Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Sammenhæng mellem lav intelligens og mangel på C-vitamin?
Mangel på C-vitamin kan lede til lav intelligens i marsvin og måske også mennesker. Nu vil forskere finde ud af, hvordan C-vitamin spiller ind i hjernens udvikling.

Dansk forskning peger på, at det kan være enormt vigtigt, at gravide kvinder får den fornødne mængde C-vitamin, for at fostrets hjerne kan udvikle sig, som den skal. (Foto: Shutterstock)

Dansk forskning peger på, at det kan være enormt vigtigt, at gravide kvinder får den fornødne mængde C-vitamin, for at fostrets hjerne kan udvikle sig, som den skal. (Foto: Shutterstock)

Når marsvin mangler C-vitamin som fostre og tidligt i livet, udvikler marsvinenes hjerner sig ikke, som de skal.

C-vitaminmanglen, der tilsvarer, hvad man kan finde hos mange mennesker, kan lede til:

  • lavere IQ,
  • underudvikling af centralnervesystemet og
  • dårlig hukommelse.

Marsvin hører ligesom mennesker til en gruppe af meget få dyrearter, der ikke selv kan lave deres eget C-vitamin.

Derfor kan vi formentlig lære en hel masse af at studere marsvinenes reaktion på C-vitaminmangel, og det er netop, hvad forskere fra Københavns Universitet har modtaget 1,7 million kroner fra Det Frie Forskningsråd til at gøre.

Fakta

Forskningsprojektet 'Mechanisms of Neuronal Damage Induced by Vitamin C Deficiency' har modtaget 1.714.536 kroner fra Det Frie Forskningsråd og skal løbe frem til juli 2017.

»I marsvin kan vi se, at det har meget alvorlige konsekvenser for hjernens udvikling at få for lidt C-vitamin under fosterudviklingen og tidligt i livet. Samtidig ved vi, at 5-15 procent af den vestlige verden lider af C-vitaminmangel, og for nogle grupper er tallet 30-40 procent. Vi er nødt til bedre at forstå, hvad der sker i hjernen, når den får for lidt C-vitamin. Senere skal vi se, om vi kan overføre vores fund fra marsvin til mennesker,« fortæller professor ved Københavns Universitet, Jens Lykkesfeldt, der står bag det nye forskningsprojekt.

C-vitaminmangel giver mindre hjerner

Jens Lykkesfeldt har studeret effekten af C-vitaminmangel i marsvin i mere end 10 år.

Hans forskningsresultater har blandt andet været medvirkende til, at man i USA anbefaler gravide kvinder og rygere en 30 procent højere daglig dosis af C-vitamintilskud end den almindelige befolkning.

Blandt andet har Jens Lykkesfeldts forskning vist, at marsvin, som får marginalt for lidt C-vitamin i deres kost:

  • har mindre hjerner,
  • er dårligere til at danne nerveceller
  • og har øget oxidativt stress i hjernen, hvor stoffer, kaldet reaktive oxygenmetabolitter, laver skader på celler og DNA.

Forskere udtager blodprøve fra marsvin for at finde ud af, hvor højt indholdet af C-vitamin er i blodet. (Foto: Jens Lykkesfeldt)

Jens Lykkesfeldts forskning viser også, at hjerneceller har svært ved at blive fuldt udviklede, når kroppen mangler C-vitamin.

»Nogle af vores marsvin har 30 procent færre hjerneceller på grund af C-vitaminmangel under hjernens udvikling. Det svarer til et en ganske alvorlig hjerneskade. Vi har ingen kliniske beviser for, at det også gælder mennesker, men hos marsvin er C-vitamin i hvert fald ufattelig vigtigt under fosterudviklingen og tidligt i livet, og C-vitaminmangel i niveauer med, hvad vi også ser hos mennesker, er rigtig skadeligt,« siger Jens Lykkesfeldt.

Sandsynligt, at det også gælder mennesker

Det er klart, at forsøg på marsvin ikke nødvendigvis siger noget om, hvorvidt det samme er gældende i mennesker.

Jens Lykkesfeldt mener dog, at der er en vis sandsynlighed for, at man kan overføre resultaterne, og derfor mener han også, at det er vigtigt at få undersøgt området til bunds.

Fakta

C-vitamin får du gennem kosten. C-vitamin findes i primært frugt og grønt, og en varieret kost sikrer et tilstrækkeligt indtag af C-vitamin.

Rygning leder til et lavere optag af C-vitamin i blodet, og undersøgelser viser, at 30-40 procent af alle rygere lider af marginal C-vitaminmangel.

Generelt har 5-15 procent af den vestlige verdens befolkning marginal eller svær C-vitaminmangel på grund af en diet bestående af for meget fedt og sukker og for lidt grønt.

C-vitaminmangel skyldes dårlige kostvaner blandt mennesker, og dem kan der gøres noget ved.

»Hvis det viser sig, at det samme gælder for mennesker, bør man jo sikre, at gravide og spædbørn får den nødvendige mængde C-vitamin, så hjernen kan udvikle sig, som den skal. Holder vores hypotese vand, kan C-vitaminmangel jo være med til at fastholde folk i en negativ social arv, hvis mor ikke har råd til at købe den rigtige kost til familien,« siger Jens Lykkesfeldt.

Skal studere kommunikation i hjernen

I det nye studie vil Jens Lykkesfeldt sammen med sin kollega lektor Pernille Tveden-Nyborg og deres team af yngre forskere dybere ned i forståelsen af de mekanismer, som gør, at C-vitamin har en indvirkning på marsvinehjernens udvikling.

I deres studier vil forskerne undersøge hjernens modningsproces ved at kigge på forskelle i udviklingen af individuelle hjerneceller, som bliver udsat for varierende niveauer af C-vitamin.

Fakta

Kun relativt få dyr kan ikke danne deres eget C-vitamin og er derfor afhængig af at få stoffet gennem kosten. Det drejer sig om visse fiskearter, nogle få fuglearter, flagermus, marsvin og primater, herunder mennesker.

Forskerne vil også undersøge, hvordan hjernecellernes evne til at kommunikere med hinanden bliver påvirket af C-vitaminmangel.

Det er blandt andet kendt, at C-vitamin spiller en rolle i kroppens dannelse af dopamin og noradrenalin, som er to af hjernens kommunikationsstoffer.

»Vi vil længere ned i de her mekanismer og forstå de fundamentale processer, hvori C-vitamin spiller en rolle i hjernens funktion og udvikling. Hvis kommunikationen mellem hjernecellerne er påvirket, har det en indflydelse på kognition over en bred kam,« siger Jens Lykkesfeldt.

Forskningsprojektet varer 2 år og løber fra 1. august 2015 til 31. juli 2017.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.