Er der sammenhæng mellem immunsystemet og skizofreni og depression?
Forskere har fundet graverende huller i vores viden om sammenhængen mellem psykiske lidelser og immunsystemet. Nyt stort studie er sat i søen.
Forskere kæder skizofreni og depression sammen med immunsystemet

Hjernen er omgivet af rygmarvsvæske, som løber ned langs rygraden. Væsken er det tætteste vi kommer på at få et billede af, hvordan hjernen har det. (Foto: Shutterstock)

Forestil dig, at dit immunforsvar tror, at din hjerne er en bakterie. Det begynder at gå til angreb på hjernen for at helbrede dig. Pludselig føler du dig syg, du hallucinerer og får bevægelsesforstyrrelser.

Studiet undersøger ...
  • For første gang har forskere set på alle eksisterende studier, der undersøger rygmarvsvæsken for spor fra immunsystemet hos patienter med skizofreni og depression.
  • Rygmarvsvæsken kan nemlig afsløre, om der er sammenhæng mellem immunsystemet og visse psykiske lidelser.
  • Det kan du læse mere om i boksen under artiklen.  

Det lyder måske som noget fra en horror-film, men ikke desto mindre er ovenstående faktisk en vaskeægte sygdom med det mundrette navn 'anti-NMDA receptor encephalitis'.

Sygdommen er bare ét eksempel på, at der findes stærke sammenhænge mellem krop og sind.

I århundreder har forskerne haft en stærk mistanke om, at immunforsvaret og psykiske lidelser mere generelt kunne hænge sammen, og derfor satte en forskergruppe sig for nylig for at gennemgå den eksisterende forskning på området.

Men de fandt først og fremmest, at en stor del af forskningen havde alvorlige mangler.

»Der har været forbavsende få gode studier. Ud af de i alt 6.571 studier vi indsamlede, fandt vi kun 112, der reelt så på spor fra immunforsvaret i rygmarvsvæsken, hos patienter med depression eller skizofreni,« forklarer Michael Eriksen Benros, der er læge og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København og seniorforsker bag gennemgangen af den tidligere forskning.

Immunsystemet
  • Er kroppens forsvar mod udefrakommende infektioner, herunder bakterier, virusser og lignende.
  • I knoglemarven dannes monocytter. De udvikler sig til brissel, milt og lymfeknuder, der kan binde de udefrakommende bakterier m. m.
  • Når bakterierne er 'fanget' på eksempelvis en lymfeknude, udløses en betændelsesreaktion, hvor kroppen producerer såkaldte antistoffer.
  • Antistofferne kan finde og være med til at ødelægge de udefrakommende bakterier.

Kilde: Mette Ødegaard Nielsen, Den Store Danske

Kun 32 af de 112 studier anvendte raske kontrolgrupper, som gør det muligt at se på forskellen mellem de raske og syge patienters immunforsvar.

Sammen med sin forskergruppe har Michael Eriksen Benros nu sat et nyt stort studie i søen for at få fyldt nogle af hullerne i vores viden ud.

Forskerne fandt tre overordnede mangler

Det nye studie kommer til at sammenligne en stor gruppe raske og syge mennesker over flere år og dermed forhåbentlig give os en langt større viden om sammenhængen mellem kroppens immunforsvar og psykiske lidelser.

Men før vi vender blikket mod fremtiden og den nye forskning, skal vi først lige forstå, hvilken viden det er, vi mangler.

Forskernes resultater peger på tre overordnede problemer ved vores nuværende viden:

  • De eksisterende studier, der undersøger rygmarvsvæske, har så mange metodiske problemer, at forskerne stadig mangler bevis for, at der er en sammenhæng mellem immunsystem og psykiske lidelser. Det er vigtigt at være sikker på, at der ikke blot er et tilfældigt sammenfald hos en lille gruppe patienter.
  • Hvis forskerne med nye, mere grundige studier får bevist en sammenhæng, mangler vi stadig at finde ud af, hvad der kommer først: Er det immunsystemet, der skaber problemer, som fører til psykiske lidelser, eller opstår reaktionerne fra immunsystemet på grund af den psykiske lidelse?
  • Hvis det er den psykiske lidelse, som opstår på grund af en reaktion fra immunsystemet, skal vi også finde ud af, hvorfor denne reaktion opstår.

Hænger krop og sind sammen?

Viden om psykiske lidelser er ikke kun vigtig for den gruppe patienter, det omhandler, men for hele vores forståelse af sammenhængen mellem krop og sind.

»Det er et virkelig vigtigt budskab, at vi skal tænke krop og psyke sammen. Ikke kun for os forskere, men for den måde samfundet forstår psykiske lidelser generelt,« siger Sonja Orlovska-Waast.

Hun er læge og ph.d.-studerende ved Psykiatrisk Center København og førsteforfatter på den nye gennemgang af de tidligere studier.

Gennemgangen er en såkaldt metaanalyse, hvilket betyder, at forskerne har indsamlet og sammenlignet al eksisterende viden om emnet. Deres resultater er udgivet i det anerkendte videnskabelige Nature-tidsskrift Molecular Psychiatry og har skabt grobund for, at et nyt stort studie er sat i søen.

Depression og skizofreni
  • Skizofreni er en fællesbetegnelse for mange forskellige skizofrene sindslidelser. Fælles for dem er symptomer som vrangforestillinger og hallucination.
  • Når man har en depression, er man nedtrykt, fortvivlet og trist over lang tid, og man føler ikke lyst og glæde. 
  • Psykiske sygdomme kan variere meget fra person til person.

Kilder: Sonja Orlovska-Waast, Psykiatrifonden: Skizofreni og depression

Vi behandler allerede

Selvom de tidligere studier har mange mangler, mener forskerne bag gennemgangen, at de kan pege på en sammenhæng mellem immunsystemet og psykiske lidelser såsom skizofreni og depression.

Faktisk er hypotesen så stærk blandt fagfolk, at man allerede i dag behandler en meget lille gruppe psykiatriske patienter med en anden type medicin.

Det fortæller Mette Ødegaard Nielsen, der er klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og ikke har deltaget i gennemgangen af de tidligere studier.

»Der er allerede en lille gruppe patienter, hvor vi ved, at immunsystemet er gået til angreb på områder i hjernen, fordi det mener, at disse områder ligner en bakterie,« fortæller hun.

De patienter behandles med en helt anden type medicin end de patienter, hvor vi ikke kan påvise sådan en sammenhæng.

Psykose
  • ’Psykotiske tilstande’ kan optræde inden for mange forskellige psykiske lidelser. Ses ofte hos patienter med skizofreni.
  • Når man er psykotisk, kan man ikke skelne virkelighed fra fantasi, eksempelvis om man bliver overvåget og forfulgt.
  • Psykoser kan både vare længe, opstå akut eller være forbigående.

Kilder: Sonja Orlovska-Waast, Region Sjælland Psykiatri/Psykotiske tilstande 

»Derfor vil det have en kæmpe betydning for fremtidig behandling, hvis nye studier kan finde flere undergrupper af patienter, hvor immunforsvaret spiller en rolle i deres sygdomsudvikling,« siger Mette Ødegaard Nielsen.

Denne pointe vinder genklang hos Michael Eriksen Benros, der er en af forskerne bag gennemgangen.

»Immunsystemet bliver kædet sammen med flere og flere sygdomme, både fysiske og psykiske. Man har også fundet gener, der er bestemmende for immunsystemet, som kan øge risikoen for psykiske lidelser,« fortæller han.

Vi kender ikke årsagerne

En af de tre overordnede udfordringer, som forskerne står overfor, er at finde ud af, hvorfor immunsystemet skaber problemer i hjernen.

Forklaringen om, at immunsystemet fejlagtigt tror, at hjernen er en bakterie, som skal bekæmpes, er nemlig blot en af flere. 

Der kan også opstå virkelige infektioner i hjernen, og i begge tilfælde vil immunsystemet reagere ved at danne en betændelsesreaktion i forsøget på at helbrede. Forskerne tror, det er denne betændelses-lignende reaktion, der hænger sammen med den psykiske lidelse. 

Man ved ikke, hvorfor der opstår betændelser i hjernen, eller hvorfor immunforsvaret i nogle tilfælde kan angribe hjernen, som om den var en bakterie. Men der er mere, vi ikke har viden om. Det er nemlig heller ikke til at sige, hvad der kommer først: Den betændelses-lignende reaktion eller den psykiske sygdom.

»Det her er selvfølgelig også et spørgsmål om hønen eller ægget. Denne nye gennemgang af tidligere studier kan ikke svare på, om det er betændelsestilstanden eller den psykiske sygdom, der kommer først,« påpeger Søren Riis Paludan, der er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og har vurderet studiet for Videnskab.dk.

Han mener, at det er et vigtigt felt at blive klogere på.

»Det er enormt relevant, og der er behov for, at nogle foretager mere grundige, kliniske studier. Sammenhængen mellem immunsystem og psykiske lidelser er stadig en udbredt og uafklaret diskussion indenfor mange fagområder,« siger Søren Riis Paludan.

Nyt studie søsat

Selvom forskerne bag gennemgangen af de tidligere studier ser tegn på, at der er sammenhæng mellem immunsystemet og psykiske lidelser i de tidligere studier, så har det været lige så vigtigt at opdage, at der mangler grundig forskning på området, fortæller Sonja Orlovska-Waast.

»Nogle af de eksisterende studier peger på, at der er en lille gruppe patienter med depression og skizofreni, som muligvis har en grad af betændelse i hjernen. Men en del af studierne peger også på det modsatte. Resultaterne lægger derfor op til, at der laves større, kliniske studier, som kan gøre os klogere,« siger hun.

Derfor har forskerteamet, med Michael Eriksen Benros i spidsen, nu taget de første skridt til et nyt, stort projekt i Region Hovedstadens psykiatri, som de kalder 'Psych Flame'.

Studiet kaldes et klinisk studie, fordi det bygger på information fra både syge og raske mennesker, der er i kontakt med sundhedssystemet.

»Alle der bliver indlagt for første gang med begyndende psykose-lignende symptomer, skizofreni eller depression, vil blive spurgt, om de har lyst til at deltage i studiet og finde ud af, om deres symptomer kunne hænge sammen med en betændelsestilstand i hjernen,« forklarer Michael Eriksen Benros.

Studiet, der er støttet af Lundbeckfonden og Danmarks Frie Forskningsfond, kommer til at omfatte 300 personer – 200 patienter og en rask kontrolgruppe på 100 personer. Projektet vil løbe over de næste to til tre år.

En hjerne i brand

Mistanken om en sammenhæng mellem psykiske sygdomme og immunsystemet har længe eksisteret blandt fagfolk inden for psykiatrien.

Det fortæller Mette Ødegaard Nielsen, klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved KU.

»For seks år siden udgav journalisten Susannah Cahalan bogen 'Brain on Fire', om oplevelsen af, at hendes immunforsvar af endnu uforklarlige årsager udviklede et antistof, som gik til angreb på hendes hjerne og medførte en psykose,« siger hun.

Læger har længe kendt til sygdomme, som kan påvirke psyken, men Susannah Calahan skabte mere oplysning og opmærksomhed omkring emnet, både hos den almene befolkning, men også blandt forskere.

»Hypotesen om en sammenhæng mellem immunsystemet og psykiske lidelser er ikke ny. Men det direkte fund at et antistof, som angreb specifikke områder i hjernen, styrkede denne hypotese, så den fik øget fokus,« siger Mette Ødegaard Nielsen.

Men hvem er Susannah Cahalan? Jo, hun er en amerikansk journalist, som i 2013 skrev en bredt anerkendt erindringsbog om hendes specielle sygdomsforløb. Susannah Cahalan var nemlig en af de første patienter hvor sammenhængen mellem immunsystem og psykiske sygdomme blev opdaget.

Som 24-årig var hun ansat på en af USA's ældste aviser 'New York Post', da hun pludselig blev meget syg. Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad hun fejlede, og der gik længe, før hun blev diagnosticeret med sygdommen 'anti-NMDA receptor encephalitis'.

Sygdommen er en autoimmun sygdom og indebærer, at immunsystemet ved en fejl tror, at en rask kropsdel (her hjernen) er en bakterie og begynder at producere antistoffer, som går til angreb på den for at helbrede.

Det skabte en betændelses-lignende reaktion i Susannah Cahalans hjerne, som medførte hallucinationer, personlighedsændring, vrangforestillinger, bevægelsesforstyrrelse (katatoni) og mindre epileptiske anfald.

Lægerne antog, at symptomerne var et tegn på sindssygdom, indtil de fandt ud af, hvad hun egentligt fejlede.

Finder man ud af, at en psykisk lidelse skyldes en betændelses-lignende reaktion i hjernen, kan det behandles med blandt andet immundæmpende medicin.

Det mindsker risikoen for, at patienterne bliver ved med at lide af de psykiske symptomer såsom psykose, og i dag er Susannah Cahalan igen velfungerende og næsten uden symptomer.

Kilder: The Guardian, Mette Ødegaard Nielsen, Sonja Orlovska

Sådan tester forskerne for betændelse i hjernen
CSF, rygmarvsvæske, cerebrospinalvæske, immunsystem, psykiske lidelser, skizofreni, depression

Hjernen er omgivet af rygmarvsvæske, som af fagfolk kaldes cerebrospinalvæske (CSF). Rygmarvsvæsken løber også ned langs rygraden og er forskernes bedste mulighed for at få et indblik i, hvordan vores hjerne har det. (Foto: Shutterstock/Pixlr/Piktochart/Videnskab.dk)

Selvom betændelses-lignende tilstande i hjernen kan opstå af flere årsager, og man ikke helt ved, hvorfor det sker, er forskerne dog sikre på, hvordan man undersøger, om der er betændelse i hjernen.

Hjernen ligger nemlig og skvulper rundt i rygmarvsvæske, på fagsprog cerebrospinalvæske (CSF), som også løber ned langs rygraden. Ved at tage en prøve fra ryggen, kan forskerne teste væsken for spor efter et aktivt immunsystem eller infektioner i hjernen.

Spor fra et aktivt immunsystem er tegn på en betændelseslignende tilstand, og fordi væsken ligger omkring hjernen, kan de regne ud, at tilstanden må være i hjernen.

Men denne type prøver tages sjældent hos psykiatriske patienter, fortæller Michael Eriksen Benros, der er læge og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København, og en af forskerne bag studiet.

»Indtil nu har man mest taget blodprøver hos psykiatriske patienter, men man har manglet grundige studier af, hvordan rygmarvsvæsken ser ud hos disse patienter,« fortæller han.

Der er derfor ikke meget erfaring med sammenhængen mellem psykiske lidelser og vores immunsystem, og det afspejler sig i den eksisterende forskning.

Men selvom man ikke plejer at teste rygmarvsvæske, så er det mere effektivt end at se på blodet, mener Søren Riis, der er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

»At se på rygmarvsvæsken er det helt rigtige at gøre i den her sammenhæng. Den er meget tættere på hjernen end blodbanerne, så hvis man skal opfange en betændelsestilstand, skal niveauet være ekstremt højt, hvis det skal nå helt ud i blodbanerne. Rygmarvsvæsken er mere præcis,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker