Nedkøling skal forhindre dødsfald og hjerneskader efter blodpropper
Blodpropper i hjernen dræber mange mennesker og giver andre hjerneskader. Men en stribe nye pilotprojekter giver håb om, at man ved at køle patienternes kroppe ned kan forhindre en stor del af de tragiske hændelser.

Hjernen kan ikke køles ned isoleret – man bliver nødt til at nedkøle hele kroppen, enten ved at patienten får sendt en kold væske ind i blodbanerne via lysken eller også får lagt en kold plade ned på maven. Begge metoder kan køle kroppen ned til omkring 35 grader i 24 timer.(Foto: Colourbox).

Hjernen kan ikke køles ned isoleret – man bliver nødt til at nedkøle hele kroppen, enten ved at patienten får sendt en kold væske ind i blodbanerne via lysken eller også får lagt en kold plade ned på maven. Begge metoder kan køle kroppen ned til omkring 35 grader i 24 timer.(Foto: Colourbox).

Blodpropper i hjernen er en af de allerstørste dræbere i Europa, og paradoksalt nok er der meget begrænsede behandlingsmuligheder. Hver dag dør 1.000 europæere af en blodprop i hjernen. Dobbelt så mange er efterfølgende hjerneskadet.

Men nu er der håb forude. Rundt om på hospitaler i Europa har forskere de seneste år gennemført en række pilotstudier, der tyder på, at det ved en simpel metode kan lade sig gøre at begrænse antallet af dødsfald og alvorlige hjerneskader. Metoden går ud på at køle patientens krop ned til 35 grader umiddelbart efter, at personen er blevet ramt af en blodprop i hjernen.

Forskere får kæmpebevilling fra EU

Pilotprojekterne er i sig selv ikke nok til endegyldigt at afgøre, om metoden kan bruges til at behandle denne type patienter. Men deres resultater er så lovende, at EU netop har bevilliget 11 millioner Euro til såkaldte fase III -forsøg, der kan give forskerne svar.

Det kommende forsøg er så omfattende, at det umuligt kan gennemføres af en enkelt institution. Opgaven skal løftes af 60 forskellige universiteter og hospitaler i 25 europæiske lande, som tilsammen vil afprøve kølemetoden på 1.500 patienter med blodpropper i hjernen. Blandt de mange institutioner finder man Rigshospitalet samt Bispebjerg Hospital i København.

»Nedkølingen har potentiale til at kunne blive et effektivt middel til at redde patienternes liv og reducere hjerneskader. I Danmark alene er der hvert år 13.000 mennesker, der får en blodprop i hjernen. Det er rigtigt mange ofre. Vores håb er, at den nye metode kan hjælpe en stor del af dem, « fortæller overlæge Dr. Med. Hanne Christensen fra Neurologisk Afdeling N på Bispebjerg Hospital.

Hun er med i den styregruppe, der skal lede det kommende projekt på et internationalt plan og er derudover koordinator i Danmark og medansvarlig for træning af alle involverede parter.

Afkøling sløver alle biologiske processer

Fakta

En ubehagelig bivirkning ved metoden er, at patienten fryser under nedkøling. Men man kan lindre ubehaget ved at give patienten sokker og hue på samt med medicin. Nedkølingen til 35 grader er på ingen måde farlig. Underafkøling begynder først at blive kritisk, når kropstemperaturen dratter under 30 grader.

Når en person får en blodprop i hjernen, vil det omkringliggende hjernevæv ikke få tilført samme mængde blod, som det plejer. Det vil derfor hurtigt komme til at hige efter både ilt og sukker. Den manglende blodtilførsel vil ikke ramme alle hjernecellerne lige hårdt, men i værste fald risikerer cellerne at dø, så der opstå hjerneskader.

»Væv dør, hvis det ikke får tilført blod med ilt og næring. Når man køler det ramte område ned, så ved vi, at alle processer foregår langsommere, deriblandt celledød,« siger Hanne Christensen

Forskernes hypotese er, at en afkøling af hjernen et par grader under normal kropstemperatur sløver alle biologiske processer i hjernen så meget ned, at hjernecellerne går i en slags dvaletilstand, så de efterspørger betydeligt mindre ilt. I denne tilstand er de ikke så følsomme over for, om tilførslen af ilt og næring til hjernen går ned, og de vil derfor kunne overleve indtil blodproppen er opløst og blodet igen strømmer normalt gennem området.

»Rotter, der har fået påført en hjerneblødning og som bliver kølet ned umiddelbart efter, har betydeligt færre skader på hjernen end rotter, som ikke er blevet kølet ned,« fortæller hun.

Nedkøling skal foregå på vågne patienter

Én af de mange udfordringer i det kommende projekt bliver at finde en effektiv måde at køle patienterne ned på.

Fakta

Forventningen er, at metoden kan mindske skaderne og forbedre livskvaliteten for mere end 40.000 europæere hvert år. Beregninger har indikeret, at metoden potentielt set kan spare samfundet for adskillige milliarder om året i behandling og pleje.

I pilotprojekterne har det været svært at håndtere, at mange af blodproppatienterne var bedøvede og lå på intensiv. De lå med katedre i blæren og var sårbare over for virus og bakterier, og når de så oven i købet bliver kølet ned, risikerer de også at blive ramt af en lungebetændelse. Samtidigt viste afkølingen også at kunne påvirke hjerterytmen.

»Det er temmelig vanskeligt at køle, fordi patienten risikerer at fryse og blive syg. Man kan forebygge, at det kommer så vidt ved at køle patienten ned i vågen tilstand, så man løbende kan kommunikere,« siger Hanne Christensen.

Jo tidligere behandling des bedre

Hvis det viser sig, at den nye metode er effektiv til at behandle denne type patienter, er perspektiverne meget store. Forskerne forventer, at metoden vil være ligeså effektiv som den hidtil bedste standardbehandling mod blodpropper i hjernen - ’trombolyse’ – der går ud på at give blodpropopløsende medicin som drop. Håbet er, at de metoder vil fremme hinandens virkning, hvis de gives samtidigt.

»Vores håb er lyserødt, for de foreløbige resultater fra pilotforsøgene tyder på, at den nye metode sammen men trombolyse vil være dobbelt så god til at redde menneskeliv og forebygge skader,« fortæller hun.

Hvis man giver trombolyse inden for 90 minutter efter at patienten har fået en blodprop, vil forskerne kunne redde én ud af tre fra at dø eller havne på plejehjem. Og hvis man giver behandlingen inden for 4,5 time, så redder man én ud af 11. Med nedkøling oveni vil tallene være dobbelt så store. 

»Resultaterne for nedkølingen afhænger ligesom trombolyse af, hvornår vi får patienten ind og kommer i gang med behandlingen. Og vi får patienterne ind tidligere og tidligere. Hvis nedkølingen lever op til vores forventninger, vil den kunne redde rigtigt mange menneskeliv og give en langt bedre livskvalitet for disse patienter,« slutter Hanne Christensen.

Pilotprojekternes resultater blev lagt sammen

Hvert pilotstudie har typisk været baseret på under 30 patienter og er så små, at de ikke kan afgøre, hvorvidt behandlingen er brugbar eller ej. Men ved at regne på resultaterne fra samtlige pilotprojekter er professor i apopleksi Phillip Bath, Universitet i Nottingham, England nået frem til, at afkølingen sandsynligvis er en effektiv behandlingsform mod død og hjerneskader, så længe man sørger for at nedkøle hjernen senest seks timer efter, at patienten er blevet ramt af en hjerneblødning. Resultaterne har overbevist EU om, at det er værd at investere store summer i at få testet metoden i et rigtigt forsøg.

Gode erfaringer fra nedkøling ved hjertestop

Nedkøling af kroppen bruges allerede til behandling af patienter, der får hjertestop. Disse patienter er i fare for at få voldsomme hjerneskader, fordi hele hjernen i en periode får afskåret blodtilførslen. Nedkøling har her vist sig at være et effektivt middel til at mindske hjernecellernes behov for ilt og sukker og dermed også at forhindre omfattende celledød.

Man kan dog ikke uden videre overføre de gode erfaringer fra hjertestoppatienter til patienter med blodpropper i hjernen.

»Der er stor forskel på, om man får hjertestop og dermed helt får afskåret blodtilførslen til hjernen, frem for at få en blodprop og dermed få en mindre blodgennemstrømning i et lokalområde. Det giver to meget forskellige former for hjerneskader. At nedkølingen hjælper hjertestoppatienterne kan dermed ikke uden videre overføres til blodproppatienterne – selv om metoden hjælper den ene type patienter, kan den i princippet godt skade den anden slags – om det er tilfældet eller ej er ét af de spørgsmål, vi skal have besvaret i det nye studie,« slutter Hanne Christensen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker

Se flere events