For tiden lyser sommersolens stråler klart ind gennem vinduerne, men hvis du sidder på et kontor hele dagen, kender du sikkert følelsen af at gå glip af dagslyset – især om vinteren, når dagene er korte.

Når du tager på arbejde, er solen først lige stået op, og når du hen ad de sene eftermiddagstimer forlader kontoret, er den allerede på vej ned igen.

Natarbejdere, som ofte sover døgnets lyse timer væk, så de kan være arbejdsparate om natten, misser også dagslyset.

Men hvor meget spiller vores arbejdssituation reelt ind på den mængde dagslys, vi får?

Det har forskere fra Aarhus- og Aalborg Universitet lavet den hidtil største kortlægning af. Her ser de på, hvordan lyseksponering varierer, afhængig af om man arbejder inden- eller udendørs, og om dagen eller om natten.

»Folk, der arbejder indendørs, får meget lidt dagslys i arbejdstiden. I store dele af året får de så lidt, at det kan påvirke deres mentale helbred,« siger Henrik Kolstad, klinisk lærestolsprofessor ved Institut for Klinisk Medicin, Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet.

Han har sammen med forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Københavns Universitet og Aalborg Universitet udgivet resultatet i det videnskabelige tidsskrift Annals of Work Exposures and Health.

LÆS OGSÅ: Lyset for enden af vinteren: Sådan får du dit fix af dagslys i vintermånederne

Armbåndsur målte lysmængde

Det er måske svært at forestille sig, hvordan man måler, hvor meget lys folk dagligt bliver eksponeret for, men forskerne bag det nye studie havde et smart trick oppe i ærmet.

Forskergruppen lod 560 testpersoner gå med et særligt armbåndsur i en uge. Urværket var skiftet ud med en lyssensor, der målte, hvor meget lys testpersonerne blev udsat for.

»Det er en ganske nøjagtig måling, fordi sensoren registrerer lyset med et minuts interval,« siger Henrik Kolstad.

Lysmængder måles i lux, og hvis du er ude en hel dag, får du i gennemsnit 2.000-3.000 lux, hvis det er mørkt og overskyet, imens du får omkring 10.000 lux ved at tilbringe en hel dag i blændende solskin.

• Folk, der arbejdede indendørs fik i arbejdstiden i gennemsnit 1000 lux om sommeren og 400 lux om vinteren.
• Udendørsarbejderne fik til sammenligning 4-5 gange så meget lys både om sommeren og om vinteren.
• Om dagen fik natarbejdere stort set den samme mængde lys som indendørsarbejdere.

Testpersonerne var nogenlunde ligeligt fordelt, så der var 1/3 udendørs-, indendørs- og natarbejdere. Udendørsarbejderne var især især håndværkere, gartnere, landmænd og pædagoger, og natarbejderne var primært sygeplejersker og industriarbejdere.

Folk ved ikke, hvor lidt lys de får

Samfundet kan ikke klare sig uden natarbejdere, og hvis alle kontoransatte blev sat til at arbejde udenfor på parkbænken, ville de muligvis ikke få så meget fra hånden.

Så hvad skal vi bruge det nye studie til?

Nu, hvor vi kan konstatere, at folk i visse typer af jobs får for lidt lys, kan vi tænke det ind i den måde, vi bygger arbejdspladser på, mener Henrik Kolstad.

Studiet er også en vigtig anledning til at sætte fokus på, hvor ufatteligt lidt lys vi får, hvis vi sidder inde på et kontor hele dagen. Det siger Klaus Martiny, klinisk forskningslektor på Institut for Medicin, Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Der er altid minimum 10 gange mere lys udenfor end inde, og det ved folk ikke. Vores øjne tilpasser sig til at se svagere lysstyrker indendørs, men biologisk set lever vi lidt i mørke, når vi er indenfor,« siger Klaus Martiny.

Derfor bør vi sørge for at indrette bygninger med mere daglys og med indbygget dynamisk LED-lys, som lyser kraftigere og mere blåligt om morgenen og glider over en et rødligt skær om aftenen. På den måde stabiliserer lyset vores energi, døgnrytme og humør, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Lys har »overraskende« stor effekt på depression

Udendørs job kan lette depressive symptomer

Den lave mængde dagslys, som indendørs- og natarbejdere får, er usundt for helbredet, lyder det fra Henrik Kolstad. Navnlig folk med depressive symptomer bør overveje deres jobsituation, mener han:

»Hvis du har depressive symptomer og vil lette dem, så få et udendørs job, eller søg udenfor, når du har fri,« siger han.

Tidligere randomiserede og kontrollerede studier viser nemlig, at folk, som bruger lysterapi mod depression, skal have over 2.000 lux om dagen, før det har en positiv effekt på sindslidelsen.

Tidligere studier fortæller dog ikke, om lys også har en forebyggende effekt mod depression, eller at du får depression af at få for lidt lys.

Derfor kan vi ikke bruge det nye studie til at sige, at du får en depression, hvis du arbejder det ’forkerte sted’.

Men hvis du allerede døjer med depressive symptomer såsom nedtrykthed, træthed, dårlig selvtillid eller selvmordstanker, kan du gå glip af lysets gavnlige effekt ved at arbejde indendørs eller om natten, mener Henrik Kolstad.

Natarbejdere får for meget lys om natten

Det nye studie viser desuden, at natarbejdere får mere kunstigt lys om natten end indendørs- og udendørsarbejderne, der arbejder om dagen.

Om det er nok til at skade helbredet er dog usikkert.

Hvis du bliver eksponeret for stærkt lys om natten, hæmmer det produktionen af hormonet melatonin, som regulerer døgnrytmen og gør dig søvnig. Forskning har foreslået, at mangel på melatonin kan øge risikoen for kræft hos natarbejdere.

I gennemsnit fik natarbejderene i det nye studie omkring 20 lux, når de var på job. Det er 5 til 10 gange mere end indendørs- og udendørsarbejderne fik om natten.

»Hvis man får over 80 lux om natten, kan det påvirke melatonin-niveauet. Så det nye resultat fortæller os, at vi kun bliver påvirket en lille smule i en forkert retning, hvis vi arbejder om natten, og det er beroligende nyt for de mange, som arbejder om natten« siger Henrik Kolstad.

LÆS OGSÅ: Lysets farveskift påvirker din døgnrytme

Største studie af lys og erhverv

Det nye studie er især spændende, fordi sammenhængen mellem vores eksponering for lys og forskellige erhverv, ikke er blevet undersøgt i så stor skala før, mener forsker Klaus Martiny, som ikke har været involveret i studiet.

»Det er et kæmpe arbejde, de har lavet, og der findes ikke lignende studier i denne størrelsesorden. Koblingen mellem eksponering for lys og vores helbred er en hypotese, som ikke bliver bevist i studiet, men det påstår forskerne heller ikke,« siger Klaus Martiny fra Københavns Universitet.

»For at kunne lave koblingen, skal vi spørge folk, hvordan de har det i relation til den mængde lys, de får, så det håber jeg forskerne gør næste gang,« fortsætter professoren.

Manglende lys kan forårsage helbredsproblemer

Forskere ved mest om, at lys virker mod depression, men antager at manglende lys også forårsager helbredsproblemer baseret på spørgeskemaundersøgelser om vinterdepressioner, fortæller Klaus Martiny, og fortsætter:

»Hvis man spørger folk, hvordan de har det indenfor om vinteren, så siger de, at de får det dårligere, får mindre søvn, et ringere energiniveau og bliver i dårligt humør. Det er målt rigtig mange gange, og vi er ret sikre på, at det skyldes en ringe lyseksponering.«

Derimod er det godt nyt, at natarbejderne ikke bliver eksponeret for mere end 20 lux om natten, mener han:

»Der har været en stor diskussion om, hvorvidt natarbejdere får for lidt melatonin. Noget tyder på, at melatonin kan beskytte mod kræft, og selvom der ikke er bevist en direkte årsagssammenhæng, mener man i nogle fora, at natarbejdere er i øget risiko for kræft,« siger han.

LÆS OGSÅ: Elektrisk lys og skærmtid ødelægger søvnen og skader helbredet

LÆS OGSÅ: Melatonins effekt på kræft »næsten for god til at være sand«

LÆS OGSÅ: Kan lys påvirke vores adfærd?