Forskere er godt i gang med at udvikle blodprøver, der kan opdage Alzheimers sygdom, flere år før symptomerne viser sig.
Der arbejdes også på at finde medicin, der kan bremse sygdommen. Det er derfor gavnligt at identificere, hvem der bør starte behandlingen tidligt.
Men hvordan håndterer folk det, når de får at vide, hvad deres risiko er for at udvikle den frygtede sygdom?
Det har forskere i Israel undersøgt i et nyt studie.
Kendetegn på Alzheimers sygdom
199 deltagere med normal mental funktion, men med visse risikofaktorer for at udvikle Alzheimers sygdom, deltog i studiet.
Risikofaktorerne er for eksempel diabetes, fedme, en stillesiddende livsstil eller rygning.
Ophobningen af beta-amyloid, der danner plak i hjernen, er et afgørende kendetegn ved Alzheimers sygdom.
I det nye studie fik deltagerne en PET-scanning, som kan vise amyloid-aflejringer i hjernen. Deltagerne blev fortalt om deres status.
Før studiet og seks måneder senere udfyldte deltagerne et spørgeskema om deres følelser omkring studiet.
Både før og efter studiet rapporterede de, i hvor høj grad de følte sig ængstelige og deprimerede som følge af deres risiko for Alzheimers.
De svarede også på, om de følte, at deres hukommelse var blevet forværret, og i hvilken grad de var motiverede til at foretage livsstilsændringer for at forebygge Alzheimers.
Tacklede det godt
Studiet viser, at ingen af grupperne tog psykisk skade af at lære om deres risiko.
Dem, der modtog gode nyheder, rapporterede en reduktion i frygt, depression og bekymring for deres hukommelse bagefter.
Dem, der havde kendetegn på Alzheimers, blev hverken mere bekymrede eller deprimerede af at lære om det.
»Resultaterne peger på, at det ikke påvirker deltagerne negativt at vide, at de har amyloid i hjernen – tværtimod ser det ud til, at blot det at få et svar kan lægge en dæmper på negative følelser,« siger Schnaider Beeri, som er én af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
Stemmer overens med tidligere forskning
Det stemmer overens med tidligere forskning om emnet ifølge studiet.
Begge grupper rapporterede imidlertid om mindre motivation til at foretage sunde livsstilsændringer efter undersøgelsen.
»Resultaterne viser, hvor let det er at miste motivationen til at foretage livsstilsændringer, der kan forbedre hjernesundheden,« siger Sapir Golan Shekhtman, som er ph.d.-studerende ved Sheba Medical Center i Israel.
Det kan være, at blot det at få information skabte en falsk følelse af tryghed ifølge studiet.
Det er afgørende at finde strategier, der kan hjælpe folk med at holde fast i sunde vaner.
Kan snart blive relevant
Geir Selbæk er forskningsleder ved det norske Nationalt Center for Aldring og Sundhed. Han synes, studiet er interessant og siger, at det behandler et vigtigt emne.
»Det er et veludført studie inden for et stadig lidt uudforsket område, som er blevet offentliggjort i et velrenommeret tidsskrift.«
Det er vigtigt at kortlægge, hvordan vi reagerer på information om forandringer i hjernen, der er stærkt associeret med Alzheimers sygdom, siger Geir Selbæk.
»I den nærmeste fremtid kan sygdomsmodificerende behandling af Alzheimers være tilgængelig i Norge, og behandlingen bør sandsynligvis starte så tidligt som muligt, helst før man har udtalte symptomer.«
I tillæg kan vi snart være i stand til at få den samme information, som forskerne fandt med PET-scanninger i studiet, ved at tage en blodprøve.
Det er ikke så overraskende, at det at få at vide, at man ikke har Alzheimers-forandringer, kan reducere angst og depression, siger Geir Selbæk.
»Men intuitivt kan man blive fristet til at tro, at information om, at man oplever sådanne forandringer, ville øge både angst og depression.«
Men det tyder det nye studie ikke på, hvilket stemmer overens med andre nylige studier, fortæller forskeren.
»Det er vigtigt at tage med, når vi skal planlægge, hvordan vi skal organisere diagnostik og behandling af demens i fremtiden.«
Uønsket resultat
Et af studiets andre fund er, at motivationen til at foretage livsstilsændringer faldt, efter at deltagerne modtog resultaterne af undersøgelsen.
»Det gjaldt både dem, der ikke fik påvist hjerneforandringer, og i mindre grad dem, der fik påvist forandringer,« siger Geir Selbæk.
Det er forståeligt, især for dem, der modtog positiv information, siger han.
»Men det er ikke ønskeligt, da livsstilsændringer er vigtige for at forebygge fremtidig kognitiv tilbagegang, uanset om der blev påvist hjerneforandringer eller ej.«
En hel del med billeddiagnostiske fund
Resultaterne af det nye studie er nyttige, men skal fortolkes med forsigtighed, siger Geir Selbæk.
Deltagerne i studiet havde en række risikofaktorer for demens og deltog i andre studier, der undersøgte demensforebyggelse.
»De kan derfor have en anden motivation for at modtage denne information end den øvrige befolkning.«
Studiet er også ret lille. I alt 199 personer deltog, men kun 21 af dem viste sig at have Alzheimers forandringer i hjernen.
Disse 21 personer var også betydeligt ældre end den anden gruppe. Medianalderen var 81 år.
Det kan have påvirket, hvordan de reagerede på informationen, påpeger Geir Selbæk.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
