18-årige Martines personlige historie blev til forskning, der sender hende til EM i Science

Der sker noget underligt i områderne omkring Thyborøn og Harboøre, i det vestlige Jylland.

For har man boet i fiskeribyerne mellem årene 1968 og 1970, tyder det på, at man har 20 procent større risiko for at udvikle kræft.

Det har et studie fra 2021 fastslået, men hvorfor er der ikke et klart svar på endnu.

Det er til gengæld noget, den 18-årige gymnasieelev fra Thisted Gymnasium, Martine Strandgaard Gade, har forsøgt at undersøge.

Tilbage i april vandt hun førstepladsen i konkurrencen Unge Forskere i kategorien Environmental & Biological Sciences med sit projekt, som nu går videre til EM i Science i denne uge. 

Hun har undersøgt, om forureningen fra kemikaliefabrikken Cheminova stadig gør sig gældende ved Harboøre Tange.

»Jeg kommer selv fra området, nær Harboøre Tange. Jeg havde opdaget, at der var mange af mændene i den generation fra tiden, hvor der var mest forurening fra Cheminova, der havde prostatakræft,« siger Martine Strandgaard Gade.

»Inklusiv mine to bedstefædre.«

For hende er det ikke kun en undersøgelse, der skulle laves i forbindelse med hendes SRO (Studieretningsopgave) i 2.g på STX.

Det er også en personlig historie.

»Samtidig havde sønnerne af den generation dårlig sædkvalitet og svært ved at få børn,« siger Martine Strandgaard Gade, der selv er donorbarn.

Dafnier og melorme som testpersoner

For Martine Strandgaard Gade er det vigtigt at understrege, at hun ikke har fundet en forbindelse mellem Cheminovas forurening og den øgede forekomst af kræfttilfælde i området.

Det, hun har undersøgt, er, om der stadig findes forurening af jorden.

Gennem jordprøver taget i området ved Harboøre Tange, hvor Cheminova ligger, har hun udført to former for forsøg. Det ene med dafnier (Cladocera) og det andet med melorme (Tenebrio molitor).

Jordprøverne blev blandet op med vand og filtreret, før hun kunne udføre forsøgene.

»I det ene forsøg havde jeg en beholder med vandet fra prøverne og puttede dafnier i det. Efter 24 timer talte jeg, hvor mange der døde, hvor mange der var i live, og om nogle af dem var blevet svækket,« fortæller Martine Strandgaard Gade.

I det andet forsøg opløste hun havregryn i det forurenede vand og tørrede dem. De blev fodret til melorme - som langsomt døde.

»Dafnierne reagerede langt hurtigere end melormene, men det er også, fordi de levede i det forurenede vand. Koncentrationen af forureningen har været højere for dem,« siger Martine Strandgaard Gade.

I begge forsøg døde både dafnier og melorme hurtigere, end hvad de normalt ville have gjort.

Selvom begge hendes forsøg gav pote, ville Martine Strandgaard Gade ønske, at hun havde fået nogle endnu bedre jordprøver.

Jo tættere hun var kommet på Cheminova, jo større havde forureningen formentligt været - men hegn omkring fabrikken gjorde det umuligt.

»Jeg vidste, at den stærkeste koncentration af forureningen ville være i de dybere jordlag og i området omkring Cheminova, men det var ikke muligt for mig at tage prøver der,« siger Martine Strandgaard Gade.

I fremtiden håber Martine Strandgaard Gade at have kompetencerne til at udføre forsøg, der kan sige noget mere om, hvorvidt forekomsten af kræft i området er forbundet med forureningen.

»Projektet har åbnet mine øjne. Jeg har altid gerne villet være læge, men nu kan jeg godt se det spændende i at forske i medicin,« indrømmer hun.

Særligt krav fra Gymnasiet

Thisted Gymnasium har en særlig regel til eleverne på de naturfaglige studieretninger: De skal sende deres SRO-projekter ind til videnskabskonkurrencen Unge Forskere.

»Vi vælger selv, hvad vi vil skrive om, hvordan vi skriver, og hvilke forsøg vi vil lave. Men det var et krav fra gymnasiet, at vi skulle sende vores SRO ind til Unge Forskere,« siger Martine Strandgaard Gade.

Hun blev inviteret til semifinalen i Aalborg og kunne kort tid efter drage mod finalen i Odense sammen med sine forældre og andre klassekammerater, der også deltog i finalen med deres projekter.

Med så mange bekendte til stede er det en underdrivelse at sige, at der blev jublet, da Martine Strandgaard Gade vandt førstepladsen i sin kategori.

»Det var lidt surrealistisk at vinde. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg så det jo bare som min SRO, men det var virkelig fedt at få sådan en respons på mit arbejde,« siger Martine Strandgaard Gade og smiler bredt, når hun snakker om øjeblikket.

»Mine forældre er jo sindssygt stolte, men for mig er det også lidt en anerkendelse af både min historie som donorbarn, men også af min fars og bedstefædres historie.«

»Jeg føler lidt, at vi har kæmpet en kamp, som ikke alle har set, men som de ser nu.«

Med sin sejr i Unge Forskere kvalificerede hun sig til EM i Science i Kiel, der starter om få dage.

Nervøsiteten er allerede ved at snige sig ind på hende.

»Jeg er meget nervøs, men det giver lidt tryghed, at vi er tre fra Danmark, der er afsted,« siger Martine Strandgaard Gade.

»Jeg ved, der er rigtig mange andre dygtige deltagere, så jeg regner ikke med at løbe med sejren, men jeg har da et lille håb om, at det måske kunne være mig.«