Kan psykiske belastninger resultere i fysiske lidelser?
Spørgsmålet har i den seneste tid figureret i ophedede diskussioner om adskillige sygdomme som eksempelvis irritabel tarmsyndrom og ME.
Men problemet er også særdeles relevant i udforskningen af autoimmune sygdomme, såsom reumatisme, inflammatorisk tarmsygdom, stofskiftesygdomme, multipel sklerose og psoriasis.
Fælles for de autoimmune sygdomme er, at immunsystemet begynder at angribe kroppens væv og organer. Men vi ved stadig kun lidt om, hvad der ligger til grund for lidelserne.
I de senere år har flere studier indikeret, at der muligvis er en sammenhæng mellem traumatiske oplevelser og risikoen for autoimmune sygdomme. Forskning viser for eksempel, at personer med angst eller posttraumatisk stresslidelse ofte bliver ramt.
PTSD kan tredoble risko for lupus
Nu indikerer et amerikansk studie, at posttraumatisk stresslidelse er associeret med en tredobbelt risiko for lupus; en kronisk autoimmun gigtsygdom, der danner betændelse i bindevævet, og hvor immunsystemet fejlagtigt angriber raske kropsceller og væv, uden at der eksisterer antigener.
Professor Eystein Husebye leder det nye K. G. Jebsen Center for Autoimmune Sygdomme ved Universitetet i Bergen.
\ Læs mere
Han mener, at studiet slutter sig til rækken af undersøgelser, der indikerer, at kronisk, psykisk stress kan være én af de faktorer, der udløser eller forværrer autoimmune lidelser.
Men det betyder ikke, at lupus er en psykisk sygdom, der eksempelvis kan behandles med kognitiv terapi.
Studie af 50.000 sygeplejersker
Det nye studie blev udført af Andrea L. Roberts og hendes kollegaer ved Harvard University.
Forskerne tog udgangspunkt i Nurses Health Study, som har fulgt en gruppe sygeplejersker i mere end 20 år.
Forskerne brugte spørgeundersøgelser til at registrere både traumatiske hændelser – som alvorlige trafikulykker eller seksuelle overfald – og tilfælde af lupus blandt et udvalg af mere end 50.000 kvinder.
Samtidig kortlægger forskerne også andre faktorer, som kan tænkes at spille ind, såsom rygning, BMI og p-piller.
Traumer øgede risiko
Forskerne delte deltagerne i fire grupper:
- Personer, der ikke havde oplevet traumatiske hændelser
- Personer, der havde haft traumatiske oplevelser, men ikke symptomer på posttraumatisk stresslidelse
- Personer med enkelte symptomer på posttraumatisk stresslidelse
- Personer, der sandsynligvis havde posttraumatisk stresslidelse
Derefter undersøgte forskerne, hvor mange tilfælde af lupus, der var i de forskellige grupper.
\ Læs mere
Og resultaterne viste altså en tredobbelt risiko for sygdommen blandt deltagere, der sandsynligvis havde posttraumatisk stresslidelse.
Risikoen for at få lupus blev også fordoblet for alle de forsøgsdeltagere, der havde oplevet traumatiske hændelser sammenlignet med de kvinder, der aldrig havde haft traumatiske oplevelser.
Lupus gav ikke stress
Det ser ikke ud til, at denne sammenhæng kan forklares gennem andre faktorer, eksempelvis usund livsstil, rygning eller alkoholmisbrug, skriver forskerne.
De fandt heller ingen tegn på en omvendt årsagssammenhæng – det vil sige, at lupus forøger risikoen for traumatiske hændelser eller posttraumatisk stresslidelse.
For eksempel var det ikke tilfældet, at personer, der blev diagnosticeret med lupus, efterfølgende havde en større tendens til at udvikle stresslidelser.
Andrea L. Roberts og hendes kollegaer tror, at stress muligvis forstyrrer reguleringen af immunsystemet. Tidligere studier af dyr og mennesker har netop indikeret, at posttraumatisk stresslidelse er associeret med betændelse i kroppen.
Måske kan en permanent ændring i reguleringen af immunsystemet få kroppen til at angribe sig selv?
Ikke en psykisk sygdom
Eystein Husebye fra Universitetet i Bergen mener, at meget taler for, at kronisk stress er én af de faktorer, der kan øge risikoen for lupus og andre autoimmune sygdomme i mennesker, der er disponeret for lidelserne.
Men det betyder ikke, at disse lidelser kan betragtes som en slags psykiske sygdomme, eller at stress er nødvendig for at udløse dem. Eystein Husebye mener heller ikke, at behandlingsmetoder som kognitiv terapi vil have en effekt.
»Der er helt sikkert mange faktorer, der afgør, om en person ender med en autoimmun sygdom,« fortæller professoren, som tilføjer:
»Undersøgelser har vist, at mange autoimmune sygdomme er associeret med 50 til flere hundrede gener, der enten yder beskyttelse eller øger risikoen.«
Vi ved også, at miljømæssige faktorer som rygning, virusinfektioner og ændringer i bakteriefloraen indenfor og uden for kroppen kan have en effekt. For eksempel er der blevet argumenteret for, at moderne hygiejne kan være én af årsagerne til, at forekomsten af autoimmune sygdomme generelt er steget i løbet af de seneste årtier.
»Stress spiller nok ikke en afgørende rolle, men er én faktor, der kan vippe udviklingen i den forkerte retning,« slutter Eystein Husebye.
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
