Ingen medicin er godkendt til behandling af borderline personlighedsforstyrrelse (BPF).
Alligevel får en stor del af mennesker med BPF medicin i længere perioder for at lindre deres symptomer.
Den type medicin, der bliver givet til patienter, er valgt ud fra dens kendte virkning på andre lidelser - som depression, psykose og følelsesmæssig ustabilitet - med lignende symptomer.
Men den medicin virker slet ikke på borderline-sygdommen. Det er konklusionen i et nyt systematisk review, der er blevet publiceret af Cochrane, der har haft til formål netop at undersøge effekten af farmakologisk behandling for mennesker med BPF.
\ Hvad er borderline?
Borderline personlighedsforstyrrelse påvirker, hvordan en person interagerer med andre og forstår sig selv.
Selvom årsagerne er uklare, menes det at skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer (for eksempel stressende eller traumatiske livsbegivenheder under opvæksten).
Cirka 2% af de voksne, og 3% af de unge er ramt. Læs om symptomerne i boksen i bunden af artiklen.
Kilde: Cochrane-review
Litteraturgennemgangen er en opdatering af en tidligere undersøgelse af effekten af medicin, der blev offentliggjort i 2010. Den nye inkluderer yderligere 18 undersøgelser, men konklusionerne er de samme.
En Cochrane-litteraturgennemgang er »den højeste form for evidensbaseret videnskab« ifølge overlæge Per Sørensen.
Per Sørensen har ikke været involveret i det nye studie, men arbejder til daglig som centerchef på Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Region Hovedstaden.
»Det handler om at få så entydig, klar og unbiased vurdering af, om behandling virker eller ej. Og konklusionen overrasker mig ikke. Det er også min kliniske vurdering, og det er jo undersøgt gennem en årrække, og det har vist sig, at der ingen effekter af den medicinske behandling er,« siger Per Sørensen og tilføjer:
»Sådan et Cochrane-review er til stor for gavn for mig, fordi det sætter en retning for, hvad vi kan og ikke kan med de her patienter.«
Medicinen, der bliver givet til borderline-patienter er ikke beregnet til borderline, men til depression, psykose og stemningssvingninger (her bruges ofte medicin til epilepsi), men patienter får den alligevel.
»Det er det nemmeste alternativ. Terapi er dyrt og omkostningstungt. Og det er jo problematisk,« siger Ole Jakob Storebø, der er professor ved Syddansk Universitet og seniorforsker på Psykiatisk Forskningsenhed i Region Sjælland samt én af forfatterne af litteraturgennemgangen.
\ Om studiet
Forskerne inkluderede 46 randomiserede kontrollerede forsøg (2.769 deltagere) i denne gennemgang, hvoraf 45 var kvalificerede til kvantitativ analyse og omfattede 2752 deltagere med BPF i alt.
Det er 18 flere forsøg end 2010-versionsgennemgangen.
Deltagerne var overvejende kvinder bortset fra et forsøg, der kun omfattede mænd. Gennemsnitsalderen varierede fra 16,2-39,7 år på tværs af de inkluderede forsøg.
27 forskellige typer medicin sammenlignet med placebo eller anden medicin blev inkluderet i analyserne.
17 forsøg blev finansieret eller delvist finansieret af medicinalindustrien, 10 var finansieret af universiteter eller forskningsfonde, 8 modtog ingen finansiering, og 11 havde uklar finansiering.
Derfor får patienterne alligevel medicin
Videnskab.dk har bedt om en kommentar fra Sundhedstyrelsen, som henviser til 'National klinisk retningslinje' fra marts 2019.
På side 44 står der angående anbefaling for brug af medicin, at »Idet der kun ses små effekter af behandlingen på enkelte udvalgte outcomes, og behandling med antipsykotika er forbundet med bivirkninger, kan behandlingen ikke anbefales rutinemæssigt til patienter med BPF. På grund af den lave kvalitet af evidensen er anbefalingen svag.«
Men ifølge Per Sørensen bliver der alligevel givet medicin til borderline-patienter af forskellige årsager:
- Det kan skyldes, at den enkelte læge kan have sin egen opfattelse af, at medicin virker uden at have sat sig ind i evidensen.
- Borderline-patienter har mange og vekslende symptomer – som depression angst, stemningsustabilitet, selvskade og opmærksomhedsforstyrrelse – og man kan hurtigt komme til at fokusere på noget, man kan behandle medicinsk. Og nogle gange skal man gøre det.
- Borderline-patienter har på grund af deres forpinte tilstand et umiddelbart behov for forandring og tror, at medicin hjælper. Men det gør den ikke.
- Der er for lidt psykoterapeutisk behandling til den her patientgruppe.
»Der er ikke nok ressourcer til psykoterapeutisk behandling. Så det er ikke let. Vi udvikler behandlingsprogrammer, som er kortere og mere fokuserede. Medicin er ikke en del af løsningen,« siger Per Sørensen.
På Stolpegård, hvor han er centerchef, bliver borderline-patienter tilbudt psykoterapeutisk behandling. Det indebærer samtaleterapi - herunder adfærdsmæssige teknikker.
»Vi skal have en tæt tilgang til det enkelte menneske for at skabe en forandring. Det er gennem samtalen, forandringen sker. Omkring halvdelen af vores patienter får det væsentligt bedre, hvilket svarer meget godt til evidensen,« siger Per Sørensen.
Ny medicin er på vej
Studiet har dog sine begrænsninger. Det påpeger Ole Jakob Storebø selv.
Det skyldes flere faktorer. Blandt andet var der lav metodologisk kvalitet i mange studier og ikke nok undersøgelser til at være sikker på resultaterne, som også var inkonsistente på tværs af de forskellige undersøgelser.
»Men jeg har tillid til resultaterne, for der var små effektstørrelser i mange af analyserne, noget der øger tiltroen, da lav metodologisk kvalitet snarere overestimerer en effekt end omvendt,« siger Ole Jakob Storebø.
Han nævner dog, at nye studier om farmakologisk medicin designet til direkte at behandle borderline er på vej.
»Det følger jeg meget spændt.«
\ Metode: Systematisk litteraturgennemgang
Ole Jakob Storebø og hans kolleger har søgt i 14 databaser og 4 forsøgsregistre frem til februar 2022. De har også kontaktet forskere, der arbejder inden for området for at få adgang til yderligere data fra både publicerede og ikke-publicerede forsøg.
De søgte efter undersøgelser, der sammenlignede virkningerne af forskellige medikamenter sammenlignet med placebo, en anden medicin eller en kombination af mediciner hos personer diagnosticeret med BPF. De fandt 46 undersøgelser, der involverede 2.769 personer med BPF. Den mindste undersøgelse havde 13 deltagere, den største 451.
Der var fire undersøgelser med mere end 100 deltagere. Bortset fra en undersøgelse, der kun omfattede mænd, omfattede alle undersøgelser kvinder. Gennemsnitsalderen for deltagerne varierede fra 16 til 39 år.
De fleste undersøgelser blev udført ambulant (31 undersøgelser) i Europa (20 undersøgelser) og varede mellem 4 og 52 uger. Lægemiddelvirksomheder finansierede helt eller delvist 16 undersøgelser.
»Det har været en ret omfattende databasesøgning,« siger Ole Jakob Storebø og tilføjer:
»Vi startede for fem år siden med at søge efter studier med randomiserende kliniske forsøg, som er det bedste design til at undersøge en effekt.«
En »støvsugning efter data« kalder han arbejdet for.
»Det er en fordel ved metaanalyser, at vi kan lægge mange studier, og dermed data, sammen,« siger Ole Jakob Storebø.
Og det er efter det omfattende arbejde, at forskerne kommer frem til, at sammenlignet med placebo ser medicin altså ikke ud til at gøre nogen forskel for BPF's sværhedsgrad, selvskade, selvmordsrelateret adfærd og psykosocial funktion.
Undersøgelserne så på virkningerne af 27 forskellige medikamenter. De var for det meste klassificeret som:
- antipsykotika (lægemidler til behandling af psykose, hvor en persons tanker og følelser er så påvirket, at personen har mistet kontakten med virkeligheden);
- antidepressiva (lægemidler til behandling af depression); eller
- humørstabilisatorer (stoffer til at kontrollere og udjævne humørsvingninger, reducere højt humør (mani) og øge lavt humør (depression)).
\ Symptomerne på borderline
Symptomerne på borderline personlighedsforstyrrelse kan grupperes i fire kategorier.
- Ustabilitet i humør: Mennesker med BPF kan opleve intense følelser, der ændrer sig hurtigt og er svære at kontrollere. De kan også føle sig tomme og forladte meget af tiden.
- Kognitive forvrængninger (forstyrrede tankemønstre): Mennesker med BPF har ofte forstyrrende tanker (f.eks. tror de måske, at de er en forfærdelig person). De kan have korte episoder med mærkelige oplevelser (f.eks. paranoide forestillinger eller stress-inducerede dissociative oplevelser (d.v.s. at føle sig adskilt fra verden omkring dem).
- Impulsiv adfærd: Mennesker med BPF kan handle impulsivt og gøre ting, der kan skade dem selv (f.eks. når de er triste og deprimerede, kan de selvskade eller have selvmordsfornemmelser). De kan også engagere sig i hensynsløs adfærd (f.eks. stofmisbrug).
- Intense, men ustabile forhold: Mennesker med BPF kan have svært ved at holde stabile forhold (f.eks. kan de føle sig meget bekymrede over at blive forladt og kan konstant sende sms'er eller ringe eller komme med trusler om at skade eller dræbe sig selv, hvis personen forlader dem).
Kilde: Cochrane-review
