Afhængighed af porno er endnu ikke en diagnose – men for nogle er det ude af kontrol

Porno er et emne, vi ofte undgår at tale om – hvad enten det er i skolen, på arbejdet eller omkring middagsbordet.

I Australien angiver omkring tre fjerdedele af mændene (76 procent) og mere end en tredjedel af kvinderne (41 procent), at de har set pornografisk materiale inden for det seneste år.

Blandt australiere i alderen 15-20 år angiver mere end halvdelen (54 procent) af de unge mænd og hver syvende (14 procent) unge kvinde, at de ser porno ugentligt.

Du har måske hørt udtrykket 'pornoafhængighed' brugt om et overdrevent forbrug af porno, som forstyrrer personens liv eller livet for personer omkring vedkommende.

Men er porno egentlig afhængighedsskabende?

Den aktuelle forskning peger på, at svaret er temmelig kompliceret.

Debatten om porno

For mange er det at se porno en forholdsvis almindelig adfærd. Andre betragter det imidlertid som problematisk.

En undersøgelse fra 2025 så nærmere på pornografiens betydning for menneskers mentale, følelsesmæssige og fysiske helbred.

Undersøgelsen konkluderede, at porno ikke i sig selv er skadeligt. Det kan dog påvirke mennesker forskelligt, afhængigt af, hvad det viser, hvem der ser det, og hvordan det bliver brugt.

Et stort pornoforbrug kan blive et problem, hvis det går ud over hverdagen.

Forskere og klinikere taler om problematisk pornoforbrug, når man har svært ved at styre sit forbrug, selv om man gentagne gange har forsøgt, og det samtidig har negative konsekvenser.

En global undersøgelse viste, at 3 til 15 procent af befolkningen potentielt oplever problematisk pornoforbrug, og at det generelt er mere udbredt blandt mænd.

Hvad ligger bag?

Problematisk pornoforbrug er et komplekst problem og påvirkes af en række forskellige faktorer.

Det gælder blandt andet allerede eksisterende neuropsykiatriske og psykiske lidelser som ADHD eller depression. Visse personlighedstræk som impulsivitet, lav selvkontrol og trang til nye oplevelser kan også spille en rolle.

Sociale og kulturelle faktorer som lav tilfredshed med parforholdet, social isolation og religiøse påvirkninger er også relevante.

Personer, der føler sig ensomme eller mangler følelsesmæssig støtte, har større risiko for at udvikle problemet.

For mange med et problematisk pornoforbrug kan pornoen ende med at fylde så meget, at det går ud over både deres relationer og hverdagens forpligtelser.

Et overdrevent pornoforbrug kan for eksempel gå ud over arbejdet og i værste fald føre til, at man mister sit job.

Personen kan også blive isoleret fra venner og familie. Det forværrer ofte den mentale sundhed og evnen til at fungere i hverdagen, hvilket gør det endnu sværere at kontrollere pornoforbruget.

Mennesker kan opleve problematisk pornoforbrug på forskellige måder. Forskere har peget på flere centrale måder, det kan komme til udtryk på:

• Kompulsivitet, defineret som en stærk trang til porno, der er vanskelig at modstå, især for at lindre ophobet spænding eller angst.
• Impulsivitet, som fører til hurtig og spontan brug af porno uden tanke for konsekvenserne, for eksempel at se porno på en arbejdscomputer.
• Følelsesmæssig dysregulering, hvor en person bruger porno til at håndtere vanskelige følelser som stress, kedsomhed eller ensomhed.
• Afhængighedslignende oplevelser, såsom intens trang og/eller behov for mere ekstremt indhold for at føle sig tilfredsstillet.

Er porno egentlig afhængighedsskabende?

Problematisk pornoforbrug betragtes i øjeblikket som en form for kompulsiv seksuel adfærdsforstyrrelse.

Sådanne forstyrrelser er kendetegnet ved manglende evne til at kontrollere intense, gentagne seksuelle impulser i mindst seks måneder, i en sådan grad at daglige forpligtelser bliver forsømt.

På nuværende tidspunkt er problematisk pornoforbrug ikke formelt anerkendt som afhængighed.

Det er ikke klassificeret som en afhængighed i WHO's internationale klassifikation af sygdomme eller i den amerikanske psykiaterforenings diagnostiske manual for psykiske lidelser, som er to internationale systemer, der bruges til at definere og diagnosticere sygdomme og lidelser.

Det er vigtigt at bemærke, at forskningen på området er vokset markant, siden disse manualer udkom.

Evidensmængden, blandt andet en nyere international gennemgang, tyder på, at et problematisk pornoforbrug i nogle tilfælde kan fungere som en afhængighed.

Aktiverer områder i hjernens belønningssystem

Flere forskere mener, at problematisk pornoforbrug bør betragtes som en adfærdsafhængighed på linje med for eksempel spilleafhængighed og afhængighed af computerspil.

Disse former for adfærd aktiverer lignende områder i hjernens belønningssystem.

Aktiviteter som at drikke vand udløser imidlertid en lignende reaktion, så det er vigtigt at se denne forskning i den rette sammenhæng.

I den nylige skelsættende amerikanske retssag om afhængighed af sociale medier blev det fastslået, at techgiganterne Meta og Google havde designet deres platforme til bevidst at være afhængighedsskabende.

Lignende designelementer bruges også på mange populære tube-sider – gratis platforme, hvor pornovideoer uploades og ses.

Moderne internetporno giver ubegrænset adgang til seksuel variation ved at gøre det muligt at 'skifte mellem faner' og konstant søge efter nyt indhold under såkaldte 'binges'.

Forskning viser, at begge adfærdsmønstre kan være risikofaktorer for problematisk pornoforbrug.

Der er dog grund til at være forsigtig med at beskrive problematisk pornoforbrug som en afhængighed.

Forskning viser konsekvent, at mange mennesker selv opfatter sig som afhængige af porno, selvom deres forbrug er sjældent og generelt under kontrol.

Det kan skyldes en konflikt mellem personens egne moralske eller religiøse værdier og det, at vedkommende alligevel ser porno – noget, forskere kalder moralsk inkongruens.

Det kan medføre betydelig mistrivsel eller en stærk følelse af at være afhængig, selv når forbruget er kontrolleret, og er blevet kædet sammen med flere underliggende psykiske lidelser.

Hvad kan du gøre?

Hvis du eller en person, du holder af, oplever pornoforbruget som problematisk, er der en række praktiske skridt, du kan tage:

• Undersøg, hvad der driver adfærden, så du kan sikre dig, at du får den rette behandling. Handler det for eksempel om et reelt tab af kontrol, moralske konflikter omkring pornoforbruget og/eller underliggende tilstande som depression?
• Kontakt en kvalificeret fagperson med speciale i problematisk pornoforbrug. Psykologer kan vurdere, om dit forbrug primært er kompulsivt, impulsivt eller afhængighedslignende. De kan foreslå evidensbaserede behandlinger som kognitiv adfærdsterapi. Sexologer og seksualterapeuter kan også hjælpe dig med at forstå, hvordan du bruger porno, og med at udvikle sundere adfærdsmønstre.
• Vær opmærksom på, at der findes en betydelig mængde misinformation på området, blandt andet fra ukvalificerede terapeuter og coaches, som ikke anvender evidensbaserede metoder.
• Tal respektfuldt og hensynsfuldt om pornoforbrug, da emnet kan vække stærke følelser som skam, frygt og skyld.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.