre, kan du måske bedre afgøre, hvad, du selv mener, er vigtigt, hvad du gerne selv vil stå for, og hvad du kan tage ansvar for. Det er en mulighed for at omsætte livsværdier i praksis og altså leve mere autentisk.
Aktivisme kan hjælpe nogle
For nogle mennesker kan der melde sig en meget stor trang til at handle, og det er en trang, der tjener flere formål.
Det kan det hjælpe den enkelte, som ved for eksempel at deltage i en fredsdemonstration eller blive klimaaktivist, fordi det kan give en oplevelse af kompetence og dyb mening at tage ejerskab over en ’sag’.
Samtidig kan det være til inspiration for andre, og trangen til at handle hos den enkelte kan også tjene os alle sammen. Vi lever jo sammen i et fællesskab, og det nytter faktisk at være ’aktivist’, hvis det taler til værdier om at sikre vores fælles bedste. Det kaldes generativitet, når vi bliver optagede af at gøre en forskel og eksempelvis sikre den næste generation.
Og i undersøgelser af, hvad der bibringer mest mening i livet, popper begrebet generativitet op igen og igen, som den der giver mest oplevet mening.
Det hænger sammen med begrebet altruisme, altså evnen til at række ud over vores egne behov til fordel for andre. En evne, som er helt central for, at vi som menneskehed har overlevet større kriser, fordi det at blive optaget af en større sag (eksempelvis andres ve og vel, klimaet, naturen) hjælper os til at overskride egne umiddelbare behov. Det kan til gengæld bidrage til oplevet mening og psykisk modstandskraft, selvom det måske koster umiddelbar velvære.
Eksempelvis bar de fleste gerne mundbind og isolerede sig derhjemme under COVID-19-pandemien, fordi vi i høj grad gerne ville tage hensyn til andre, selvom det kostede os personlig frihed.
Så, selvom fremtiden er uvis, er der masser af håb, fordi vi nu og her har mulighed for at forholde os til vores eksistens, tage et aktivt valg om, hvad vi vil stå for, og søge at leve det ud i dag.
