Ole Møller er sur.
Han nyser hele tiden, og det er han svært utilfreds med.
Mellem to nyseanfald har han derfor sat sig til tasterne og skrevet til Spørg Videnskaben for at få et svar på, hvorfor hans næse ikke vil, som han selv vil.
»I en periode har jeg haft næsten daglige nyseanfald med 10-20 kraftige nys, som kommer ud af den blå himmel. Hvad er det, der trigger nys, og gør de nogen gavn? Og hvad er mekanikken bag dem egentlig?« spørger Ole i sin mail.
Her på redaktionen kan vi godt forstå, at Ole er irriteret. Vi har derfor ringet til den forskningsansvarlige overlæge ved Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling på Aalborg Universitets Hospital, Michael Gaihede, for at få et svar på Oles spørgsmål.
Michael Gaihede har da også et svar til Ole, og det er forholdsvis enkelt:
»Det er faktisk ret simpelt. Et nys er en refleks, som sker, når noget irriterer slimhinden i næsen. Det foregår helt ubevist ved, at der bliver sendt et sensorisk stimuli til hjernen om, at noget irriterer i næsen. Så sender hjernen et signal tilbage om, at kroppen skal nyse, og så gør den det,« forklarer han.
\ Læs mere
Nys renser næsen
Så langt så godt. Men nu da vi har overlægen i røret, kan vi da lige så godt få ham til at komme med hele forklaringen på, hvorfor Ole nyser.
Her starter Michael Gaihede med at fortælle om selve funktionen af nyset.
Nyset har den funktion, at det renser slimhinderne i næsen for irriterende stoffer eller fremmedlegemer. Det kan eksempelvis være støvkorn, et insekt eller en virus.
Det kan også være en lille perle, hvis man er et barn og har været lidt for ivrig med at finde ud af, hvor langt sådan én kan komme ind i næsen.
Når slimhinden bliver irriteret, sender den et signal til hjernen om, at den gerne vil renses, og så sender hjernen signaler tilbage til forskellige muskler i luftvejssystemet, om at de skal på arbejde.
»Der sker så det, at man tager en dyb indånding, hvorefter mellemgulvs- og brystmusklerne presser al luften ud af lungerne med høj fart, så slimen på slimhinden sammen med de irriterende stoffer eller fremmedlegemer kan blive løsnet og skudt ud af næsen,« forklarer Michael Gaihede.
Atju!
\ Læs mere
Nys kommer ubevidst
Når Ole så nyser igen og igen, skyldes det formentlig, at der er en kronisk irritation af næsens slimhinde, så hans krop giver den et forsøg mere. Og ét mere, hvis der er behov for det.
Stakkels Ole kan slet ikke stoppe med at nyse, fordi nys, såvel som hoste og mange andre reflekser, styres ubevidst.
Nys er nemlig vigtige, for hvis Ole ikke nyste, ville irritanter eller fremmedlegemer kunne komme ned i lungerne og give en lungebetændelse. Derfor har kroppen fra naturens side valgt at gøre nysene til reflekser, så Ole og alle os andre ikke får den idé at lade være med at nyse.
Hjernen er nemlig indrettet så snedigt, at den ikke overlader vigtige centrale opgaver til bevidstheden. Det drejer sig eksempelvis om vejrtrækning og hjertemusklens sammentrækning. Men det drejer sig også om nys, host, eller at vi automatisk trækker hånden til os, når vi sætter den på en varm kogeplade.
»Reflekserne handler om at gøre noget her og nu. Der er et element af hensigtsmæssighed i det her. Det skal ske hurtigt, så det i tilfældet med et nys eller et host ikke sker, at irritanter eller fremmedlegemer kommer ned i bronkierne. Reflekser sker på omkring 50 millisekunder. Det vil sige, at på den tid, det tager at blinke med øjnene, har slimhinderne sendt et signal til hjernen, og hjernen har så sendt et signal tilbage til luftvejsmusklerne om, at nu skal de på arbejde,« siger Michael Gaihede.
\ Læs mere
Bussemænd giver ikke nys
Nu tænker Ole måske ‘Hvad så med bussemænd? Hvorfor nyser jeg ikke af dem? De irriterer da også i næsen.’
Svaret på det spørgsmål ligger i næsens anatomi.
De første halvanden centimeter af næsen (cirka så langt, du kan stikke en finger ind) består nemlig af hud, som går fra overlæben og ind i næsen.
Først derefter starter slimhinden, der dækker hele den del af næsen, som sidder inde i ansigtet hele vejen ned til svælget.
Bussemændene opstår i overgangen mellem næsens hud og slimhinden, hvor slimhinden deponerer det snavs, der er blevet fanget af slimhinden længere inde. Det kan være støv, pollen, bakterier og så videre.
»Hvis et fremmedlegeme skal kunne irritere slimhinden nok til, at et nys opstår, skal fremmedlegemet irritere selve slimhinden. Der sker ikke noget, hvis blot huden i næsen bliver irriteret,« forklarer Michael Gaihede.
\ Læs mere
Allergikeres slimhinder bliver lettere irriteret
Vi er ved at have opbrugt vores taletid med overlægen, men på falderebet bliver vi også lige nødt til at høre, hvorfor allergikere nyser mere end andre.
Svaret på det spørgsmål er ifølge Michael Gaihede, at allergikere har hypersensitive slimhinder, der reagerer meget stærkt på eksempelvis græs- og birkepollen, støv eller lignende.
»Allergikeres slimhinder lader sig lettere irritere, og når det sker, kommer nysene. Allergikere reagerer mere på irritationen, end andre mennesker gør, og hvis man har gentagne problemer med nysen ligesom jeres læser her, er det relevant at blive undersøgt for allergi, eksempelvis ved en praktiserende øre-næse-hals-læge,« fortæller Michael Gaihede.
Vi håber, at Ole har fået svar på sit spørgsmål. Vi takker i hvert fald for det og kvitterer med en af vores flotte ‘Spørg Videnskaben’-T-shirts.
Vi takker også Michael Gaihede for at hjælpe Ole med et svar.
Har du et spørgsmål, som du mener, at videnskaben kan svare på, er du mere end velkommen til at sende det ind til os på sv@videnskab.dk.
