Opdagelse: Almindelig blodtryksmåler kan redde liv

Det er langt fra et dyrt eller avanceret apparat, men bare en helt almindelig blodtryksmanchet – ligesom den, du får sat rundt om armen, når lægen skal måle dit blodtryk.

Men det simple apparat kan formentlig være med til at redde liv blandt patienter, som får en akut blodprop i hjertet, viser en ny dansk undersøgelse.

»Vi kan se i vores undersøgelse, at de patienter, som er blevet behandlet med blodtryksmanchetten, har en lavere dødelighed, og de får også færre følgesygdomme efter deres blodprop i hjertet,« siger Hans Erik Bøtker, der er professor på Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Heart Journal.

Klem fra manchetten udløser beskyttende stoffer

Det kan lyde mærkeligt, at patienter med en blodprop i hjertet bliver hjulpet af at få sat en blodtryksmåler på armen. For forskerne bag undersøgelsen er det da også stadig lidt af et mysterium, præcist hvorfor den simple behandling virker.

»Vi ved faktisk ikke rigtigt, hvad det er, der sker, men alle undersøgelser tyder på, at det rent faktisk virker godt for patienterne.«

»Vi mener, at det hænger sammen med, at der opstår iltmangel i armen, når blodtryksmanchetten klemmer på den. Det kan udløse nogle stoffer, som føres med blodbanen op til hjertet og har en beskyttende virkning,« siger Hans Erik Bøtker fra Aarhus Universitetshospital.

Behandlingen »ser rigtig lovende ud«

På Rigshospitalets Hjertecenter i København mener overlæge Thomas Engstrøm, at den nye undersøgelse »ser rigtig lovende ud.«

»Undersøgelsen peger på, at behandlingen måske endda reducerer patienternes dødelighed. Det må man bestemt sige er overbevisende. Men der skal nogle større undersøgelser til, før man med sikkerhed kan sige, at denne her behandling virker,« siger Thomas Engstrøm, som er leder af en forskningsgruppe ved Rigshospitalets Hjertecenter.

Han forsker selv inden for samme område, men har ikke været en del af det nye studie.

Sådan har forskerne gjort

I undersøgelsen har den aarhusianske forskergruppe fulgt 333 patienter i op til fem år efter, at de fik en akut blodprop i hjertet. Halvdelen af patienterne fik en standardbehandling og blev altså ikke udsat for behandlingen med blodtryksmanchetten.

Den anden halvdel fik derimod spændt blodtryksmanchetten rundt om armen, mens de befandt sig i ambulancen på vej til operation – en såkaldt ballonudvidelse (se faktaboks) - for deres akutte blodprop i hjertet.

»I dag kan man allerede diagnosticere patienter med en stor blodprop i hjertet, mens de er i ambulancen. Patienterne bliver så henvist til et hjertecenter for at få lavet en akut ballonudvidelse, og undervejs i ambulancen taler de i telefon med vores vagthavende læge. Han har så spurgt patienterne, om de ville være med til at deltage i undersøgelsen,« forklarer Hans Erik Bøtker.

Blodforsyning til armen blev stoppet

Hvis en patient takkede ja til at deltage i undersøgelsen, spændte en ambulanceredder blodtryksmanchetten rundt om patientens overarm. Herefter blev manchetten pumpet op til et tryk på 200 mm Hg, så blodforsyningen til armen stoppede.

Behandlingen stod på i fem minutter og blev gentaget fire gange med fem minutters mellemrum.

De første resultater af behandlingen kunne forskerne se allerede kort tid efter, at blodpropspatienterne var blevet opereret og havde fået deres ballonudvidelse.

Her skannede de nemlig patienternes hjerter for at se, hvor stor en skade blodproppen havde gjort på muskulaturen i hjertet.

»Der kunne vi se, at skaden var mindre hos de patienter, som havde fået behandling med blodtryksmancheten,« siger Hans Erik Bøtker.

Blodtryksmanchet gav lavere dødelighed

Resultatet fra skanningen af patienternes hjerter fik forskerne publiceret allerede i 2010. Siden da har forskerne fulgt de samme patientgrupper for at se, hvordan patienterne klarede sig efterfølgende.

»Vi har fulgt patienterne i op til fem år, og vi har blandt andet holdt øje med, hvor mange patienter der døde, og hvor mange der viste tegn på hjertesvigt eller fik en ny blodprop. Og vi kunne se, at der var færre patienter, som fik nye hjertesygdomme eller døde, i den gruppe af patienter, som havde fået behandling med blodtryksmanchetten,« siger Hans Erik Bøtker.

Han fortæller, at 11 af de patienter, som blev behandlet med blodtryksmanchetten, er døde i dag, mens tallet er 21 i den patientgruppe, som fik en standardbehandling – og som altså ikke fik blodtryksmanchetten spændt om armen.

»Det kræver en undersøgelse med flere patienter, før vi kan sige om behandlingen virkelig virker så godt, som vi tror. Derfor går vi nu i gang med undersøgelse på landsplan, hvor der skal indgå 2.300 patienter, som skal behandles på samme måde,« siger Hans Erik Bøtker.

Forskningen begyndte på grise

Hans Erik Bøtkers forskergruppe begyndte at forske i teknikken allerede omkring årtusindskiftet.

I første omgang lavede han sine undersøgelser på grise, hvor han efter samme princip som med blodtryksmanchetten skabte iltmangel i bagbenet ved at spænde en snor rundt om grisens bagben.

Da grisene senere fik deres hjerte opereret med en ballonudvidelse, viste de ligesom menneskene tegn på at have gavn af behandlingen, fortæller Hans Erik Bøtker.

Iltmangel kan også skabes ved hjælp af ballon

I virkeligheden har forskerne i flere årtier haft mistanke om, det kunne have gavnlig effekt at skabe iltmangel i en kropsdel inden en operation. Blandt læger er teknikken kendt under navnet perkonditionering, og på Rigshospitalet forsker Thomas Engstrøm også i teknikken.

»Vi har valgt at gribe det an på en lidt anden måde end i Aarhus, men i virkeligheden er der tale om samme princip.«

»I Aarhus skaber de iltmangel i armen ved hjælp af blodtryksmanchetten, men vi har i øjeblikket en undersøgelse kørende, hvor vi i stedet skaber iltmangel lokalt i hjertet. Det gør vi med den samme ballon, som vi bruger til selve ballonudvidelsen. Men det er i bund og grund præcis samme tankegang om, at iltmanglen udløser nogle stoffer, som på en eller anden måde beskytter hjertet,« siger overlæge Thomas Engstrøm.

Hvad er det for nogle stoffer, der udløses ved behandlingen?

Der foregår i øjeblikket flere undersøgelser, som skal forsøge at klarlægge, hvad det er for nogle gavnlige stoffer, som kroppen udløser, når den udsættes for perkonditionering.

»Vi har blandt andet lavet nogle dyreforsøg, hvor vi har undersøgt mekanismerne bag behandlingen. Men vi leder stadig efter, hvad det kan være for nogle stoffer, og vi ved det ikke endnu.«

»Alt tyder på, at nogle stoffer, som kaldes endorfiner kan være involveret. Det er de samme stoffer, som frisættes, når man løber og træner meget. Men vi tror ikke, at endorfinerne er alene om at give den gavnlige effekt,« siger Hans Erik Bøtker.

Hjælper måske også andre typer patienter

En række undersøgelser tyder også på, at perkonditionering ikke kun hjælper patienter med akut blodprop i hjertet. For nyligt viste en tysk undersøgelse for eksempel, at patienter, som får lavet en bypassoperation - en af de hyppigste hjerteoperationer i den vestlige verden – formentlig også kan have gavn af perkonditionering.

»I den tyske undersøgelse lavede de præcis det samme trick med at putte blodtryksmanchetten på patientens arm inden operationen. Her fandt de, at den skade, som man påfører hjertet på grund af det operative indgreb, var mindre blandt de patienter, som var blevet behandlet med blodtryksmanchetten,« siger Thomas Engstrøm fra Rigshospitalet.

Ifølge Thomas Engstrøm tyder nogle indledende undersøgelser blandt andet også på, at patienter med blodpropper i hjernen kan have gavn af perkonditionering med en blodtryksmanchet.

Billig behandling uden bivirkninger

»Tanken bag det hele er, at når man udsætter kroppen for iltmangel, så er det en form for stress. Det betyder, at kroppen vænner sig til et vist stressniveau, og når man så efterfølgende får en operation, så er kroppen bedre forberedt på de problemer og den stress, som alle operationer medfører. Det er altså populært sagt en måde at forberede kroppen på det operative indgreb,« siger Thomas Engstrøm.

Han kunne godt forestille sig, at perkonditionering i fremtiden blev en udbredt behandlingsform.

»Pointen med blodtryksmanchetten er, at det er en nem behandling, og i princippet kunne man udføre den hjemme i dagligstuen, mens man venter på ambulancen – der kunne jo ligge en instruks i pakken, når man købte blodtryksmanchetten. Hvis det virkelig viser sig, at denne her behandling virker, så er den jo meget billig og praktisk talt uden bivirkninger. Det gør lidt ondt at få den spændt rundt om armen, men ellers er der ingen bivirkninger,« slutter Thomas Engstrøm.