Du er ‘indehaver’ af et syndrom, hvis du nyser, når du kigger direkte ind i et skarpt lys.
Autosomal Dominant Compelling Helioopthalmic Outburst, kaldes det på fagsprog, eller achoo-syndromet, som det logisk nok og lidt mere mundret er forkortet til.
»Det er faktisk et gen, som gør, at nogen af os oplever det oftere end andre,« siger Kaveh Rashidi.
Han er læge, forfatter og i Norge kendt for blandt andet podcasten ‘God bedring’ hos NRK, Norges nationale public service-udbyder af radio og tv. Det var også her, han først talte om fænomenet.
Nys har ikke været specielt velkomne i det offentlige rum i løbet af det seneste år, men fordi nys er en ufrivillig refleks, som kroppen bruger for at slippe af med fremmedlegemer og irritationskilder, risikerer vi at nyse når som helst.
Det er i hvert fald tilfældet for pollenallergikere eller personer med achoo-syndromet, men allermest for personer med begge dele.
Der er til og med blevet publiceret adskillige videnskabelige artikler om det lidt kuriøse syndrom.
Elektroder i næseborene
I et studie publiceret i tidsskriftet Nature i 2009 foretog forskere et forsøg med 7 personer.
Alle deltagerne var sunde og raske, og tre af dem havde en forhistorie med nysen som følge af stærkt lys.
Udstyret med elektroder i næseborene brugte forskere strobe- eller halogenlys til at lyse deltagerne i ansigtet. De spekulerede på, om det var muligt at måle i næsen, når det kildede.
Ikke overraskende følte achoo-deltagerne, at det prikkede og kildede, hvorefter de nyste, når lyset ramte deres øjne. Det gjorde kontrolgruppen ikke.
Men på trods af et kraftigt og godt nys fangede elektroderne ikke noget som helst.
Så epicenteret for fænomenet lader ikke til at sidde i næsen. Hvad er det så, der sker?
\ Læs mere
Meget er uvist
Kaveh Rashidi henviser til en anden videnskabelig artikel publiceret i Medical Genetics Summaries i 2012, som opsummerer en del af den viden, som findes om achoo-fænomenet. Og der er meget, vi ikke ved.
»I det omfang, vi ved noget om, hvorfor nogen har det sådan, handler det om, at fornemmelsen eller følelsen af at skulle nyse bliver forstærket af andre stærke, sensoriske indtryk,« forklarer han.
Og sådan et sanseindtryk kan sagtens være lys.
»Det er en slags krydsforbindelse. Man får et stærkt visuelt indtryk, og så gearer hele hjernen sig op på alle sanseindtrykkene. Så pludselig bliver den lille kilden i næsen til noget så stort, at man nyser.«
\ Læs mere
Bud på en evolutionær funktion
Forskningsartiklen fra 2012 forklarer, at vi ikke ved nøjagtigt, hvordan koblingen i hjernen fungerer.
»Man mener, at det måske involverer en overstimulering af de såkaldte somatosensoriske nervesystem,« siger Kaveh Rashidi.
Det somatosensoriske system registrerer sanseindtryk på kroppens overflade som berøring, smerte, temperatur, vibration og ledsans (somatosensoriske funktioner). Men funktionen kan være lidt svær at forstå fra en evolutionær synsvinkel.
»Jeg forestiller mig, at et stenaldermenneske kommer ud i stærkt lys, og at kroppen så tænker: ‘Okay, det er her, det sker!’ Her er dagslys, så alle sanser skal være helt i top. Der skal ske noget.«
»I modsætning til inde i hulen, hvor der formentlig ikke sker så meget. Her er stenaldermennesket nok ikke så aktiveret, men tager det med ro. Det kan tænkes, at det evolutionistisk kommer herfra – at der lige skal skrues et hak op for kroppen.«
Især almindeligt blandt lyshudede
Det er ikke meget usædvanligt at have achoo, men de, der har det, er dog et mindretal, hvis vi skal tro nogle af de studier, som er publiceret om fænomenet.
Nature-artiklen fra 2009 refererer til et andet studie, hvor forskerne undersøgte forekomsten blandt medicinstuderende.
De fandt, at den hyppigste forekomst var blandt mænd, som var lyse i huden; i denne gruppe rapporterede 28 procent, at de oplevede fænomenet.
26 procent af kvinderne med lys hud rapporterede det samme.
Forskerne fandt en markant lavere forekomst blandt mænd og kvinder, som var mørke i huden. I denne gruppe oplevede blot 2 procent, at stærkt lys kunne få dem til at nyse.
\ Læs mere
Kriblen, man ikke mærke
Men Kaveh Rashidi præciserer, at det sjældent er lyset alene, som gør udslaget.
»Der skal allerede være en vis kriblen i næsen,« siger han.
Men det slår journalisten bag denne artikel sig ikke til tåls med: Næste gang han tager en pause fra hjemmekontoret ude i lyset, kommer han til at nyse. Også selvom der ikke er noget, der kribler. Hvordan kan det være?
»Kriblefølelsen er ikke noget, som du mærker eller ved noget om,« påpeger Rashidi.
»Men antagelig kribler det, uden at det er i din bevidsthed. Lidt som, hvis du ikke ser på dit håndled – så kan det være svært at vide, om du har et ur på eller ej. De sensoriske signaler er der, men kroppen er vant til dem og gider ikke være opmærksom,« forklarer han.
Det er lidt det samme princip, der sker i næsen.
»Der kan være noget der; hår eller støv, men du bemærker det ikke, før lyset kommer.«
Tænkte på sex – og nyste
Det er ikke kun lys, der kan fremkalde nys hos nogle mennesker.
En artikel publiceret i Journal of the Royal Society of Medicine i 2008 omtaler nysen forårsaget af orgasme – eller bare ved at tænke på noget seksuelt.
En af forskerne bag den videnskabelige artikel stødte på en midaldrende mand, der sagde, at han nyste ukontrollabelt, når han havde seksuelle tanker. Fænomenet havde fulgt ham gennem voksenlivet.
Forskerne mener, at fænomenet opstår i nervesystemet – lidt på samme måde som med achoo-syndromet.
De mener også, at fænomenet er underrapporteret og arveligt, men at det kan være lidt svært at sige med sikkerhed, simpelthen fordi emnet nok ikke kommer på bane så ofte mellem forældre og børn.
\ Læs mere
Måske lidt farligt, hvis du flyver kampfly
Selvom ordet ‘syndrom’ lyder lidt dramatisk, betyder det egentlig kun ‘et sæt symptomer, der er samlet i en slags kategori eller enhed’.
Og de fleste mennesker, der lever med achoo-syndromet, oplever nok ikke, at hverdagen er dramatisk påvirket.
»Man skal nok være lidt kreativ for at finde ud af, hvilken slags problemer det kan føre til.«
Kaveh Rashidi understreger, at han hidtil ikke har haft patienter i sin lægepraksis, der har rejst spørgsmålet.
Men ret skal være ret – kan syndromet resultere i uheldige eller farlige situationer?
I 1993 publicerede tidsskriftet Military Medicine en videnskabelig artikel, hvor forskere påpegede, at ukontrolleret nysen potentielt kan udgøre en fare for jagerpiloter, hvis de nyser på det forkerte tidspunkt.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
