Et migræneanfald er en voldsom og nogle gange invaliderende hovedpine, der rammer cirka 15 procent af befolkningen.
Man kender endnu ikke mekanismerne i kroppen, der udløser lidelsen. Men et dansk forskerhold er nu lykkedes med at fremprovokere migræneanfald hos langt flere patienter, end man tidligere har kunnet.
Ved at øge det naturligt forekommende stof cyklisk AMP, også forkortet til cAMP (se faktaboks), så gav forskerne hele 86 procent af deres forsøgsdeltagere migræne, og det er langt flere, end man har kunnet med andre stoffer i tidligere undersøgelser.
Forsker vil have mere forskning i cAMP
»Det er mægtigt spændende og giver ny indsigt i migrænelidelsen,« siger den begejstrede seniorforsker bag undersøgelsen, Messoud Ashina. Han er til daglig professor ved Neurologisk afdeling, Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.
Det kræver dog flere undersøgelser, der kan understøtte resultatet, før det giver mening at gå i gang med udvikling af lægemidler, der sænker cAMP, mener Helge Kasch, lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og overlæge på neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
\ Fakta
Cyklisk AMP (adenosinmonofosfat) eller cAMP spiller en vigtig rolle i stofskiftereguleringen. Stoffet indgår i cellernes energiomsætning og bliver til signalstof, når cellen stimuleres af hormonet adrenalin. Kilde: Den Store Danske.
»Det er et meget flot resultat, da de viser en større effekt end tidligere. Det lægger op til, at der skal forskes mere i denne retning,« siger han efter at have læst forskningsartiklen.
Håb om ny medicin mod migræne
Undersøgelsen peger på, at stoffet cAMP kan spille en væsentlig rolle i migrænelidelsen, og at en regulering af stoffet muligvis vil kunne behandle eller forebygge nogle patienters migræneanfald, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
»Stoffet cAMP, som kroppen bruger til at udvide sine blodkar, kan tilsyneladende forårsage migræne hos langt de fleste patienter, hvis det findes i højt nok niveau. Vi håber derfor også, at en medicin, der kan mindske stoffet før eller under et migræneanfald, vil kunne forebygge eller måske bremse et anfald. Det skal vi nu til at undersøge,« siger professor Messoud Ashina.
Undersøgelsen, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Brain, falder i tråd med en række andre danske undersøgelser, som peger på, at en udvidelse af hjernens blodkar er involveret i udløsning af migræneanfald.
LÆS OGSÅ: Forskere finder central faktor i udløsningen af migræne
Stof udløser enorm hovedpine
\ Fakta
Lægemidlet cilostazol øger forekomsten af cAMP i vævet, blandt andet i de glatte muskelceller, der findes hjernen og kroppens kar. En højere koncentration af cAMP udvider blodkarrene og øger blodgennemstrømningen i blodkarrene, og det viser sig altså at kunne forårsage den voldsomme migrænehovedpine. Kilde: Lektor Helge Kasch
Det danske forskerhold fra Hovedpinecentret Glostrup gav 14 migrænepatienter enten cilostazol -pille, der hæver mængden af cAMP i kroppen (se faktaboks), eller en snydepille. Patienterne blev kortvarigt observeret i klinikken og derefter sendt hjem, hvor de skulle registrere, om de fik hovedpine.
Næste gang forskerne og forsøgsdeltagerne mødtes, fik deltagerne den modsatte pille. På den måde prøvede deltagerne begge piller, men på forskellige dage.
Undersøgelsen var designet som et dobbeltblindet lodtrækningsstudie. Det vil sige, at hverken patienter eller forskere vidste, hvem der havde fået hvad og hvornår, før undersøgelsen var slut.
Resultatet viste, at:
- 12 ud af 14 patienter, det vil sige 86 procent af patienterne, fik hovedpine efter at have fået cilostazol. Og i løbet af cirka seks timer udviklede hovedpinen sig til et migræneanfald, der lignede de anfald, patienterne normalt fik.
- De fleste deltageres anfald kunne samtidig behandles af deres normale migrænemedicin, hvad indikerer, at det var reelle migræneanfald patienterne fik.
- Da de 14 patienter modtog snydebehandlingen, fik kun 2 af dem migræneanfald.
»Ved at fremprovokere et migræneanfald, kan man få indsigt i, hvilke signalstoffer og signalbaner der sætter et migræneanfald i gang. Og med mere viden om årsagssammenhængene bag migræne, kan vi måske også udvikle en medicinsk behandling, der blokerer og forebygger anfald. Vi håber derfor, at resultatet kan bane vej for en ny medicin,« siger Messoud Ashina.
Andre undersøgelser må vise, hvad der sker i hjernen
Stoffet cAMP, som kroppen bruger til at udvide sine blodkar, kan tilsyneladende forårsage migræne hos langt de fleste patienter, hvis det findes i højt nok niveau. Vi håber derfor også, at en medicin, der kan mindske stoffet før eller under et migræneanfald, vil kunne forebygge eller måske bremse et anfald. Det skal vi nu til at undersøge
Professor Messoud Ashina
Helge Kasch er også positivt stemt over for resultatet.
»Det er en lille undersøgelse, så der er brug for yderligere forskning med flere forsøgsdeltagere og MR-undersøgelser, der viser hvad der sker i hjernen, når patienterne får medicinen, for at bekræfte det ellers lovende resultat.«
»Derefter kan man så gå i gang med at udvikle og afprøve lægemidler, der kan hindre ophobning af cAMP inde i vævet, for at se om det kan bremse eller forebygge et migræneanfald,« siger Helge Kasch.
LÆS OGSÅ: Migræne kan afsløres af hjernescanning
Mange mekanismer bag migræne
Migræneanfald ligner som regel hinanden fra patient til patient. Men de mekanismer, der sætter et migræneanfald i gang, kan være meget forskellige, konstaterer Messoud Ashina.
»Det lader til, at både madvarer, medicin og alkohol kan udløse et migræneanfald. Men det er forskelligt fra patient til patient. Derfor er det også interessant at få fundet og afdækket de mekanismer i kroppen, der kan ligge bag migræne, og her lader cAMP altså at kunne spille en væsentlig rolle.«
»Tidligere provokationsstudier har kun kunnet fremprovokere migræne hos mellem 60 til 70 procent af patienterne. På den måde er resultatet særligt lovende,« siger Messoud Ashina.
