Gangene er skinnende rene, lyst op af dagslys og hvide LED-lamper. Langs dørene er der navneskilte – Clinical trial 1 og Clinical trial 2 efterfulgt af navne på forskere, som udgiver i de mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter.
Vi er på første sal i Dansk Hovedpinecenters nye, topmoderne bygning i Glostrup, hvor forskere bedriver verdensførende forskning.
Grundlæggeren af centeret, 76-årige Jes Olesen, har været professor på Københavns Universitet i over 30 år og forfattet mere end 500 forskningsartikler.
Han blevet kaldt folkets neurolog i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet, da han med sin forskning for alvor ændrede statussen for hovedpinelidelser fra at være en psykisk kvindeproblematik, man ikke tog alvorligt, til at de klart kunne diagnosticeres og differentieres. Det har gennem årene banet vej for bedre behandling af for eksempel migræne.
»Det har været et mangeårigt arbejde at få verdenssamfundet og lægevidenskaben til at anerkende migræne og andre hovedpineformer som sygdomme med et fysiologisk ophav og ikke som psykiske lidelser,« siger professoren, da Videnskab.dk besøger ham på sit kontor i anledning af hans nye bog ’Hovedpine’, der gennemgår hovedpineforskningens status.
Hovedpine tærer på samfundsøkonomien
Hovedpinelidelser er på sin vis stadig oversete i dag, hvis man ser på, hvad forskningsstøtten går til, fortæller Jes Olesen.
\ Bagom migræne
- 70 procent af migrænikere er kvinder og de har hyppigere og sværere anfald end mænd.
- 50 procent af migrænerisikoen er genetisk, og 50 procent er miljøet og livsstilen.
- Stress kan for eksempel være en vigtig faktor. Hvis man har migræne i forvejen, kan stress gøre, at man får flere anfald og i sværere grad.
- 16-20 procent af alle mennesker har migræne på et eller andet tidspunkt i deres liv. Man har det som regel i mange år, men ikke hele livet.
- Et anfald varer i timer til to-tre døgn. Når man så har fire anfald om måneden, som nogle har, bliver det et kæmpe problem.
Kilde: Professor Jes Olesen.
Der bruges langt flere penge på forskning i sjældnere hjernesygdomme såsom epilepsi, og det er på trods af, at migræne og spændingshovedpine er i toppen over de mest samfundsbelastende hjernesygdomme overhovedet, kun overgået af demens og Alzheimers, ifølge WHO’s økonomiske beregninger.
Migræne er samtidig nummer to, over alle sygdomme i hele verden, til negativt at påvirke befolkningens evne til at fungere i dagligdagen.
Hovedpine skal altså tages alvorligt for den enkelte patient og som et samfundsproblem, mener Jes Olesen, men på verdensplan halter forskningen stadig efter.
»Der er omtrent 10 gode grupper i hele verden, der laver hovedpineforskning af høj kvalitet, men når det kommer til epilepsi, er der måske 100-200 forskningsgrupper,« siger Jes Olesen, der påpeger, at epilepsi er en mindre samfundsbelastende sygdom end hovedpine.
\ Læs mere
Manglende ligestilling er skyld i skævvridning
Det undrer ham, at migræne er så overset i forskningens verden, men han har alligevel et gæt på hvorfor.
»Mit eget gæt er, at det er, fordi migræne hovedsageligt rammer kvinder og derfor ikke bliver taget alvorligt i samme grad. Heldigvis ved vi nu, at hovedpine og migræne ikke er et psykologisk fænomen hos kvinder,« siger Jes Olesen.
Hovedpineforskningen har altså muligvis lidt under manglende ligestilling og gør det måske stadig i nogle lande.
USA har for eksempel få gode hovedpineforskere sammenlignet med landets størrelse, forklarer Jes Olesen, og det er svært for forskere at få støtte til hovedpineforskning.
»Jeg skal ikke selv klage, da jeg og min forskningsgruppe har fået, hvad vi havde brug for til vores forskning. Derfor er dansk hovedpineforskning også noget af verdens bedste,« siger Jes Olesen.
Forskningsfeltet har rykket langt trods af modgang
For 40 år siden, i slutningen af 70’erne, da Jes Olesen startede sin forskning, kendte man ikke hyppigheden af de forskellige former for hovedpine eller deres enorme samfundsmæssige betydning og omkostninger.
Behandlingsmulighederne var ligeledes indskrænkede, og praktiserende læger vidste på det tidspunkt intet om hovedpinens egentlige fysiske ophav, siger Jes Olesen.
»Man kunne ikke se noget anderledes i strukturerne i hjernens væv hos patienter med migræne, når man undersøgte hovedpinepatienterne, efter at de var døde. Derfor troede man også, at det måtte var psykisk,« fortæller Jes Olesen.
I 1981 lykkedes det dog Jes Olesen at vise, at der sker markante ændringer i hjernens blodgennemstrømning under migræneanfald med aura, altså, synsforstyrrelser og smerter, der stråler fra hovedet og ned i ansigtet.
»Det var første gang overhovedet, at man kunne måle noget unormalt under migræneanfald. Det brød virkelig hul i isen og ændrede opfattelsen af migræne. Det er nok stadig et af de fem største resultater i min karriere,« siger Jes Olesen.
Samtidig viste Jes Olesens undersøgelser, at der ikke var forandringer i blodgennemstrømningen ved et migræneanfald uden aura.
Et hav af hovedpiner
Jes Olesens næste store skridt og bidrag til hovedpineforskningen var i 1988 at skabe klarhed over den måde, hvorpå man definerede og klassificerede forskellige hovedpinelidelser.
»Der var på tidspunktet stadig uklarhed om, hvor mange hovedpinelidelser der rent faktisk eksisterede, og hvordan de skulle defineres. Efter vores publikation udkom, var det ikke længere usikkert, hvordan hver enkelte hovedpinepatient skulle diagnosticeres,« siger Jes Olesen.
Den internationale hovedpineklassifikation er sidenhen blevet opdateret, og i januar 2018 udkom tredje udgave af bogen, som beskriver over 200 hovedpinetyper.
Tallet rummer også de såkaldte sekundære hovedpineformer, der opstår på grund af en anden lidelse, såsom svulster i hjernen, infektioner eller som bivirkning af en medicinsk behandling.
De første gode medicinske behandlinger
Jes Olesens tredje store bidrag til hovedpineforskningen kom i 90’erne, hvor det denne gang førte til udviklingen af de første virkeligt effektive medicinske præparater mod et migræneanfald, som siden har hjulpet migrænepatienter med at reducere varigheden og sværheden af et migræneanfald.
»Det gik på et tidspunkt op for mig i starten af 90’erne, at vi kunne undersøge, om vi kunstigt kunne udløse et migræneanfald og på den måde bliver klogere på biologien bag migræne,« siger Jes Olesen.
Jes Olesen og hans forskerhold opdagede i løbet af 90’erne flere stoffer, heriblandt signalstoffet CGRP (se faktaboks om signalstoffer), som viste sig at kunne udløse et migræneanfald hos et stort antal migrænepatienter.
\ Signalstoffer
Signalstoffer er kemiske stoffer, som celler bruger til at kommunikere med hinanden.
Der findes mange signalstoffer og flere typer. Nogle kommer via blodbanen – dem kender vi som hormoner, andre udveksles mellem nerver, de såkaldte neurotransmittere, og nogle udskilles i luften og kendes som feromoner.
Kilde: Den Store Danske
Stoffet findes naturligt i kroppen, men når forskerne forhøjede niveauet af CGRP hos migrænepatienterne, kunne de se, at det efter nogle timer udløste et migræneanfald.
Det gav tanken, at hvis man blokerer de stoffer, vi har i kroppen, som kan udløse migræneanfald, vil det have en positiv effekt på anfaldet.
»Det gav bingo,« siger Jes Olesen.
I 2004 blev det nemlig påvist, at det var effektivt at blokere CGRP i behandling af migræneanfald. Men stoffet, man havde udviklet til det, kunne dog ikke gives som pille og blev ikke markedsført.
»Nu er der til gengæld to lignende stoffer i slutfasen af klinisk afprøvning og desuden antistoffer, der binder CGRP og virker forebyggende. Det første af disse kommer formentlig på markedet i USA i indeværende år og i Danmark til næste år,« siger Jes Olesen.
Forskerholdet på Dansk Hovedpinecenter har blandt andet undersøgt signalstoffet PACAP38 og cAMP, som findes naturligt i kroppen.
Videnskab.dk har tidligere omtalt de lovende resultater, og der bliver nu arbejdet på at udvikle et lægemiddel, som kan blokere stoffet PACAP38, i håb om at det kan hjælpe endnu flere migrænepatienter.
Hovedpineforskningens fremtid
Blokeringen af signalstoffet CGRP hjælper mange migrænepatienter, men ikke alle. Derfor skal der udvikles flere præparater.
»Jeg tror, at forskningen i CGRP og andre signalstoffer vil give migræneforskningen et stort skub fremad. Med migræne finder vi aldrig én behandling, der hjælper alle patienter. Vi skal have flere medicinske præparater.«
Vejen dertil er at finde genetikken bag migræne, så forskerne forstår den fysiologiske mekanisme bag.
»Vi håber, at genetik på sigt vil gøre os i stand til at finde ud af, hvilken medicinsk behandling folk skal have ud fra deres genetik. Det er slutmålet,« siger han.
Dansk hovedpinecenter fortsætter kampen
Med sine store gennembrud i forskningen er 76-årige Jes Olesen godt tilfreds, men samtidig langt fra færdig med at sætte hovedpine på forskningens landkort.
»Det er meget få forskere forundt rent faktisk er være med til at udvikle et felt på denne måde. Jeg tillader mig at mene, at det handler om min indsats gennem årene, der har gjort en stor forskel, men også, at jeg har arbejdet sammen med så sindssygt mange dygtige forskere undervejs og fået den økonomiske støtte, jeg har,« slutter Jes Olesen.
