Jeg bliver ofte spurgt af patienter, om de samtidig med, at vi giver dem behandling på Hæmatologisk Afdeling må tage naturmedicin?
Det er ganske vist mange år siden, men jeg husker ikke desto mindre en teenager med akut lymfatisk leukæmi, en alvorlig form for kræft, som jeg gik stuegang på og som på sin enestue på natbordet havde en af de gamle sodavandsflasker med glasprop, hvor et gummidække forhindrede, at det lækkede fra flasken.
I denne flaske svømmede der nogle strenge der mest lignede støv men som senere viste sig at være en blanding af en skimmelsvamp og stafylokokker. En velmenende forælder havde været hos naturlæge og fortalt om datterens sygehistorie og vedkommende havde fået et pulver som skulle opløses over 24 timer ved stuetemperatur og som først derefter kunne drikkes.
Det blev aldrig klart for mig hvad pulveret indeholdt, men patienten havde allerede dagen før indtaget den første flaske og feberen meldte da sig også senere samme dag.
Blastin viste sig at have en effekt mod kræftceller
Dette er selvfølgelig et skræmmeeksempel som ikke er desto mindre illustrerer, at vi, som behandler kræftpatienter, nødvendigvis må tage hele patientens situation i betragtning herunder også, hvad patienterne tager af 'medicin'.
Når jeg således behørigt har talt med patienterne om mulig brug af naturmedicin og betonet, at vi gerne vil se alle pilleglas og alle flasker, fortæller jeg dem gerne, at en del af den medicin, som vi giver dem, faktisk er naturmedicin.
Som eksempel på dette nævner jeg gerne Vincristin, som oprindeligt har været anvendt i Kina som naturlægemiddel i århundreder, men som den vestlige verden først blev opmærksom på, da botanikere i slutningen af 30'erne hjemtog en række planter fra Madagaskar.
Heraf var Blastin det første, som viste sig at have effekt imod kræftceller i kultur. Vincristin var sværere at påvise effekt ved, men to amerikanske forskere, Tom Frei (som døde for få måneder siden) og Gordon Zubrod, overtalte firmaet til at fortsætte udviklingen af dette stof som nu er en hovedhjørnesten i vores behandling af fx lymfekræft.
På den måde blev Vincristin den første i en række af plantealkaloider, som anvendes i kræftbehandlingen. Taxanerne og epipodofylotoksinerne er af andre, som anvendes både ved solide tumorer og hæmatologiske maligniteter.
Læger skal stadig være kritiske overfor naturmedicin
Her er altså to eksempler på naturmedicin, som vi hæmatologer må forholde os til på en vidt forskellig måde til. På den ene side er det vores pligt at informere patienter om farerne for at tage naturmedicin, som er dårligt kontrolleret og som muligvis kan have direkte skadelig virkning.
Dette er et ikke ukendt begreb specielt ved kinesisk naturmedicin. Et eksempel herpå er behandling af prostatakarcinom, hvor kinesiske præparater fandtes at indeholde kunstigt fremstillede testosteroner (Hokland and Hokland 1998), der viste sig at gøre effektvurdering af den traditionelle medicin svær.
Sidstnævnte eksempel var et af mange i et nummer af New England Journal Medicine fra 1998, hvor redaktørerne i en leder beklagede sig over, at naturmedicin i USA ikke var bedre reguleret(Angell and Kassirer 1998).
Jeg tror sådan set ikke at situationen i Danmark er meget forskellig fra den, som her er beskrevet. I alle tilfælde skal vi ikke som læger stille os afvisende overfor naturmedicin, men – foreslår jeg – være nøgternt kritiske.
Naturmedicin kan også have bivirkninger
For så vidt angår vinkristin illustrerer historien et andet problem, som vi har inden for kræftbehandling. Som nævnt er stoffet en hovedhjørnesten ved meget af behandlingen ved lymfekræft, og det er første valg frem for det lidt ældre vinca alkaloid Vinblastin. Grunden er, at Vincristin i oprindelige direkte sammenligner med Vinblastin var mere effektivt ved akut lymfoblast leukæmi.
På den anden side har Vincristin også flere bivirkninger, hvoraf den vigtigste er den perifere neuropati (nervebetændelse), som er klart mest udtalt ved Vincristin. Det er faktisk af de vigtigste beskeder, vi kan give ved den oprindelige informationssamtale hos patienter med lymfom.
De får fortalt, at hvis de på nogen måde mærker prikken og stikken i fingre og/tæer skal de ved næste konsultation umiddelbart nævne dette. Grunden er, at hvis neuropatien fortsætter under fortsat Vincristin behandling forværres den uvægerligt og kan vise sig at være irreversibel og til næsten invaliderende langtidsgener for patienten.
Vi ser på medicins effekt og skifter først ved bivirkninger
I sådanne tilfælde kan vi vælge at give Vinblastin, og patienterne spørger så, hvorfor de ikke kan fik Vinblastin med det samme?
Situationen er analog til den gamle Storm P. vittighed, hvor patienten får at vide, at hvis den første medicin ikke virker, kan hun komme igen om en uge og få den anden.
Hertil svarer patienten naturligvis, at så vil hun gerne have den anden med det samme (!). Forklaringen er, at den anden medicin har flere bivirkninger og derfor kun skal gives, såfremt den første, mindre giftige, ikke virker. Situationen er jo så omvendt ved Vincristin og Vinblastin, idet vi her ser fortrinsvis på effekten og først skifter præparat ved bivirkninger.
Steve Jobs veganske diæt hjalp ikke
Der er således mange facetter i den snak, vi skal have med vores patienter om naturmedicin, såfremt de spørger. Vi ved meget lidt om, hvor mange patienter, der før opstart af kræftbehandling i nogen tid har forsøgt sig med naturmedicin ved alternative behandlere alene, men vi hører af og til skrækindjagende historier.
Den mest publicerede er nok Apple direktøren Steve Jobs, som ved en rutineskanning fik konstateret abnorm udfyldning i sin pancreas (bugspytkirtel). En biopsi bekræftede, at der var tale om kræft, men en sjælden og mere godartet form end den sædvanlige.
På linje med hans øvrige levevis, som var mildest talt besynderlig, valgte han at behandle svulsten med en endnu mere restriktiv diæt end den, han allerede var på som veganer. Resultatet var, at da han blev skannet nogle måneder senere, havde den spredt sig.
Naturmedicin er således ikke kun det, man får ved de alternative behandlere, og naturmedicin derfra er altså heller ikke det samme som naturlig medicin.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
