I århundreder har kvinders sundhed været et forsømt kapitel i forskningen.
Nu vil regeringen rette op på skævheden ved at investere160 millioner kroner i et nyt såkaldt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed.
Vi ved endnu ikke, hvad det nye center kommer til at forske i.
Derfor har vi på Videnskab.dk talt med tre forskere, der arbejder med kvinders sundhed, for at høre deres bud på, hvad centeret skal kaste sig over.
\ Nyt fokus på kvinders sundhed
Der har været et stort fokus på kvinders sundhed det seneste år, og det er ikke længere nogen hemmelighed, at Danmark halter pinligt efter, når det handler om forskning i kvindekroppen.
»Kvinders smerter og sygdomme er blevet negligeret,« lyder det for eksempel i en artikel fra TV2.
På Berlingske skriver Monika Rubin (M) i en kommentar, at: »fordi forskning og behandlingsmetoder historisk set har taget udgangspunkt i mænd, risikerer kvinder at blive fejldiagnosticeret og under- eller overbehandlet.«
Derfor mener danske forskere, at regeringens 160 millioner kroner til et nyt center for forskning i kvinders sundhed falder på et tørt sted.
Et vigtigt skridt efter århundreders efterslæb
Maria Hybholt er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Hun forsker i samfundsmæssige problemstillinger i relation til kvinders hverdagsliv og sundhed.
»160 millioner kroner er selvfølgelig ikke nok til at dække århundreders forskningshul, men det er en rigtig god start, og potentialet her er enormt,« siger hun til Videnskab.dk.
Hun håber, at centret kan være med til at skabe og understøtte stærke forskningsmiljøer i Danmark, som kan gøre en reel forskel for kvinder.
Også Lasse Gliemann, lektor i humanfysiologi ved Københavns Universitet, er positiv:
»Det sender et vigtigt politisk signal om, at kvinders sundhed bliver taget alvorligt.«
1. Kvinders overgangsalder
Maria Hybholt vil gerne slå et slag for, at forskning i kvinders overgangsalder får en central plads på det nye center.
Hun leder sammen med Lasse Gliemann det tværfaglige forskningsprojekt Kvinder i Sund Overgang (KISO), som samler forskellige forskningsprojekter om overgangsalderen.
Et af projekterne er KISO Surveyen, en stor national spørgeskemaundersøgelse, der undersøger, hvordan danske kvinder oplever overgangsalderen.
For nylig kunne forskerne fortælle, at 97 procent af de adspurgte kvinder i deres undersøgelse oplever symptomer i en eller anden grad som hedeture, søvnproblemer og ømme led.
»De, der er hårdest ramt, oplever gener, der kan minde om sygdomslignende tilstande, og for dem vil medicinsk behandling være en nødvendig løsning for at kunne fungere i hverdagslivet.«
Selvom overgangsalderen ikke er en sygdom, og heller ikke bør ses sådan ifølge Maria Hybholt, er undersøgelsen med til at understrege, at overgangsalderen er en væsentlig sundhedsmæssig udfordring for langt størstedelen af kvinder i Danmark.
»Overgangsalderen er en central livsfase, hvor samfundets beslutningstagere burde tage ansvar for løsninger, der støtter alle kvinder - ikke kun den lille gruppe med behov for medicinsk behandling, men også den store majoritet, som kan få stor gavn af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag.«
\ Centerets forskning skal favne nuancerne
Maria Hybholt håber ikke alene, at centeret fokuserer på kvindesygdomme, men at det samtidig kan bidrage med viden om trivsel, forebyggelse og livskvalitet.
»For eksempel i forhold til overgangsalderen: Hvad kan kvinder selv gøre? Hvordan kan man forberede sig bedst muligt og håndtere det? Hvordan kan familien, arbejdet og sundhedsvæsenet støtte op?«
Hun peger på, at hvis man har forstående kolleger og en fleksibel arbejdsplads, så kan symptomerne ofte blive lettere at håndtere.
»To kvinder kan have de samme symptomer, men deres oplevelse og håndtering afhænger af de sociale rammer omkring dem. En med fleksibelt arbejde, støttende partner og en praktiserende læge med tid og viden står langt bedre end en med fysisk krævende arbejde, en uinteresseret partner og en læge uden indsigt i overgangsalderens kompleksitet.«
Derfor opfordrer hun til, at man forsker i, hvordan både sundhedsvæsen og arbejdsmarkedet bedre kan rumme de sundhedsmæssige udfordringer, kvinder i overgangsalderen kan opleve.
2. Voldsudsatte kvinder og familier
Ditte Søndergaard Linde, som er lektor med speciale i kvinders sundhed, kalder det Nationale Center for Forskning i Kvinders Sundhed for både »fantastisk,« »vigtigt« og »tiltrængt.«
»Der er mange tilstande, som er unikke for kvinder, eller hvor kvinder er særligt sårbare, og som har fået alt for lidt opmærksomhed, i forhold til hvor udbredte de er, og hvilken sygdomsbyrde de udgør,« siger lektoren ved Kliniske Institut og Gynækologisk Obstetrisk Forskningsenhed - OUH og Svendborg Sygehus.
Et af hendes fokuspunkter er voldsudsatte kvinder og familier.
Hun arbejder blandt andet med, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at opspore og støtte tidligere, for eksempel i forbindelse med graviditet og fødsel.
Under en graviditet vil mange voldsudsatte kvinder nemlig møde sundhedsvæsenet, samtidig med at de kan være åbne for forandring.
»Derfor spørger vi gravide ind til konflikter og vold i parforholdet og tilbyder tidlig støtte.«
Ditte Søndergaard Lindes arbejde afhænger af et stærkt samarbejde på tværs af hospitaler, praktiserende læger, kommuner, psykologer og NGO’er som Dansk Kvindesamfund.
Samarbejdet er altafgørende for kvinders sundhed, og hun håber, at et nationalt center kan styrke det yderligere.
»Hvis man i stedet for at konkurrere om de samme midler etablerer et nationalt center, hvor formålet er samarbejde, og hvor man samler de stærkeste kræfter på tværs af regioner, fagområder og sektorer, så vil det være en stor fordel for alle.«
»Jeg tror, det vil gavne kvinders sundhed generelt.«
3. Fokus på livskvalitet
Lasse Gliemann er enig i, at regeringens bud på et forskningscenter dedikeret til kvinder er en rigtig god idé. Faktisk foreslog han noget lignende for et par år siden.
»Dengang mente jeg, at beløbet burde være lidt højere end de 160 millioner kroner, regeringen tilbyder, men idéen er den samme,« siger han grinende til Videnskab.dk.
Sammen med Maria Hybholt står Lasse Gliemann bag forskningsprojektet Kvinder I Sund Overgang (KISO).
Lasse Gliemann har mange idéer, når det kommer til regeringens center for kvinders sundhed og kvinderelaterede sygdomme.
Centeret skulle ikke kun forske i sygdomme og finde kure for lidelser, men også have fokus på kvinders livskvalitet. Det handler blandt andet om at skabe nogle strukturer, der gør livet for kvinder lettere, mener Lasse Gliemann:
»Mange kvinder fortæller for eksempel, at det ville hjælpe meget, hvis de kunne møde på arbejde lidt senere om morgenen, når de har det værst. Det ville jo være bedre, hvis de arbejdede fem timer i stedet for at blive sygemeldt, men det kræver, at der er mulighed for fleksibilitet på arbejdspladsen.«
Derfor ligger der også en opgave i at oplyse mænd og resten af samfundet om, hvad kvinder går igennem. Information, som også ville komme kvinderne til gavn.
»Mange af de kvinder, vi taler med, ønsker bare viden og indsigt – at forstå, hvad der sker i kroppen, og om de selv kan gøre noget. Mange af dem ønsker faktisk ikke hormonbehandling.«
»At forstå, hvad der sker i kroppen, kan i sig selv mindske ubehaget.«
Han pointerer, at overgangsalderen er en livsfase, hvor mange kvinder har lyst til at gøre noget godt for deres krop og sind, og at det derfor er et godt tidspunkt at arbejde med forebyggende indsatser.
»Vi mangler bare rigtig meget viden om, hvilken type motion, kost og så videre der er bedst for at mindske symptomerne og forbedre livskvaliteten i overgangsalderen. Det skal vi forske i – forebyggelse er
trods alt en bedre forretning for samfundet end behandling.«
