Efter PISA-chok: Sådan styrker vi læseundervisningen

Et stigende antal elever afslutter grundskolen med begrænsede læsefærdigheder.

I en undersøgelse fra Dansk Erhverv har man kigget på udviklingen i de bundne afgangsprøver fra 2019 til 2025. Den viser blandt andet, at andelen af elever, der opnår 02 eller derunder i læseprøven, er steget fra 17,2 procent til 29,5 procent.

Og i den netop offentliggjorte PISA-undersøgelse kan man konstatere, at der er cirka dobbelt så mange elever, der præsterer lavt i læsning i dag (29 procent), sammenlignet med for ti år siden, ligesom den gennemsnitlige score i læsning er faldet markant siden 2018.

De samme tendenser ses i matematik, hvorfor Børne- og Undervisningsministeriet taler om en 'læringskrise' blandt danske elever.

De faldende faglige resultater sker parallelt med, at man oplever en stigning i andelen af børn og unge, der har behov for hjælp og støtte i undervisningen.

På den baggrund anbefaler VIBUS, der er en vidensenhed for børn og unge med særlige behov, at kommuner og skoler udvikler en undervisning, der rummer flere elever.

Undervisningen skal tilpasses den enkelte og have tydelig struktur og forudsigelighed, så flere får mulighed for at deltage og trives fagligt.

Eleverne skal kunne læse mere end ordene

At hver tredje udskolingselev nu vurderes til at være i en situation, hvor der er for stor afstand mellem deres læsefærdigheder og de læsekrav, de møder i skolen, kalder på, at der bør være fokus på at øge den faglige kvalitet i læseundervisningen igennem hele skoletiden.

Det er ikke nok, at vi i løbet af indskolingen lærer eleverne at læse de enkelte ord i en tekst. Vi er nødt til også at arbejde direkte og systematisk med elevernes forståelse af tekster på tværs af fag.

Og her skal vi trække på både evidensbaseret viden og solid praksiserfaring; for vi ved meget om, hvordan man tilrettelægger virkningsfuld læseundervisning for forskellige målgrupper.

At fordybe sig i en fagtekst og for eksempel udlede de vigtigste pointer, kræver, at man har en forventning om, at man kan lykkes med opgaven. Og elever oplever netop at være kompetente læsere, når de har strategier til rådighed, der støtter deres læseforståelse.

Men mange elever udvikler ikke af sig selv sådanne strategier, og derfor har de behov for at arbejde direkte med dem i undervisningen.

Et eksempel på læseforståelsesstrategi, der har vist sig virkningsfuld for elever på mellemtrinnet (4.-6. klasse), er undervisning i at sammenfatte indholdet af tekster og finde eller udlede centrale pointer.

Elever med læsevanskeligheder kan yderligere få hjælp af, at læreren inddrager visuel understøttelse som grafiske modeller, der illustrerer, hvordan forskellige teksttyper er bygget op.

Læsning er kompleks

Læsning er en kompleks færdighed, der trækker på mange forskellige sproglige delfærdigheder. Skal man forstå en skreven tekst, er det nødvendigt, at man både kan læse de ord, der indgår i teksten (afkodning), og at man kan få ordene og teksten til at give mening (sprogforståelse).

Indskolingseleven, der endnu ikke kan læse en tekst selv, mangler for det meste ikke sprogforståelse, men afkodningsfærdighed.

Og erfarne læsere kan komme ud for at læse en tekst uden at forstå den, for eksempel fordi teksten bruger svære ord eller omhandler et ukendt emne. Her er det sprogforståelsen, der er udfordret.

For mange elever bliver afstanden mellem deres læsefærdigheder og læsekravene på mellemtrinnet (for) stor, efterhånden som både længden og sværhedsgraden af fagteksterne øges.

Det kommer for eksempel til udtryk ved manglende forståelse af og hukommelse for det læste stof.

Udviklingen af elevernes læsefærdigheder bliver yderligere kompliceret af, at der er en gensidig sammenhæng mellem lysten og glæden ved læsning og læsefærdigheder: Jo bedre elever er til at læse, jo mere lyst har de til at læse.

Og jo mere lyst de har til at læse, jo flere tekster med et stadigt mere avanceret indhold og sprog læser de i både skole og fritid, hvilket igen fremmer deres læsefærdigheder.

Arbejdet med at udvikle elevernes læsefærdigheder og deres motivation for og lyst til at læse er således vigtige allierede skoletiden igennem. Det afspejler sig også i forskningsbaserede anbefalinger om god praksis for læseforståelsesundervisning (se boks nedenfor).

Undervisningsindsatser på tre niveauer

I skolernes arbejde med at styrke elevernes læsefærdigheder kan det være gavnligt at tænke i undervisningsindsatser på tre niveauer:

• Almene indsatser, der tilrettelægges som undervisningsdifferentiering i klasseundervisningen.
• Målrettede indsatser, der tilrettelægges som hold- og gruppebaseret undervisning.
• Særlige indsatser, der tilpasses elevens individuelle behov, og som med fordel kan tilrettelægges i samarbejde med fagpersoner med specialistviden.

En gennemgående pointe er, at niveauerne ikke skal betragtes som adskilte. Elever, der har behov for særlige indsatser, har også behov for gode almene indsatser i klasseundervisningen og relevante målrettede indsatser. Der skal derfor være en tæt faglig sammenhæng mellem indsatserne på de tre niveauer.

Hvad med AI?

Generativ AI har på kort tid fundet vej ind i mange elevers læse- og skriveprocesser. Men hvad sker der egentlig, når elever med begrænsede læsefærdigheder bruger generativ AI? Og hvilke forudsætninger skal være til stede for, at teknologien bliver en reel støtte?

Her tyder både nyere undersøgelser, der stadig er under udgivelse, og praksiserfaringer på, at teknologiens potentiale også udgør dens grundlæggende udfordring: I mødet mellem elev, tekst, læseformål og chatbot opstår mange benspænd, da effektiv brug af AI netop kræver de kompetencer, den skal kompensere for.

Det gælder for eksempel evnen til at formulere relevante prompts, forstå og vurdere forslagene og derefter omsætte dem til handling.

Udbyttet af generativ AI afhænger dermed i høj grad af lærerens evne til at differentiere og gradvist introducere til, hvordan eleverne kan anvende den meningsfuldt.

Det bekræfter kun behovet for at øge den faglige kvalitet i læseundervisningen med udgangspunkt i evidensbaseret viden og praksiserfaringer fra dygtige danskundervisere og læsevejledere.