Tænk, hvis du kunne finde ud af, om du potentielt havde endometriose eller kræft i underlivet, blot ved at se ned i et menstruationsbind?
Det har forskere nu testet med en ny teknologi, og resultaterne af det er udgivet i et nyt studie i tidsskriftet Advanced Science.
Forskerne har udviklet teknologien MenstruAI, som er et menstruationsbind med en indlagt teststrimmel. Testen minder om en covid-19-test, bare med blod fremfor spyt.
Med det blotte øje vil man kunne se, om teststrimlen skifter farve under menstruation. I så fald kan det være tegn på, at der findes særlige stoffer i blodet, som kan afsløre sygdomme i underlivet, også kendt som biomarkører.
Teststrimlen er ligeledes forbundet til en app, som efter menstruationen vil give en grundig analyse af blodet.
Menstruationsblod har derfor potentialet til at hjælpe kvinder med tidlig varsel om forskellige sygdomme, mener forskerne bag.
»Indtil nu er menstruationsblod blevet set som affald. Vi kan nu vise, at det er en værdifuld kilde til information,« siger postdoc Lucas Dosnon ved ETH Zurich, der er hovedforfatter til studiet, i en pressemeddelelse.
Måle på menstruationsblod
Når en kvinde har eksempelvis æggestokkræft eller endometriose, vil flere proteiner vise sig i blodet.
For at kunne teste MenstruAI, tog forskerne udgangspunkt i tre af disse proteiner, som kaldes biomarkører: CRP, CEA og CA-125.
CA-125 er et protein, som kan være forhøjet, hvis man har endometriose eller æggestokkræft.
Forskerne testede både blod fra blodårerne og menstruationsblod fra ti raske patienter.
Derefter blev de raske blodprøver ‘spiket’ ved at tilsætte biomarkører for underlivssygdomme.
Da man på teststrimlen kunne se, at farven ændrede sig, kunne forskerne bekræfte, at man kunne måle biomarkører i menstruationsblodet.
»Det er altid spændende at se på alternative komponenter, som man kan måle, screene og diagnosticere med,« siger Maria Rossing, der er klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet.
»Som udgangspunkt må man sige, at det er nytænkende og innovativt,« siger hun om studiet, som hun har læst for Videnskab.dk.
På nuværende tidspunkt bruger man ikke menstruationsblod til at screene for sygdomme i underlivet. Men det kan ikke udelukkes, at vi måske kan komme til at se det i fremtiden.
Det kan for eksempel ikke udelukkes, at man vil kunne måle på biomarkører i menstruationsblod, netop for at se om kvinder lider af muskelknuder eller endometriose i livmoderen, siger Maria Rossing. Men biomarkørerne for disse lidelser er ikke kortlagt endnu.
»Det er alt for tidligt at spå om anvendelsen af biomarkører i menstruationsblod. Men det er da en start, at forskerne er innovative.«
»Det er interessant at tænke i nye baner,« siger hun.
Langtfra den perfekte screeningsmarkør
Maria Rossing har dog nogle forbehold for studiet, der er i sin meget »tidlige fase«, konstaterer hun.
Selvom det ville være belejligt, er de anvendte biomarkører i studiet ikke specifikke nok til alene at kunne stille diagnosen for eksempelvis æggestokkræft.
»Når man i større studier har målt for CA-125-proteinet i en blodprøve, har man ikke kunne vise evidens for, at den alene kan fungere som en screeningsmarkør for æggestokkræft,« siger Maria Rossing.
Et stort review-studie viser for eksempel, at CA-125 som biomarkør i de tidlige stadier ikke har forbedret patienternes overlevelse.
Hvis man tester en masse raske kvinder uden symptomer, ville CA-125 i blodet ikke være nok til at konkludere, at de havde æggestokkræft. For eksempel kan niveauet af CA-125 stige under menstruationen, graviditet og ved godartede cyster, hvilket vil give en falsk positiv test, siger hun.
I dag tester man derfor kun for CA-125 i blodet, hvis patienten i forvejen har symptomer på æggestokkræft.
I studiet tester de kun blod fra raske patienter. Derfor ville det også højne studiets kvalitet, hvis man testede menstruationsblod fra patienter med endometriose eller kræft i underlivet, siger Maria Rossing.
Forskerne bag studiet siger, at MenstruAI ikke skal erstatte en diagnose, men kan være et varsel om, hvornår man burde overveje at tage til sin læge.
Æggestokkræft opdages sent
Netop æggestokkræft er en svær kræftsygdom, da sygdommen ofte opdages sent, hvor den allerede har bredt sig, siger Maria Rossing.
Hvert år får cirka 535 kvinder konstateret æggestokkræft, ifølge Kræftens Bekæmpelse. Sygdommen rammer oftest kvinder over 60 år.
Modsat brystkræft, hvor et symptom kan være en knude i brystet, så er der med æggestokkræft ikke symptomer i de tidlige stadier af sygdommen. Derfor kan den udvikle sig længe, før diagnosen stilles.
Selvom brugen af menstruationsblod til at opspore sygdomme er spændende, er der stadig mange udfordringer, før metoden, hvis nogensinde, vil kunne anvendes i praksis, siger Maria Rossing.
Lige nu screener man ikke for kræft i æggestokkene, da der ikke findes en screeningstest, der er god nok. Selv hvis man har en nogenlunde metode, skal man lave en vigtig afvejning af for/imod-argumenterne, inden man indfører en større screeningsindsats.
»Hver gang man bruger ressourcer på et område, er der et andet område, der måske ikke får tilføjet ressourcer. Så der skal være en signifikant gevinst ved at lave en tidlig screeningsindsats,« siger hun.
»For nuværende findes der ikke en god screeningsmetode for æggestokkræft. Men mon ikke det kommer en dag, kan man håbe.«
